Natur for naturens skyld

De seneste år har vi hørt meget debat om hvor vigtigt det er at bevare biodiversiteten. Men hvad er biodiversitet egentlig? Hvorfor skal vi bevare den og hvordan? De spørgsmål har vi stillet den danske forsker i biodiversitet Rasmus Ejrnæs. Læs et opklarende forsvar for biodiversitet her

Af: Jonas Krogh Madsen

 Naturens dyre- og plantearter uddør mellem 100 til 1000 gange hurtigere end hvad vi regner for normalt i en fredelig geologisk periode som dén, vi lever i nu. Det sker ikke bare i de sydamerikanske regnskove, hvor økosystemer med høj biodiversitet hver dag lader livet til fordel for sojamarker, palmeolieplantager eller græsningsområder for kvæg.

Det gælder også i Danmark, hvor der i langt de fleste statsskove og private skove drives intensiv skovdrift. Selv i Gribskov i Nordsjælland, der ellers er oplagt at lave om til en urørt skov, er Naturstyrelsen i gang med at fælde flere af de over 100 år gamle løvtræer.

At biodiversiteten forsvinder er ikke bare noget, som sker af sig selv. Det er mennesket, der bidrager til, at biodiversiteten forsvinder. Men det er også mennesket, der har muligheden for at prøve at genoprette den. Hvis vi altså ved, hvad vi taler om, når vi taler om biodiversitet.

Hvad er biodiversitet?

Så lad os starte med at få definitionen på plads. Derfor skrev vi til biolog på Aarhus Universitet Rasmus Ejrnæs. Han siger:

“Helt overordnet indikerer biodiversiteten variationen af det levende – hvad enten det er variationen af gener, økosystemer eller arter. Herefter kan man så både tale om variationer indenfor f.eks. bestemte typer af arter og mellem typer af arter. Biodiversitet er skalaafhængigt, og ultimativt handler det jo om antallet af arter på stor skala, eksempelvis på verdensplan.”

Han forklarer, at vi også kan forstå biodiversitet på mindre skala:

”Man kan også tale om det på mindre skalaer, såsom på nationalt niveau. Det har vi gjort i Danmark, hvor vi har lavet den danske rødliste, som er en oversigt over truede dyre- og plantearter i Danmark. Men fordi Danmark er så lille og har været nediset for nylig, har vi ikke mange unikke arter i Danmark.”

Endelig understreger Ejrnæs, at vi kan gå helt ned på individniveau:

”En tredje mulighed er at tage udgangspunkt i det enkelte menneskes lokalområde og spørge: hvor stor er biodiversiteten omkring dig?”

Situationen i Danmark 

Biodiversitet er altså mangfoldigheden af alt levende - lige fra laksene i åen over bierne på engen til svampene i skovbunden. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet oplyser, at man på global skala kender ca. 1,7 millioner dyre-, plante- og svampearter og mikroorganismer.  Dog er der bred enighed om, at det reelle tal er markant højere. I Danmark har vi hjemmesiden  allearter.dk, hvor der ligger en tjekliste over de 35.000 til 40.000 arter, der findes i den danske natur. Hvordan går det med biodiversiteten her? Det er der ifølge Ejrnæs ikke et helt entydigt svar på:

“Faktisk ved man ikke helt konkret, hvad status er, da kun få arter er nøje bestandsovervåget. Særligt ved fugle har man et godt overblik, men de udgør kun en lille del af den samlede danske artsdiversitet.”

Ejrnæs forklarer, at det eneste forsøg på en reel undersøgelse er publiceret i rapporten Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler. Her gjorde forskellige eksperter status over økosystemer til vands og til lands og den helt overordnede konklusion var, at de fleste elementer af biodiversitet var i tilbagegang.

Ejrnæs mener, at undersøgelsen bekræftes fra den nationale overvågning af vores internationale forpligtelser:

”Undersøgelsen svarer meget godt til det signal, som kommer fra overvågningen af arter og habitater beskyttet af EU’s habitatdirektiv. Her er flertallet af arter og habitater i hvad man i EU-jargon kalder for en ‘ugunstig bevaringsstatus’. Det vil sige, at levesteder og bestande er utilstrækkelige til at opretholde en forventet biodiversitet. Alle undersøgelser peger altså på en fortsat tilbagegang.”

Vi skal derfor ikke kun se på arterne, men også på deres levesteder og vekselvirkningen imellem dem. Det rejser selvfølgelig spørgsmålet om, hvad det er, der gør, at nogle arter lever i bedste velgående, mens andre bestande svinder ind?

Grund til optimisme

Ejrnæs fortæller, at der er grund til optimisme, når det handler om større dyr:

“Det går blandt andet fremad for de store fugle som svaner, gæs og ørne, men også pattedyr som krondyr, dådyr, bæver, sæler og tilmed ulv! Så hvad de store dyr angår, bliver dansk natur beriget i øjeblikket.”

Men han understreger også, at det er vigtigt at huske på, at menneskets påvirkning af naturen har en historie i sig selv. Mange af de danske arter, som i disse dage oplever fremgang i bestanden, gør det som regel lige præcis, fordi de tidligere har oplevet uforholdsmæssigt stor tilbagegang.

Ejrnæs forklarer:

“En af grundene til, at de store dyr oplever fremgang nu er, at de historisk set enten har været overudnyttet gennem jagt, som krondyr og rådyr, eller målrettet bekæmpet, som ulve, ørne og skarv. Fordi vi er blevet rigere og derfor lægger et mindre pres på dyrene, vil de automatisk også opleve større fremgang. Mange af de store dyr er nemlig ikke særlig kræsne. De har groft sagt brug for lidt plads at boltre sig på samt lidt at æde, og så kommer de automatisk i fremgang.”

Kort sagt: De store dyr forsvandt, da vi havde brug for at æde dem og kom tilbage, da vi begyndte at skaffe mad på andre måder end ved regulær jagt. Det gjorde vi ved at opdyrke mere og mere af den danske natur.

Tabet af levesteder

Ifølge Danmarks Statistik opdyrker vi 62% af det danske areal og det har den konsekvens, at variationen af dyre- og plantearter er faldet gevaldigt. En anden vigtig faktor er nemlig den gensidige vekselvirkning mellem arterne og de miljøer de lever i.

De arter, som nu er i tilbagegang, er typisk dem med meget specialiserede krav til levesteder, og dem er der mange af, fortæller Ejrnæs:

“Det er en langt større udfordring med de mere kræsne arter. De kan ikke leve af hvad som helst og kræver bestemte jordbundsforhold, fødekilder, et varmt mikroklima, gamle, hule træer, blomsterrige skovlysninger og så videre. Det er med andre ord typer af levesteder, som vi har reduceret i takt med, at vi har nyttiggjort naturen. Der er altså stadig masser af mad i naturen, men en langt mindre variation end tidligere.”

Og så er vi tilbage ved spørgsmålet om biodiversitet. For jo mindre variation af levemuligheder, jo mindre variation af arter.

“Et eksempel er de danske dagsommerfugle, som har været i tilbagegang over en lang periode. De er typisk knyttet til klitter, heder, moser og overdrev og de nøjsomhedsplanter, der vokser her, herunder violer, kællingetand, syre og djævelsbid. Går de plantearter tilbage, går sommerfuglene også tilbage.”

Samtidig fremhæver Ejrnæs de vilde bier, der ligesom sommerfuglene er meget kræsne med, hvor de samler nektar og pollen. Størstedelen af de 286 bi-arter vi har i Danmark er i tilbagegang som følge af det store tab af variation af blomster.

Biodiversitet - til gavn for hvem?

Et af de klassiske argumenter for at bevare biodiversiteten er, at især regnskoven er en guldgrube af uudforskede arter, som vi kan udvikle forskellige typer medicin af. Men det reducerer biodiversiteten til en ‘livsforsikringspolice’ og det giver Ejrnæs ikke så meget for. For Ejrnæs ligger det reelle problem nemlig i vores mentalitet:

“Det kan sagtens være, at der et eller andet sted findes uudnyttede ressourcer i regnskoven, som vi eksempelvis kan udvikle medicin af. Det vil jeg ikke udelukke, selvom det er næsten lige så sandsynligt at vi finder spændende nye egenskaber hos mikroorganismerne i en dansk skov eller mark. Men jeg synes egentlig, at det er mere interessant at spørge, hvorfor vi overhovedet har brug for at opfinde de her argumenter?”

At nogle naturforkæmpere klynger sig til argumenter om, at biodiversiteten er en livsforsikringspolice, siger i Rasmus Ejrnæs’ øjne mere om, at vi er alt for optaget af at finde nytten i alting. Sagt med andre ord: Vi fokuserer for meget på naturen for menneskets velstand og for lidt på naturen som en værdi, der ikke skal begrundes. Ejrnæs bruger skoven som eksempel:

“Ingen kan udholde tanken om, at vi lader noget skov stå urørt, når vi potentielt set kunne udnytte til eksempelvis tømmer. Der må ikke gå noget til spilde. Det var måske et relevant argument for 100 år siden, men er det ikke længere. Vi er meget rige og vi har råd til værdsætte naturen omkring os.”

En fejring af livet 

Derfor er det vigtigt, at vi gør det klart, hvad kampen for biodiversitet handler om. Det er kun på overfladen, at den verserende debat om landbrugspakkens effekter på vandmiljøet og kampen for biodiversitet i dansk natur er to sider af samme sag. Vandmiljøsagen handler i bund og grund om, at vi skal sikre de bedst mulige betingelser for vores egen - og især vores børn og børnebørns – overlevelse og velstand. Rent grundvand, drikkevand og fiskevand. For Ejrnæs handler kampen for biodiversitet om noget andet, nemlig det, han kalder for et gæstfrihedsprojekt.

Her kommer vi frem til en af Ejrnæs’ afgørende pointer: Mennesket er blevet en ekstremt dygtig overlever og kræver kun et fåtal af arter, hvis livet bare handler om fysisk og materiel overlevelse og velstand. Men lige præcis fordi vi har sikret velstanden og overlevelsen, har vi også friheden til at vælge at give plads til, at den overlever. Vi skal udnytte, at vi efterhånden er så overlevelsesdygtige, at vi kan give plads til noget, der ikke har en direkte nytte for os. Det er en fejring af livet.

Det er vigtigt for Ejrnæs, at kampen for urørte moser, kystområder og skove ikke kun foregår blandt eksperter oppe i elfenbenstårnet, men i stedet kommer helt ned på jorden. Det er ikke et elitært projekt. Tværtimod. De fleste mærker værdien i at besøge natur med langt større artsrigdom end den, vi finder på kornmarker og græsmarker. Naturskønne områder som Mols Bjerge, Gribskov eller Vadehavet giver livskvalitet. Derfor er det vigtigt at huske, at urørt natur ikke bliver aflukkede områder, som mennesker ikke må besøge. Som Ejrnæs påpeger, beskytter vi jo naturen for at kunne tage del i livets fest – ikke for at stå udenfor.

Hvordan sikrer vi den bedst?

Ifølge Ejrnæs kræver det en helt grundlæggende omprioritering. I dag er alle arealer disponeret til bebyggelse og produktion. Det virker ikke bagefter at anmode ejeren om også lige at huske at tage hensyn til naturen. I stedet skal vi afsætte arealer med naturen som formål. Ejrnæs fortæller:

“Det allervigtigste er faktisk meget simpelt, men åbenbart ret svært at vinde politisk tilslutning til. Vi skal have nogle områder, der kun har biodiversitet som formål; områder, hvor naturen får lov til at være natur. Det er ikke nok, at vi bare kalder skoven for natur, for så længe den ligger under skovloven, er det et produktionsareal.”

Plads til både natur og produktion

Skovdyrkerne og landmændene har lovlige og helt legitime interesser i at behandle skovene som en produktionszone og ikke en naturzone, mener Ejrnæs. Han har også fuld forståelse for, at de føler sig trådt på, når biologer som ham råber op om, at arealer skal udlægges til natur - og kun natur. Ligesom ham selv, har de også en faglig stolthed og lever jo samtidig af at forvalte de danske driftsskove. Derfor er kampen for biodiversitet ikke rettet mod dem. For Ejrnæs er den rettet mod Folketinget:

“Selvfølgelig skal vi stadig have driftsskove. Vi skal bare også have naturskove. Det er også derfor, at debatten ikke handler om at overbevise skovdyrkerne. Det handler om at påvirke politikerne til at træffe nogle valg og lade landets forskellige arealer blive passet af rette fagfolk: driftsskovene af skovdyrkerne og naturområderne af natureksperterne.”

Langt de fleste danske biologer er enige med Ejrnæs om, at vi modvirker biodiversitetens tilbagegang ved at afsætte nogle naturområder med naturen - og ikke produktionen - i førersædet. Uenigheden kredser nærmere om, hvorvidt vi mest optimalt forvalter urørt natur ved at genudsættelse store, vilde dyr, opsætte hegn og så videre. Men som Ejrnæs afsluttende bemærker, er den debat ikke så akut som dét, overhovedet at få beskyttet natur ind i formålsparagraffen:

“Kan vi bare nå hertil, kan vi begynde at eksperimentere med, hvad der fungerer bedst.”

Verdens Skove er helt på linje med Rasmus Ejrnæs. Vi skal beskytte udvalgte skove ved lov. Vi skal omlægge de gamle, mangfoldige skovområder, der er levested for sjældne danske arter, til urørt skov, så vi sikrer den størst mulige biodiversitet i fremtiden. Læs mere om hvordan vi arbejder her .

Vil du være med vil at kæmpe for en verden med en større mangfoldighed af liv? Så meld dig ind i Verdens Skove her