Danmark fremtoner igen uheldigt i klimakampen

Danmark har indleveret et brev til EU med et ønske om en mulighed for at vinde CO2-kvoter ved at genplante mere skov. Dette dog uden at have nogle planer om at plante synderligt meget ny skov. Det er uheldigt mener Gry Bossen, medlem af klimagruppen.

Kommentar af: Gry Bossen, antropolog og medlem af klimagruppen.

Mens klimaforhandlingerne fortsætter for at forme detaljerne i Paris-aftalen, så arbejder de enkelte lande og nationer på deres planer for, hvordan de vil implementere og leve op til denne klimaaftale.

Det store spørgsmål er, hvem skal yde hvilken indsats, hvordan skal det gøres op og hvordan indsatsen skal gøres op i forhold til hvor meget CO2 hvert land har udledt.

Den 13. maj i år indgav 10 lande (Østrig, Kroatien, Tjekkiet, Estland, Letland, Finland, Litauen, Rumænien, Slovenien og Sverige) et brev med et ønske til EU om at CO2-fjernelse (også kendt som CDR - Carbon Dioxide Removal) fra skoven skal tælles med i LULUCF-regnskabet.

LULUCF (Land Use, Land Use Change and Forestry) er en form for regelsæt der bestemmer, hvordan man tæller op indenfor jordbrugssektoren. Det vil sige, at LULUCF opgør at man skal tælle sammen hvor meget CO2 man tilfører eller fjerner fra atmosfæren via landbrug, skift i brug af jorden og skovbrug og skovbevarelse.

Det vil altså sige, at den ønskede medtælling inkluderer den CO2 skoven optager og dermed fjerner fra atmosfæren. Rygtet siger, at EU ikke har tænkt sig give CO2-kredit for de skove man allerede har stående i landet.

De ti lande er også de lande i Europa med mest skov, og man kan dermed godt regne ud, at de ser store fordele i at kunne tælle CO2-ophobning i deres skove med i budgettet.

Danmark og Irland har her også indleveret et brev til EU med et ønske om en mulighed for at vinde CO2-kvoter ved at genplante mere skov. Eftersom Danmark og Irland ikke har særligt meget skov, vil de formentlig ikke kunne få meget kredit til deres LULUCF-tælling.

Det er derfor svært at forstå hvad Danmark vil have ud af dette, da der i planerne om at imødegå aftalen ikke indgår synderligt mange planer om at plante ny skov. Irland derimod håber på at kunne få støtte for at plante og bruge plantager.

Verdens Skove mener at faren ved at lade skovens C02-fjernelse tælle med i LULUCF er, at det hele lige nu måles op imod en den hidtidige lave standard. Det vil sige, at der faktisk kan slippes af sted med at fælde skov (dog ikke så meget som der plejer) og blive belønnet for det på CO2-regnskabet.

Det er netop hvad de lande, som har indgivet dette ønske, har tænkt sig at gøre. De vil fælde lidt mindre skov end de plejer og så få et positivt CO2-regnskab ud af det, selvom de i det store hele reducerer deres skovdække.

Ifølge alle videnskabelige rapporter kan vi ikke opnå det stop i CO2-udledningen som vi gerne skulle for at stoppe opvarmningen ved 1,5 grader, UDEN at tænke i ”sequestering,” altså ophobning af CO2.

Skov, skov og atter oprindelig skov er den absolut bedste metode og fremgang for stop af CO2-udledning fremfor at satse på dyre og farlige CO2-begrænsende teknologier, der gemmer og oplagrer kulstof, som fx BECCS (Bio-energy with Carbon Capture Storage).

EU bør derfor i virkeligheden have en langtidsplan for, hvordan de kan rejse mere skov. Det, samtidig med at de stadig fokuserer hårdt på nødvendigheden for at tage nye og renere teknologier i brug og den vej igennem dermed sænker CO2-udledningen fra industrien og energiproduktionen.

CO2-regnskabet fra skov skal derfor ikke tælle med i LULUCF. Hvis det endelig skal tælles med - så skal det være i en kategori for sig og det skal tælles positivt, dvs. der skal rejses mere skov end der fældes!