Gå til indhold
Biomasse importeret fra USA er problematisk, men alligevel afbrænder Aarhus amerikanske træpiller af for energi.
Biomasse importeret fra USA er problematisk, men alligevel afbrænder Aarhus amerikanske træpiller af for energi.

Pressemeddelelse -

17 amerikanske NGO'er advarer - Aarhus' grønne fremtid formørkes af sort energi fra USA

Aarhus har retorisk sat et ambitiøst mål om at blive fuldstændig CO2-neutral som by i 2030.

Hele Aarhus By skal være klimaneutral om ti år ifølge planen. 

En afgørende rolle for at reducere byens udslip af CO2 spiller byens forbrug af ’CO2-neutral’ træbiomasse. Dette inkluderer de enorme mængder amerikanske træpiller, der brændes på Studstrupværket.

I et åbent brev til borgmester Jacob Bundsgaard gør hele 17 miljøorganisationer fra USA blandt andet Dogwood Alliance, Greenpeace USA og Natural Resource Defense Council opmærksom på de problemer, som byens forbrug af amerikanske træpiller har for deres skove.

Underskriverne inkluderer lokale foreninger og NGO’er fra de områder i Sydstaterne, hvor biomassen produceres.

‘Det er bekymrende at høre, hvordan vejen til en såkaldt ’grøn’ fremtid for Aarhus øger presset på oprindelige, amerikanske skove. For det er især Aarhus, der importerer træpiller fra USA, hvor der er en meget probelmatisk håndtering af skovene’, udtaler bestyrelsesmedlem fra Verdens Skove, Andreas Petersen.

De amerikanske miljøorganisationer beretter, hvordan efterspørgsel efter træpiller fører til, at oprindelige skove erstattes af plantager fattige på natur.

Dette kommer i tillæg til lang tids rovdrift på Sydstaternes skove, der har belastet den lokale biodiversitet.

‘Verdens Skove mener, at det ikke er et øjeblik for sent, hvis Aarhus tager byens afhængighed af biomasse op til revision’, fortsætter han.

De amerikanske NGO’ers udmelding er ekstra bekymrende. Den kommer nemlig efter at Energistyrelsen i en rapport i maj måned påpegede potentielle problemer med eksempelvis amerikansk biomasse.

Ifølge FN-reglerne skal klimabelastningen fra biomasse tælles med i det producerende land. Derfor kan Aarhus tillade sig at kalde det ‘CO2-neutralt’ at brænde tonsvis af importeret biomasse. Man antager nemlig, at klimaeffekten allerede er medregnet i USA. Som Energistyrelsen har understreget, er der risiko for at dette ikke sker med biomasse importeret fra USA.

USA udtræder desuden ved årets slutning fra Parisaftalen. Klimabelastningen fra Aarhus’ importerede amerikanske træpiller risikerer altså at fordufte som dug for solen.

‘At have et ’grønt’ energieventyr i Aarhus, der både skader skovene i USA og belaster klimaet, det virker åbenlyst absurd’, understreger Andreas Petersen.

Verdens Skove mener, at en grøn energipolitik for Aarhus bør inkludere geotermi, varmepumper og solenergi, der ikke belaster klima eller biodiversitet på samme måde.

‘Det er heldigvis ikke for sent for Aarhus’ ambitioner om at få en klimaneutral fremtid, men det kræver, at byens afhængighed af biomasse får en snarlig ende’, afslutter bestyrelsesmedlem Andreas Petersen, Verdens Skove.

Emner


Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama, Bolivia, Etiopien og Uganda forsvarer vi de tropiske skove.

Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som Regnskovsgruppen i 1982 og blev stiftet som Foreningen Regnskovsgruppen Nepenthes i 1983. 

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Brasiliens præsident, Bolsonaro med sin retorik og lovgivning mere eller mindre har givet grønt lys for en øget ødelæggelse af skovene.

​Biomasse fra Brasilien er problematisk

TV2 bringer lige nu en detaljeret reportage om hvordan vi i Danmark modtager flis fra Brasilien, som er produceret i en plantage, der har nogle uheldige hændelser i bagagen. Verdens Skove mener, at det er problematisk, at Danmark skal importere biomasse fra Brasilien, som både er meget langt væk, og hvor der lige nu er et exceptionelt pres på skovene og de mennesker, der lever i skovene.

Den eksplosive vækst i produktionen af energiflis i danske skove er en afgørende årsag til at den døde vedmasse i danske skove forsvinder. Foto: Shutterstock

Ny kritik af forfejlet støtte til biomasse

Dansk energipolitik er igen i kritisk søgelys for dens uheldige effekt på klimaet og skoven. Nye beregninger fra TV2 viser, at den indirekte støtte til varme fra biomasse i 2017 udgjorde over 5 milliarder kroner. Den biomasse, der brændes i Danmark, er overvejende importerede træpiller og dansk træflis. Afbrænding af biomasse er ikke bæredygtigt, og afbrænding af biomasse er ikke klimaneutralt.

Danmark udmærker sig desværre ved relativt set at være et af de lande i Europa, der bruger mest biomasse fra skov til energi.

Nu må biomasseeventyret stoppe

​Mere end halvdelen af Danmarks vedvarende energi kommer fra biomasse, men at fyre med vores skove er hverken bæredygtigt eller godt for naturen. Der må politisk handling til nu for at sikre en reel grøn omstilling. Kommentar af Gry Bossen bragt i Politiken 11.09.2020

Øget brug af biomasse i energisektoren truer miljø og klima. Foto: Shutterstock

En alliance af internationale organisationer; stop brugen af træbaseret biomasse

En koalition af 119 internationale organisationer fra 40 lande advarer i dag om, at den hurtige globale vækst i den såkaldte bioøkonomi udgør en alvorlig risiko for klima, natur og menneskerettigheder. Verdens Skove og NOAH er blandt de underskrivende organisationer, der nu advarer imod de mængder biomasse og andre naturprodukter som en industrialisering af bioøkonomien lægger op til.