Gå til indhold
Foto af Shutterstock.
Foto af Shutterstock.

Nyhed -

Afskovningen kan halveres, hvis vi spiser 20 procent mindre oksekød

Svimlende 83 procent af verdens landbrugsarealer bliver brugt til animalsk produktion, selvom vores indtag af kød og mejeriprodukter faktisk kun udgør 18 procent af vores kalorieindtag. Et nyt studie fra Potsdam Institute for Climate Impact Research viser, at ved at erstatte blot 20 procent af vores indtag af oksekød med plantebaserede alternativer, vil vi kunne halvere afskovningen på globalt plan.

Af Ida Lund, geografistuderende, studentermedhjælper

Klimabelastningen af oksekød er efterhånden velkendt. Vi er i årevis blevet mindet om, at produktionen af oksekød er en kæmpe klimasynder. Færre er måske klar over, at oksekødsindustrien også er en af hovedårsagerne til at regnskov bliver ryddet. Generelt lægger landbrugsindustrien verden over et enormt pres på naturen. Markerne breder sig, mens skovene og de øvrige uvurderlige økosystemer hastigt svinder ind. Dog viser ny forskning, at der faktisk ikke skal særligt store ændringer i vores vaner til at gøre en enorm forskel for afskovningen.

En lille indsats kan have stor betydning
Ifølge et studie fra Potsdam Institute for Climate Impact Research i Tyskland kan vi halvere den globale afskovning i løbet af de næste tre årtier ved at erstatte blot 20 procent af det globale indtag af oksekød med plantebaserede alternativer. Ikke nok med det, vil vi også herigennem kunne halvere CO2-aftrykket fra verdens fødevareproduktion. Reduktionen af CO2-emissioner fra fødevareproduktionen vil blandt andet ske ved den reducerede afskovning og mindre metanudledning fra køer. Studiet blev publiceret i Nature, der er et af verdens ledende videnskabelige tidsskrifter.

I studiet er computermodellering blevet anvendt til at estimere afskovningen og CO2-udledningen, når 20 procent af verdens oksekødsproduktion erstattes med plantebaserede alternativer. Beregningerne inkluderer faktorer som befolkningstilvækst, stigende efterspørgsel på oksekød, stigende indkomst og ændringer i international handel. 

Studiet viser, at du ikke nødvendigvis behøver at droppe kød fuldstændigt for at reducere dit bidrag til afskovning og klimaforandringer, men blot at vi alle skal spise mindre kød, især af de typer af kød, der mindst bæredygtige for naturen og klimaet.

Gry Bossen, der er politisk koordinator hos Verdens Skove udtaler: “Der er behov for en øget bevidsthed om, at de små ting faktisk kan gøre en stor forskel, hvis bare alle gør en indsats. Når vi står og kigger ned i gabet på både en global biodiversitetskrise og en klimakrise, er det at reducere vores kødindtag en virkelig nem måde, hvorpå man kan gøre en forskel”.
Gry Bossen pointerer desuden: “Når det kan gøre så meget at reducere indtaget af oksekød med bare 20 procent på globalt plan, så tænkt på hvad en større reduktion kan gøre. De 20 procent er en rigtig god start, men afskovningen skal jo ikke kun halveres. Den skal stoppes”.

Ifølge studiet kan vi nå helt op på en 82-procents reduktion i afskovningen, hvis der sker en halvering af oksekødsproduktionen. En del af afskovningen ligger dog stadig i hænderne på andre brancher, som eksempelvis palmeolie-, mine- og tømmerindustrien. Derfor kræver det mere end blot ændrede kostvaner at stoppe afskovningen helt.

Tidligere studier har desuden vist, at plantebaserede erstatningsprodukter for kød kan indeholde samme kvalitet af proteiner, men de er produceret med 90 mindre landareal og vandressourcer, og de udleder desuden 80 procent mindre drivhusgasser.

Den globale hungren efter kød
En bagvedliggende årsag til, at vores kødindtag er så problematisk for skovene er, at efterspørgslen på kød stiger. Globalt vokser middelklasserne, og mange steder følger en hunger efter meget mere kød på menuen. Landbruget fylder allerede mindst 38 procent af Jordens landareal. Alligevel ryddes skovarealer fortsat for at gøre plads til mere landbrug. Det animalske landbrug udgør 83 procent af landbrugsarealerne, selvom mængden af kalorier i vores diæt, der udfyldes af animalske produkter, kun udgør 18 procent. Det animalske landbrug optager altså enormt meget plads i forhold til den mængde mad, som vi egentlig får ud af det.

De to største drivkræfter bag tropisk afskovning er kvægdrift og sojaproduktion til husdyrfoder. Selvom det mest er oksekødet, der har et dårligt ry i forhold til klima og afskovning, arbejder Verdens Skove desuden med at gøre opmærksom på, hvordan svinekød også er en betydelig synder på afskovningsparametret. Sojaindustrien sørger nemlig ikke bare for foder til køer, men også til Danmarks store svineproduktion.

“Det er yderst problematisk, at hele verden vil have et indtag af kød, der er langt større end der er plads til at kunne producere. Hvis det skal kunne ske bæredygtigt og uden at fælde skovene, er vi nødt til at sørge for, at vi som verdenssamfund ikke kræver mere, end Jorden har ressourcer til. Det starter med, at der kommer en forbrugerbevidsthed omkring problematikken og ikke mindst en villighed til at gøre forskel ved at spise mindre kød,” siger Gry Bossen.

Hvad kan du gøre?
Udover at reducere dit indtag af kød kan du også hjælpe med at stoppe afskovningen ved at skrive under på Verdens Skove kampagner. Gennem vores kampagne Svin uden Skov lægger vi et pres på Danmarks største svineslagteri, Danish Crown, for at få dem til at tage ansvar for deres import af soja til dyrefoder, der rydder regnskov i Sydamerika. Og gennem vores kampagne imod skovbrande, kan du kræve, at politikerne og vores handel ikke giver yderligere incitament til, at Amazonas ryddes.

Du kan også skrive under på, at EU's kommende skovlov, der skal bremse afskovning, bliver så ambitiøs, som muligt og for, at smuthullerne lukkes. Læs mere om det og skriv under her.

Hvis du ikke allerede er det, kan du også blive medlem af Verdens Skove - så støtter du vores arbejde for en verden med en rigere skovnatur.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770