Gå til indhold
Verdens Skove fejrer Green Friday, og vi opfordrer til, at man intet køber fredag d. 27. november, hvor forbrugsræset raser
Verdens Skove fejrer Green Friday, og vi opfordrer til, at man intet køber fredag d. 27. november, hvor forbrugsræset raser

Nyhed -

Verdens Skove fejrer Green Friday 2020

Du har i år sikkert allerede set det ene Black Friday tilbud efter det andet, du har måske allerede benyttet dig af et. Black Friday er nemlig ikke længere blot en enkelt dag, men er nogle steder blevet til en hel måned. November er Black Friday måneden fyldt med det ene gode tilbud efter det andet. I disse dage bliver vi påvirket fra alle kanaler, skubbet mod at forbruge mere og mere, fordi foruden de endeløse tilbud, vi bliver bombarderet med, er vi også i månedsvis blevet fortalt af politikerne, at vi skal forbruge alt, hvad vi kan, for at holde gang i økonomien. Økonomien er selvfølgelig ikke uden betydning, men det ekstreme overforbrug, vi i dag oplever, kan ikke fortsætte. Traditioner, der skubber for på for mere forbrug, som Black Friday, er måske forbrugernes paradis, men det er klimaets helvede.

En lysere fremtid for verdens skove og klimaet generelt kræver strukturelle ændringer. Mens vi venter på, at disse ændringer slår igennem og gør alle produkter og oplevelser mindre CO2- og ressourcebelastende, er der ting, vi som individer kan bidrage med.

Den nuværende brug-og-smid-væk-kultur er enormt belastende for både miljøet og for klimaet. Det kan derfor ikke fortsætte. Men at nedsætte vores forbrug kræver en kulturændring i vores moderne tankegang og forbrugsmønstre. Vi skal bruge tingene længere og ikke bare kassere dem ved første skår i glasset eller den næste opdatering af iPhone-et-eller-andet.

Ingen af os bliver klimavenlige forbrugere fra den ene dag til den anden. Men vi kan begynde med at blive klimabevidste forbrugere. Når det kommer til materielle goder, skal vi generelt indstille os på at forbruge mindre. På alle fronter. Tænk over, om du virkelig har brug for de ting, du køber. Køb ting og tøj, som holder længere, så du ikke skal

udskifte det så ofte. Tænk ligeledes over, om huller i tøj måske kan lappes, og at en kop godt kan bruges, selvom der er slået et skår af den. Er du virkelig træt af dit tøj, eller skal du bruge nyt? Så køb brugt tøj og sælg dit eget. Herved forlænges tøjets levetid, og der spares ressourcer på ikke at producere nyt. Det samme gælder for elektronik: Køb kun når du reelt har brug for produktet, køb kvalitet, der holder og overvej også at genbruge elektronik.

Vores overforbrug er ekstremt ressourcekrævende og belastende for klimaet, og hvis dette ikke er motivation nok til at blive en mere klimabevidst forbruger, så tænk i stedet på det, på denne måde: Køber vi færre ting, så bruger vi også færre penge, og så behøver vi måske ikke arbejde så mange timer om ugen. Vi kunne holde mere fri og tage ud i skoven i stedet for at arbejde, eller vi kunne i stedet bruge pengene på en god oplevelse som eksempelvis en tur på restaurant, hvor de serverer lækker vegetarmad.

Vores forbrug skal skrues helt ned, men er du nødsaget til at forbruge på Black Friday (eller en hvilken som helst anden dag), er det vigtigt, at du meget grundigt overvejer, om du reelt har brug for produktet. Har du reelt brug for det, så hav med i dine overvejelse om det, du køber, er af god kvalitet, og om det kommer fra en klimamæssig fornuftig kilde.

Verdens Skove holder Green Friday fredag d. 27. november 2020 og demonstrerer mod overforbruget ved ikke at deltage i forbrugerræset og ved intet at købe på denne dag. Vi gør dette for at råbe op og understrege vigtigheden af at passe på vores skove og vores klima. Vil du gøre det samme?

Læs eventuelt vores forbrugerguide her:

https://www.verdensskove.org/files/2019%20Klima-%20Forbruger%20Guide.pdf

Emner

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Bæveren er et af de dyr, som er blevet genudsat i Storbritanien, der har haft en positiv påvirknink - helt konkret ved at mindske antallet af oversvømmelser langs floderne, da deres dæmninger har bremset meget af vandet. Foto: Wildwood Trust

Rewilding noter fra en lille ø

Storbritannien står overfor nogle af de største ændringer i landets historie med Brexit for døren og en stadig større distancering til Europa. Naturen risikerer som altid at blive klemt i politiske spil, men alligevel er her håb og mange små sejre, og ligesom flere andre steder i Europa blæser rewilding vinde over øen.