Klimaekspert: Stort forbrug medfører ansvar for skove og klima

Danskerne har et stort aftryk på klimaet og skovrydningen gennem vores spisevaner og forbrug, fortæller Jarl Krausing fra tænketanken, Concito. Derfor bør Danmark også tage sine forpligtigelser for skov og klima seriøst.

Af Jonas Schmidt Hansen

Danmark og danskerne kan gennem forbrugsvaner og politiske tiltag gøre meget for at standse afskovning af regnskovene. Det mener Jarl Krausing, international chef i den grønne tænketank, CONCITO. Han er oplægsholder på konferencen om skov, klima og oprindelige folk torsdag d. 27 på Christiansborg, der er arrangeret af IWGIA og Verdens Skove.

Her taler han om Danmarks rolle og ansvar på skovområdet i forhold til klimaaftalen fra Paris og FN´s 17 verdensmål, der blev vedtaget i New York.

En ikke uvæsentlig del af klimaaftalen i Paris omhandler oprindelige folks rettigheder og skovbevarelse. Og her er det væsentligt at diskutere, hvad Danmark kan og bør gøre på skovområdet. Ikke mindst da skovrydning ikke er forenelig med de klimamål, man aftale i Paris.

”Vore forbrug er baseret på ressourcer, der hentes i andre dele af verden. Så når vi nu har skrevet under på aftalerne, så vi må også adresserer de områder, hvor vi er udfordret. Det har direkte relevans for skovene globalt set,” siger han.

Danmark har samtidig også et ansvar på hjemmefronten, for Danmark har et relativt lille skovdække og skove med høj biodiversitet.

”Flere af de store skovlande, vi er bekymrede for, har et større skovdække end Danmark. Men hvad med vores eget ansvar og vores egen skovindsats? Vi ved, at skovene er vigtige klimaregnskabet og for at opfylde verdensmålene,” siger han og tilføjer, at Danmark også på hjemmefronten er der problemer med måden, vi tænker udnyttelse af arealer på.

Dertil spørger han retorisk:

”Har vi også et ansvar overfor vores medmennesker i andre dele af verden og overfor vores børn og børnebørn? Hvis man mener, at vi har et ansvar, så er vi nødt til at tage stilling til, om vi efterlader en verden, der er i bedre eller dårligere stand, end den vi har i dag, eller den vi fik. I forhold til klimaet er vi oven i købet i den situation, at vi er den første generation, der virkelig forstår konsekvenserne af klimaforandringerne. Vi er også den sidste generation, der for alvor kan gøre noget ved den, så vi undgår de helt katastrofale ændringer. Her spiller skovene en meget stor rolle i at løse klimaudfordringerne. Så hvis man virkelig vil løse klimaproblemerne, så er der ingen vej uden om en stor skovindsats,” forklarer han.

Den indsats hænger som nævnt sammen med de internationale mål, som Danmark har forpligtiget sig til. Ikke mindst i forhold til at hjælpe lande, der faktisk har bedt om hjælp til at løs problemer med afskovning.

”Verdensmålene sigter mod, at i 2030 er verdens skove forvaltet på en bæredygtig måde, og at man allerede i 2020 har tacklet afskovnings problemerne. Det er jo kun ord på papiret. Det skal understøttes af handlinger i landene. Mange af landene har faktisk selv fremlagt planer for at bevare deres skove, men det er betinget af, at den rige del af verden er med til at understøtte med viden, penge, teknologi osv. Så der er derfor behov for, at vi fra Danmarks side går ind og understøtter skovbevarelsen,” siger han.

Her er der en klar opfattelse af, hvor man bør tage fat først.

”Det er helt klart, at de store, gamle skove, som vi skal prioritere. For det første skridt må være, at vi beskytter det, vi har. Hvis vi taler om at genskove, så kig på, hvad det er for dynamikker og økosystemer, der er i de oprindelige skove. Vi må væk fra den silo-tænkning med plantede skove i lange, snorlige rækker med hurtigt voksende træer. For de oprindelige skove er ekstremt komplekse økosystemer med mange typer øko-services. Endda mange, som vi ikke selv kender endnu. Dem er vi nødt til at værne om,” siger han.

I dag er der et kludetæppe af aftaler og konventioner, der er sat i verden for at beskytte skove og biodiversitet. Derimod er det ikke blevet en større holistisk aftale, som forpligtiger de enkelte lande til at stramme op.

”Det er aldrig lykkedes at få en større, juridisk bindende skovkonvention. Der er simpelthen for mange modsatrettede interesser, og krav om skovbevarelse er blevet betragtet som unødig indgriben i enkelte landes suverænitet. I stedet har man en lang række aftaler, der har betydning og relevans for skovene. Vi har nogle internationale forpligtigelser, der går ud på, at vi skal beskytte vores egne ressourcer, men også at understøtte andre regeringers indsatser for at beskytte skov. Men vi så gerne, at man fik indført en bindende konvention, der beskytter de naturlige ressourcer, der sikrer trivsel og sundhed på planeten. Her spiller skovene en enorm rolle,” understreger han.

Klimakonferencen sætter netop fokus på bevarelse af eksisterende skove. Det er blandt andet fordi, de oprindelige skove er meget rigere på arter, og de har en bedre og større optagelse af karbon end genplantede skove og plantager. Dertil er mange tropiske regnskove hjem for oprindelige skovfolk, der er afhængige af skovene for deres eksistens. De er samtidig med til at beskytte og bevare de skove, de lever i. Derfor er sikring af deres rettigheder en vigtig del af Verdens Skoves arbejde og budskabet på konferencen.