Vi har lige lært, at planter ‘skriger’ når de bliver angrebet

Når planter bliver angrebet, udsender de et kemisk signal, der advarer andre planter i nærheden. Ny forskning viser, at signalet er universelt og kan kommunikere med alle arter af planter.

Af Nikolai Lang

Planter kan som bekendt hverken bevæge sig eller kommunikere i traditionel forstand. Men bliver de angrebet, eller noget begynder at tygge på dem, så udsender de et kemisk duftstof, som advarer planter i nærheden og fortæller dem, at de skal forsvare sig, hvis de på nogen måde kan. Det skriver sciencealert.com.

Ny forskning har nu kortlagt, hvad det er, stoffet gør. Det fortæller andre planter i nærheden, at der er fare på færde, og det får dem til aktivere eventuelle forsvarsmekanismer. De udsender med andre ord et advarselssignal, som opfanges uanset om planterne er i familie med hinanden.

Ja, faktisk viser studiet af af den canadiske gyldenris (Solidago altissima) at den kemiske kommunikation er mere almindelig blandt de planter, som har været angrebet end blandt de planter, som er i familie.

Planterne har med andre ord en form for universelt ‘sprog’. Biologen Andre Kessler fra Cornell universitetet forklarer:

“Man kan sige, at de konvergerer til det samme sprog eller de samme advarselssignaler, så de kan dele information frit. Udvekslingen er information bliver uafhængig af, om nabo planten er i familie.”

Forskerne udførte eksperimentet på en mark, hvor der blev plantet grupper af forskellige planter i potter. I midten af hver gruppe blev der sat et gyldenris, som var blevet halvt ædt af en planteædende bille, trirhabda virgata. Den angrebne plante blev dækket, således at man eliminerede muligheden for at planterne kommuikerede med planter eller anden direkte kontakt. Samtidig blev der sat kontrolforsøg op med ubeskadigede planter.

Efter nogle uger dækkede forskerne planterne med plastposer og indsamlede deres udledninger ved at pumpe luft ud over dem og filtrerer luften med kul.

De fandt ud af at i gruppen, hvor planten i midten var under angreb, der havde planterne rundt om aktiveret deres forsvarsmekanismer.

Disse forsvarsmekanismer kan for eksempel være den evne, visse græsarter har til at udsende en lugt, der tiltrækker en parasit, som angriber de angribende insekter.

Tobaksplanten har et et andet forsvar, hvor den direkte udsender et giftstof, der afskrækker angribende møl.

“Vi ser ofte at planter, der bliver angrebet af patogener eller planteædere, ændrer deres metabolisme” uddyber Kessler.

“Men det er ikke en tilfældig forandring. Faktisk hjælper ændringerne dem også med at håndtere disse angribere. Det minder meget om vores eget immunsystem. Selvom planter ikke har antistoffer, som vi har, så kan de slå angribere tilbage med en meget grim kemi,” siger han.

Men interessant nok synes denne orientering mod en fælles "øjeblikkelig fare" at pege på, at planter kun vil være villige til at dele information med andre planter, når truslen kan afhjælpes ved at dele byrden.

I områder, hvor alt ånder fred, og ingen er i fare, forstås det kemiske sprog, de bruger for at fremkalde modstand mod trusler, kun af de aller nærmeste pårørende:

"Vi mennesker koder vores sprog, hvis vi vil holde det privat. Det er nøjagtigt, hvad der sker hos planterne. Men på et kemisk niveau. Analogien er slående og ikke hvad vi forventede,” afslutter Kessler.