Gå til indhold
En dreng fra Garífuna samfundet på Honduras kyst.  Garífuna samfundet er truet af klimaforandringerne.
En dreng fra Garífuna samfundet på Honduras kyst. Garífuna samfundet er truet af klimaforandringerne.

Nyhed -

Garífuna-samfundet , Honduras: Her er klimaforandringerne en realitet

Klimaforandringer kan mærkes flere steder på Jorden, og nogle samfund er mere sårbare end andre. Verdens Skove har for tiden gang i et projekt i Honduras, som skal identificere, hvilke problemer de oprindelige og afrohonduranske folk oplever og er specielt sårbare overfor.

Josefine Aude Raas

Søndag d. 9. september tidligt om morgenen har Verdens Skove sat en workshop op i Honduras. Nærmere bestemt i Sambo Creek tæt på La Ceiba, som ligger ud til kysten og tæt på skoven. Workshoppen handler om klimaforandringer, og hvordan folk i Garífuna- og Tolupan-territorier bedst muligt kan tilpasse sig dem. I denne omgang befinder vi os i et Garífuna-område, og workshoppen er med en Ladino-landsby. Det foregår i en børnehave malet i alle regnbuens farver med et stort ”Bienvenidos” (velkommen) stående over tavlen.

Rafael Sambulá, specialist i klimaforandringer, og Perla Quezada, specialist i vandforsyning, som begge arbejder på Verdens Skoves kontor i La Ceiba, står i spidsen for dagens workshop. Formålet med workshoppen er af få en dialog i gang om klimaudfordringer og udveksle erfaringer. Det er et første skridt på vejen i at lave en plan for, hvordan de bedst kan tilpasse sig et klima i forandring.

Nødvendigheden af en handleplan
Omkring 18 personer fra landsbyen er mødt op kl. 8.30 denne søndag i den lille børnehave. Rafael Sambulá starter med en kort introduktion og præsentation på PowerPoint: ”I dag handler det om dialog. […] Fordi vi allerede nu mærker forandringerne i klimaet.”

Her i kystområderne er det eksempelvis tornadoer, orkaner, vandstigning og tørke, som påvirker lokalsamfundet og deres levebrød. Rafael Sambulá forklarer videre, at en positiv temperaturstigning for perioden 2050-2080 er på 2 grader, men der er også chance for et mere negativt udfald på en stigning på 4,9 grader. Derfor er det nødvendigt at komme op med en handleplan og analyse for fremtiden. De udsatte områder er eksempelvis landbrug, fiskeri, kvægavl og adgang til vand. En deltager forklarer:
”På grund af klimaforandringerne kender vi ikke vejret længere. Hvornår får vi regn? Hvornår bliver den væk?” Vi sidder i tre arbejdsgrupper og diskuterer løsninger. Flere er enige i, at turisme er en god mulighed og hjælp for landsbyen.

Lokale turistguides
Et konkret aspekt inden for turisme, som Verdens Skove er med til at støtte op omkring, er uddannelse af lokale guides. Det er et uddannelsesforløb, som tager omkring tre uger, og som kan tilpasses folks skemaer. På den måde kan lokalbefolkningen få en ny indtjeningsmulighed, hvis eksempelvis tørke eller oversvømmelse har ødelagt deres afgrøder.

I den nu efterhånden meget varme børnehave er der interesse for guideuddannelsen. Et par unge fyre skriver sig op til den, og lidt efter kommer to yngre kvinder også hen og er interesserede. Søndagens workshop slutter lidt efter frokost. Næste skridt er nu at samle alle pointerne og ideerne fra deltagerne til en videre analyse og til slut udviklingen af en plan, som kan hjælpe de mere udsatte områder i Sambo Creek.

Emner

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Stranden i Sambo Creek er lang, øde og smuk. Her ses flere af de små fiskerbåde, som fiskerne i garífunasamfundet sejler ud i, så ofte som vejret tillader det. Foto: Josefine Aude Raps

Sambo Creek: Traditionsrigt fiskersamfund i turbulent vejrskifte

Havet udgør et essentielt levegrundlag for garífunafolket ved Sambo Creek i Honduras. I dag bliver samfundet presset på grund af forandringer i klimaet, som også påvirker havet og dermed en af deres store føde- og indtægtskilder. Det kræver omstillingsevner.