​Hyppigt stillede spørgsmål til Verdens Skoves opsigelse af Bjergskov samarbejde

I januar 2019 har Verdens Skove opsagt et samarbejde med Naturstyrelsen, Forsvaret og Aabenraa kommune om forvaltningen af det fredede naturområde Bjergskov, efter at der blev gennemført en omfattende maskinel rydning af brombær i store dele af området. Rydningen gik imod den naturfaglige viden på området og Verdens Skoves ønsker, og Verdens Skove blev ikke orienteret om eller inddraget i beslutningen om rydningen som påkrævet i samarbejdsaftalen.

På denne side kan du finde svar på de hyppigst stillede spørgsmål til sagen.

Hvorfor er rydningen overhovedet sket?
Det er et godt spørgsmål. Ifølge Naturstyrelsens egen pressemeddelelse om sagen skete det for at holde området lysåbent. Hele pointen med naturprojektet i området var dog at opnå samme effekt med helårsgræsning af heste, hvilket ifølge den nyeste forskning på området både er mere skånsomt og vil skabe en langt mere varieret og biologisk mangfoldig natur. Dette er dog en tilgang, der tager tid og tålmodighed og projektet var derfor planlagt til at løbe over fem år. Den maskinelle rydning blev gennemført hen over hovedet på Verdens Skove efter blot to.

Hvilke naturskader har den maskinelle rydning ført til?
Den omfattende rydning af brombær med tunge maskiner har ført til strukturelle skader på jordbunden, hvor bl.a. engmyrebo er blevet ødelagt. Der er desuden blevet ryddet så meget brombærkrat, at der nu mangler levesteder og fødekilder til mange arter af insekter, krybdyr, fugle, smågnavere og andre dyr. De nye brombærskud, der vil komme i foråret, vil ikke kunne nå at blomstre og dermed vil der mangle vigtige nektarkilder til områdets mange arter af insekter og sommerfugle. Derudover kommer de vildt gående, helårsgræssende konik heste i området nu til at mangle vinterføde, da det netop var pointen med naturprojektet at hestene skulle spise af brombærbuskene hen over vinteren. Endelig er års frivilligt arbejde med at studere effekten af helårsgræsningen og indsamle data om artsbestande i området mm. nu spildt, idet naturen er blev ændret radikalt og hestene nu må tilskudsfodres eller flyttes.

Er det ikke nødvendigt at holde brombær nede, for at området ikke gror til?
Jo - brombær er en hjemmehørende plante, som er vigtig for mange andre arter, men den har det med at sprede sig og udkonkurrere andre planter, hvis der ikke er noget, der holder den tilbage. I den vilde natur er det frem for alt græssende dyr, der sørger for dette. Men fordi der i århundreder ikke har været særligt mange vilde, græssende dyr tilbage i Danmark, har naturforvaltere typisk prøvet at holde naturarealer lysåbne med maskiner. Dette er dog både ineffektivt, fordi brombærkrattet blot vil vokse op igen til næste år når man rydder det på denne måde. Og gør man det i store flader og med tunge maskiner, risikerer man at skade jordbunden og skaber en meget ensformig natur uden variation og med ringe biologisk mangfoldighed. Det kan sammenlignes med at rydde skvalderkål i sit blomsterbed med en plæneklipper.

Hvordan mener Verdens Skove, at brombær skulle holdes nede, hvis ikke med maskiner?
Den nyere forskning på området viser, at den bedste måde at forhindre tilgroning med fx brombær og samtidigt skabe en varieret og rig natur er med helårsgræsning - altså ved at have de rigtige dyr til at gå ude året rundt og spise af de planter, der skal holdes nede. Konik heste er rigtigt gode til dette formål, bl.a. fordi:

• De er hårdføre og kan tåle at gå ude om vinteren
• De spiser af planter som fx brombær, der har det med at overtage hele områder, og træopvækst, især birk og pil. På den måde forhindrer hestene de blomstrende, lysåbne enge i at gro til i skov eller krat.
• Med deres hestepærer giver de levesteder til de mange arter af insekter, biller og svampe, der lever i og omkring møg. Disse arter er igen føde for fugle og andre dyr.
• De skaber variation i jordbunden ved for eksempel at lave stier igennem græslandet, tuedannelse i fugtige partier, skrabe i jorden og rulle sig. På den måde skaber de såbede, hvor nye planter kan spire, der ellers ikke kunne trænge igennem græstørven, og levesteder for jordboende insekter.

Hestene skaber altså en langt mere varieret natur på en meget mere skånsom måde, end når man rydder hele områder med tunge maskiner.

Ifølge Naturstyrelsen kunne hestene i området ikke holde brombærkrattet nede. Er det korrekt?
Nej, for det er alt for tidligt at kunne sige noget om. 

Hestene blev først sat ud i 2017. Brombærkrattet i Bjergskov var der længe inden hestene kom. Dette gælder især på den del af området, der tilhører Forsvaret. I hele området er der i mange år kun blevet græsset om sommeren, hvor dyrene spiser af alt andet end brombær. Det er primært om vinteren, når der ikke er nemme alternativer, at heste for alvor æder løs af de stedsegrønne brombær. 

Området er altså blevet forvaltet uhensigtsmæssigt i årevis, hvilket har givet brombærrene et stort “forspring” og skabt de massive sammenhængende brombærkrat, vi ser i dag. Det tager derfor tid for hestene at få økosystemet på ret køl igen - længere tid end to år. Af samme grund var forsøget med helårsgræsning sat til at løbe over fem år, indtil år 2022. 

Den første vinter blev der desuden tilskudsfodret af hensyn til kvæg i området, hvilket betyder, at dyrene naturligvis spiste af det nemme foder før de spiste af de seje brombær (som der dog ikke desto mindre allerede blev spist af her). Tilskudsfodringen skete lige som rydningen uden at orientere eller inddrage Verdens Skove. Dette år blev brombærkrattet så fjernet maskinelt af Naturstyrelsen og Forsvaret halvvejs gennem vinteren

Fordi brombærrene havde så stort et “forspring” var det blevet drøftet i samarbejdsgruppen om hestene skulle hjælpes på vej i starten med mindre indgreb. Her foreslog Verdens Skove afbrænding i mindre områder, og at der kunne ryddes små stier og lysninger i de tætteste brombærkrat med mindre, håndholdte maskiner, for at give hestene bedre adgang. Altså ikke i store flader med store tunge maskiner, som det er sket.

Spiser heste overhovedet brombær?
Det gør de - men ikke så længe der er nemmere lækre alternativer. Om sommeren er der eksempelvis masser af græs og grønne planter, som er nemme at gå til. Her vil hestene derfor spise af dette frem for de lidt seje brombær. Om vinteren derimod er græsset brunt og bidt ned og de stedsegrønne brombær er noget af det eneste grønne mad, der er tilbage. Her bliver de derfor attraktive for hestene. Er der til gengæld nemt og lækkert tilskudsfoder tilgængeligt i området - så vil hestene spise det før brombærrene. Skal man holde brombær nede med heste er det derfor afgørende, at de går ude hele året rundt, og at der ikke tilskudsfodres om vinteren.

Verdens Skove har selv gjort forsøg med at brænde brombærkrat i Bjergskov. Er det ikke lige så slemt som at bruge maskiner?
Nej, for Ild er en naturlig dynamik, som ville kunne have en gunstig effekt for den biologiske mangfoldighed. Og ild vil kunne forekomme naturligt (omend i sjældne tilfælde) på tørre overdrev som dele af Bjergskov.Forsøget var desuden begrænset til et enkelt lille område og ikke en radikal rydning af store flader, som det er sket nu. Samtidigt skader afbrænding ikke jordbunden og livet i den som store tunge maskiner gør.Brombær er en hjemmehørende plante, som er vigtig for mange andre arter, men den har det med at sprede sig og udkonkurrere andre planter, hvis der ikke er noget, der holder den tilbage. I den vilde natur er det græssende dyr og skygge fra træer, der sørger for dette.

Var der en aftale om, at der skulle ryddes brombær i Bjergskov?
Brombærrene havde et stort “forspring”, på grund af mange år med uhensigtsmæssig forvaltning inden hestene blev sat ud i 2017. Derfor blev det i sensommeren 2018 drøftet i samarbejdsgruppen, om hestene skulle hjælpes på vej i starten med mindre indgreb i de tætteste brombærkrat, der var svære for hestene at komme til.
Verdens Skove foreslog afbrænding i mindre områder, og at der kunne ryddes små stier og lysninger i brombærkrattet med mindre, håndholdte maskiner, så hestene fik bedre adgang til de værst tilgroede områder. Aabenraa kommune skulle ud fra samarbejdspartnernes kommentarer fremlægge en plan for rydning af brombær i området. Denne plan har Verdens Skove dog aldrig fået forelagt i den endelige version.
Og Verdens Skove har på intet tidspunkt givet samtykke til eller været informeret om rydning af store flader med store, tunge maskiner i Naturstyrelsens del af arealet, som Naturstyrelsen og Forsvaret gennemførte i december og januar. 

Kan brombærrene ikke bare vokse op igen?
Jo, brombærkrattet vil helt sikkert vokser op igen. Det er faktisk en af ulemperne ved at rydde det maskinelt - det holdes ikke nede permanent. Men der er lige nu ryddet i så store flader, at de arter, der er afhængige af brombær (f.eks mange insektarter), forsvinder fra Bjergskov og må genindvandre til området. Og brombærskud vil nu vokse op i løbet af foråret - en periode, hvor græsset også gror, så hestene vil ikke spise de friske brombærskud, men æde græs i stedet.

Hvad sker der nu med hestene?
Verdens Skove ejer hestene og er ved at finde et egnet nyt hjem til dem, hvor de kan gøre det, de er bedst til, nemlig at skabe varieret og mangfoldig natur. Vi hører gerne fra forvaltere af naturarealer over 30 hektar, hvor hestene kan pleje natur ved helårsgræsning. Kontakt Stine Tuxen på 2858 1100 eller Jan Kunstmann på 2348 5581 hvis du er interesseret i et samarbejde.