Klimarådets vurdering: Regeringen har kun høstet de lavthængende frugter

Klimarådet er lige kmommet med en statusrapport, hvor de vurderer regeringens indsats i henhold til klimaloven og 70 procents målsætningen. Klimarådet konkluderer, at regeringen kun er nået en tredjedel af vejen, og at der mangler mere fokus på nye initiativer med større risiko, hvis vi skal nå de nødvendige sidste to tredjedele.

Af Ida Lund

Klimarådets overordnede vurdering er, at ”regeringens samlede indsats ikke anskueliggør, at klimalovens 70-procentsmål i 2030 nås.” De vurderer, at de aftaler, som er indgået af Folketingets partier, kun tager Danmark en tredjedel af vejen mod målet. Et af klimarådets store kritikpunkter, er regeringens satsning på, at de resterende to tredjedele af reduktionerne skal nås med ny teknologi, der endnu ikke er afprøvet. Bekymringen ligger også i, at den første tredjedel af reduktionerne, der er fundet, er den mest ligetil. Regeringen har nu høstet lavthængende frugter, hvorefter de resterende to tredjedele bliver langt mere udfordrende.

Derfor giver Klimarådet en række anbefalinger til regeringen om, hvilke nye initiativer, den er nødt til at tage for at nå Danmarks klimamål. Ifølge Klimarådet er det afgørende, at der bliver lagt en tydelig strategi for både udviklingen og implementeringen af de teknologier, som regeringen satser på, så det kan bidrage med store CO2-reduktioner frem mod 2030. Herunder en konkret strategi for kulstoflagring (CCS). Verdens Skove mener dog, at det kan være problematisk, at satse stort på så usikker en teknologi for at nå vores mål samtidig med, at metoden kun er bæredygtig, når biomassen, der benyttes, er produceret bæredygtigt.

Ydermere foreslår Klimarådet en gradvis og målrettet stigning af afgifter på drivhusgasudledninger, mere fokus på udtagning af lavbundsjorde og slutteligt en højere værdi af klimaeffekter i økonomiske beregninger.

I rådets vurdering af Danmarks globale fodaftryk pointerer de, at der ikke er nok fokus på de internationale forbrugsudledninger, altså udledninger uden for Danmarks grænser, som skyldes dansk forbrug. Hertil påpeger de vigtigheden af afskovningsfri værdikæder og giver anbefalinger til, hvordan regeringen bør forholde sig til blandt andet afskovningsfri certificeringsordninger for at kunne tage ansvar for landets bidrag drivhusgasudledninger på globalt plan.

Afskovningsfrie værdikæder som global strategi

Klimarådet påpeger, at der bør være mere fokus på at reducere Danmarks globale fodaftryk alt fra forbrug og transport. I rapporten står der: ”Ændringer i virksomheders og forbrugeres adfærd, så de får et forbrug, der i mindre omfang medfører drivhusgasudledninger, er potentielt en mulighed for at påvirke de globale udledninger”, hvortil de eksemplificerer hele afskovningsfri værdikæder som en mulig strategi. Klimarådet anerkender, at ”produktionen af soja og palmeolie er blandt de største årsager til skovrydning globalt”.

"Verdens Skove er helt enige med Klimarådet i, at der mangler mere fokus på afskovningsfri værdikæder. Vi havde, som Klimarådet, forventet, at regeringen ville komme med en afskovningshandlingsplan i efteråret 2020. Nu håber vi, at Klimarådets påtale får sat gang i udviklingen af en ambitiøs handlingsplan snarest. Vi ser gerne, at planen indeholder konkrete krav til råvarer som soja og palmeolie, og vi glæder os til at komme med input til regeringen," udtaler Gry Bossen, politisk koordinator hos Verdens Skove.

"En afskovningshandlingsplan er nødvendig for at sikre, at vi i Danmark tager ansvar for vores globale aftryk. For vi er nødt til at sikre, at vores forbrug ikke forårsager afskovning andre steder i verden," uddyber hun.

Skovrejsningen som en del af løsningen

Det er ikke kun udenfor Danmarks grænser, at der skal være mere fokus på skov og de synergier, der er mellem naturen og klimaindsatsen. Klimarådet anerkender skovrejsning som et virkemiddel regeringen allerede har taget med reduktionseffekt i 2030. Dette er baseret på effekter af Klimaskovfonden, der blev etableret i 2020, der skal øge skovrejsningen i Danmark. Herudover planlægges der yderligere skovrejsning via landdistriktsprogrammet for 2021.

“Her er det dog vigtigt, at regeringen husker de synergier, der kan og bør være mellem klima og biodiversitetsindsatser. En klimaskov bør ikke drives som en konventionel produktionsskov, men derimod lægges urørt, så den også gavner biodiversiteten,” understreger Gry Bossen.

Den grønne omstilling haster

Overordnet slår Klimarådet fast, at det haster med at få sat initiativer i gang, der kan sikre, at Danmark når 2030-målet. Indtil videre har regeringen ifølge Klimarådet kun høstet de lavthængende frugter, og der er stor risiko for, at man ikke når 70-procentsmålsætningen, med mindre de mere krævende og risikofyldte tiltag ikke startes snart.

“Klimarådet ser ikke på, om Danmark er på rette kurs i forhold til målet om CO2-neutralitet i 2050, men man kan frygte, at hvis vi ikke når 2030-målet, så bliver det også svært at nå 2050-målet,” siger Gry Bossen. Hun deler Klimarådets bekymring om manglende ambitioner fra regeringens side. 

“Det kan godt være at regeringen mener, at den har gjort mere end tidligere regeringer. Men det er ikke det rigtige sammenligningsgrundlag. Nu skal den død og pine holdes op på den klimalov, den selv har været med til at lave plus det enormt grønne mandat, den er valgt ind på. Det afspejler meget mere den tid og den nødsituation, vi står i, end tidligere regeringers indsats gør,” afslutter Gry Bossen.