Nyhed -
Jeg er ikke længere afhængig af kød
Hakket oksekød og hele bøffer er en del af min DNA som mand. Sådan tænkte jeg i hvert fald indtil for seks måneder siden, hvor jeg ved et tilfælde blev klar over, at fødevarer er den største kilde til CO2-udledning i verden og skaber millioner af klimaflygtninge. Siden da er jeg begyndt at vove pelsen med det vegetar-halløj og har nu hele to kødfri dage om ugen. Her kan du læse om, hvordan jeg slap af med min kødafhængighed.
Af Stig Lindén-Søndersø
Forestil dig en kat, der skal ned i et badekar for at blive vasket. Pludselig kan den løbe lodret op ad et spejl for at slippe væk. Cirka sådan havde jeg det første gang, en kollega spurgte mig, om jeg dog ikke skulle ”med på vegetar-holdet”, så jeg kunne sænke mit CO2-udslip.
”Umuligt”, sagde jeg til hende med et smil og konstaterede, at kød jo smager fantastisk. Og da jeg styrketræner, kan jeg slet ikke undvære det, for min krop har jo brug for proteinerne. Og hvad vil mine venner ikke sige? Ain't gonna happen! Jeg slog det naive forslag væk med et, ”Jeg gør mit ved at køre min diesel-stationcar økonomisk og er i øvrigt medlem af organisationen Verdens Skove”.
Klimaflygtningene fik mig på andre tanker
Et par dage senere stod jeg og kiggede i fryseren for at vælge kød til familiens aftensmad. Min svigerfar er slagter, så vores gulv til loft-fryser har længe været proppet med alt lige fra svinemørbrad til ost og bacon-pølser. Og hakket okse, naturligvis - en hel skuffe fuld af portionspakkede poser, så vi aldrig løb tør for mine to hofretter mexikansk og pasta-kødsovs.
Det var svært at vælge, så det lykkedes mig at falde i staver til et P1-program, mens jeg nød kulden fra fryseren. Pludselig begyndte nakkehårene at rejse sig på mig. Programmet handlede om klimaflygtninge, og hvordan mange hårdtarbejdende bønder i den tredje verden ikke længere kan forsørge deres familier, fordi deres marker tørrer ud på grund af livsstilen i den vestlige verden. Min livsstil. Værten forklarede, at fødevareproduktion er den største kilde til CO2-udledning i verden, større end fly og tøjproduktion. Jeg lukkede demotiveret fryseren.
Koen er død
I stedet satte jeg mig til tasterne og googlede løs. Jeg fandt ud af, at koen er den helt store CO2-synder. Pludselig havde jeg ikke længere lyst til at spise mexikansk eller pasta-kødsovs. Alligevel blev jeg sulten ved tanken, nok en slags kød-nødråb fra min stenalderhjerne. Det var ærligt talt en forvirrende tid, men jeg blev alligevel mere og mere besluttet på at gøre noget vegetarisk – uanset hvad, så skulle koen dø – det kunne jeg ikke have på samvittigheden. Derfor foreslog jeg samme aften min søde svenske hustru, at vi skulle droppe oksekødet og indføre en ugentlig vegetardag. Hun blev overrasket, men hun var med.
Vi valgte den nemme løsning. En dag med kogte æg og rugbrødsmadder med masser af skiveskårne grøntsager. Både min hustru og jeg arbejder fuld tid og har to små børn, så det var faktisk en lettelse, at vi med god samvittighed kunne lade være med at lave det store, varme aftensmåltid og i stedet bare tømme køleskabet ud på bordet og koge en håndfuld æg, som jo i øvrigt indeholder ret megen protein. Siden er det gået op for mig, at mange grøntsager, som for eksempel kikærter, linser og bønner indeholde ret meget protein.
Mexikansk og pasta-kødsovs tilbage på menuen
Med den optur frisk i erindringen begyndte der at gå sport i det der vegetar-halløj for mig. En dag på jobbet hørte jeg nogen tale om et produkt, der er skabt på svampe med et naturligt højt indhold af proteiner (Quorn, hedder det). Jeg blev nysgerrig og fandt det i køledisken i mit lokale supermarked ugen efter.
Samme aften lavede jeg pasta-kødsovs - uden kød. Jeg puttede de sædvanlige krydderier i, hakkede tomater på dåse, plus lidt madlavningsfløde og vupti – det lignede faktisk det, det plejer. Det er dog lidt blødere i konsistensen end rigtig kød, det skulle jeg lige vænne mig til. Også min anden hofret mexikansk med tortillas, hakkede grøntsager og guacamole er tilbage på menuen. Undersøgelser (ikke firmaets egne) viser, at produktet udleder en 10.-del CO2 i forhold til oksekød. Det er da ret genialt.
Schyyy: Børnene ved det ikke
Som far til en 3-årig og en 5-årig var min største bekymring ikke, om jeg selv ville kunne vænne mig til at spise flere vegetarretter. Det var derimod mine to piger, som i forvejen ikke putter hvad som helst i munden. Og netop mexikansk og pasta-kødsovs var to af de lette udveje, så dem ville jeg nødig undvære. Og det behøver jeg heller ikke i dag. Børnene tror, at de spiser det samme, som de altid har gjort, og det kan de blive ved med at tro.
I begyndelsen var jeg lidt i tvivl om, om jeg overhovedet skulle begynde at skære ned på kødspiseriet, for hvad nytter det egentlig set i den store sammenhæng? Jo, rigtig rigtig meget faktisk. Her er et par gode argumenter: For det første påvirker jeg helt automatisk min omgangskreds af familie, venner og kolleger, når jeg fortæller om det. Og for det andet minder jeg min lokale købmand om, at jeg har brug for køderstatningsprodukter, så han ved, at jeg kan finde på at bruge mine ugentlige 1200 kroner et andet sted. Den slags sætter forhåbentligt tanker i gang.
Jeg håber og tror på, at jeg en dag får taget mig sammen til at blive fuldblods-vegetar, men indtil da spiser jeg stadig kød fem, nogen gange fire dage om ugen. Det drejer sig hovedsageligt om kylling og fisk. Produktionen af de to udleder nemlig væsentligt mindre CO2 end oksekød, viser en stor rapport fra tænketanken Concito. Samtidigt er vi begyndt at købe mere økologisk mad. Det er lidt dyrere, men til gengæld spiser vi så automatisk lidt mindre af det og flere grøntsager. En gang imellem får vi endda ikke spist op, og så gemmer vi resterne til vores nye hit - kolde kartofler i skiver med finthakkede grøntsager og kyllingekød. Vi bruger lidt creme fraiche til at få drysset til at hænge fast i – børnene elsker det.
Alle de andre fordele ved vegetarmaden
Selvom det var lidt svært at slippe af med min kødafhængighed, og jeg savner synet af den proppede fryser, så har jeg det jo ret godt med at gøre noget aktivt for at sænke mit CO2-aftryk i hverdagen. Men der er faktisk mange andre fede fordele ved vores forstærkede fokus på grøntsagerne. For eksempel dør færre dyr nu på grund af os, og vi er blevet sundere. Faktisk har de nye vaner fået os til at tænke mere over, hvordan vi generelt kan sænke vores CO2-aftryk, og det er kommet helt af sig selv.
