Norsk laks bliver afskovningsfri - bliver danske svin de næste?

Fremover vil norske laks fra opdræt udelukkende spise afskovningsfri soja. Norske lakseproducenter har længe presset på for at få sojaleverandørerne til sikre en afskovningsfri forsyningskæde, og nu er det endeligt lykkedes. Udviklingen bør inspirere danske svinekødsproducenter til at gøre det samme.

Af Anne-Sofie Sadolin Henningsen

De norske lakseopdræt er afhængige af soja til fiskefoder. Længe har det dog været en sten i skoen på nordmændene, at man ikke kunne garantere, at den soja man brugte, var afskovningsfri. Altså, at sojaen ikke var medvirkende til skovrydning i Brasilien, hvor den største del af sojaen importeres fra.

Nu kan de norske lakseopdrættere løfte armene i triumf. De tre brasilianske sojaleverandører, CJ Selecta, Caramuru og Imcopa, der primært servicerer den norske lakseindustri, har indgået en aftale og erklæret, at deres forsyningskæder skal være afskovningsfrie, samt at de ikke vil sælge soja dyrket på brasiliansk jord ryddet for skov efter august 2020. Aftalen kommer også til at tage højde for, at Sojamoratoriet i Amazonas stadig er gældende, og skæringsdatoen forbliver 2008 - soja dyrket i Amazonas må ikke være dyrket på områder, der er blevet ryddet for skov efter 2008.

De tre sojaproducenters beslutning betyder, at det ikke er kun er norske lakseopdrættere, der vil kunne erklære deres laks for afskovningsfrie. Fordi de tre producenter også leverer til resten af den europæiske lakseproduktion, vil alle europæiske lakseproducenter fremover være baseret på afskovningsfri soja.

Det er dog langt fra alle sojaproducenter, der har tilsluttet sig den nye aftale. Især glimrer store spillere som Cargill og Bunge ved deres fravær.

“CJ Selecta, Caramuru og Imcopas initiativ er et eksempel på, at det kan lade sig gøre, og vores håb er, at det vil lægge pres på de resterende producenter og få indflydelse også på de store sojaforhandlere,” forklarer Verdens Skoves politiske koordinator, Gry Bossen. Verdens Skove har nemlig længe arbejdet på, at den importerede soja skal være afskovningsfri, da store områder med tropiske skove konstant ryddes for at øge produktionen.

Vil danske griseproducenter følge trop?

Den norkse succes viser, at det godt kan lade sig gøre for andre brancher at stille krav til sine forsyningskæder. 

“Det er en enorm sejr, som de norske lakseproducenter har opnået. Samtidig kan man håbe, at de norske lakseproducenters succes kan få danske svineproducenter til åbne øjnene for, at det er muligt at stille krav til deres egne forsyningskæder," siger hun. 

Soja er en af de største årsager til, at skov fældes i lande som Brasilien. Mere end 480.000 hektar tropisk skov bliver ryddet årligt for at gøre plads til sojaplanter, men på nuværende tidspunkt er det ikke muligt for slutforbrugeren at vide, om de varer, man tager op af køledisken i supermarkedet, har været med til at rydde skov.Hertil kommer, at meget af sojaen plantes på områder, der først er blevet afskovet til produktion af kvæg, og efter nogen tid, kan kvægavlerne videresælge den gødede jord til sojaproduktionen mens kvægproduktionen rykker længere ind i skoven. Så også rigtig megen indirekte skovrydning er forårsaget af efterspørgslen på soja.

Den danske svineindustri er ansvarlig for en årlig import af omkring en million tons soja, hvoraf 83 procent stammer fra Sydamerika. De mange tons soja er med til at brødføde de mange danske grise. I Danmark producerer vi cirka 32 millioner svin om året, hvilket er mere end fem gange så mange svin, som der er indbyggere. Danmark er verdens 10. største producent af svinekød.

“Fordi vi er så stor en svineproducent, bør vi også sikre, at den soja vi importerer, ikke har negative konsekvenser i andre verdensdele,” fastslår Gry Bossen. “Når norske lakseopdræt kan få overtalt deres sojaleverandører til at gøre deres forsyningskæder afskovningsfri, så kan danske svineproducenter, herunder Danish Crown, så sandelig også. Det er et skridt i den rigtige retning, at CJ Selecta, Caramuru og Imcopa forpligter sig til kun at levere afskovningsfri soja, men vi er ikke i mål førend alle sojaleverandører kommer med på vognen, og her kan de danske svineproducenter spille en essentiel rolle,” siger Gry Bossen.

Danish Crowns ansvar

Danish Crown er medlem af Dansk Alliance for Ansvarlig Soja og har derfor præsenteret en handlingsplan for, hvordan de vil sikre, at de får en bæredygtig forsyningskæde. Som Danmarks største leverandør af svinekød har Danish Crown ifølge Gry Bossen, helt specifikt en vigtig rolle at spille.

“Handlingsplanen er et skridt i den rigtige retning, men der er to problemer: For det første har Danish Crown sat 2025 som skæringsdato for, hvornår de kun må bruge afskovningsfri soja, og det er alt, alt for sent, og det vil potentielt give fem år mere med afskovning for at producere billig soja til danske svin. For det andet læner Danish Crown sig op ad kreditter fra RTRS-certificeringen, som ikke sikrer imod afskovning, og det er med, at Danish Crown har kontrol med hele deres forsyningskæde. Der skal mere til,” siger Gry Bossen.  “De bør vide, hvor al deres soja kommer fra, og når norske lakseopdrættere kan lykkedes med få gjort deres forsyningskæde afskovningsfri, så kan Danish Crown også,” siger hun.

Du kan være med til at lægge pres på Danish Crown ved at støtte og skrive under på Verdens Skoves kampagne Svin uden skov.