Gå til indhold
Antropolog Gry Bossen er ny politik- og frivillig koordinator i Verdens Skove
Antropolog Gry Bossen er ny politik- og frivillig koordinator i Verdens Skove

Pressemeddelelse -

​Verdens Skove opruster med ny politik- og frivillig koordinator

Verdens Skove mobiliserer frivillige til at bekæmpe de politiske årsager til at verdens skove bliver ryddet. Derfor er har foreningen nu taget et stort skridt og ansat en ny politik- og frivillig koordinator. Efter en ansættelsesproces i december faldt valget på antropolog Gry Bossen. Hun skal hjælpe Verdens Skove med at sætte dagsordenen og styrke den politiske profil på foreningens kerneområder.

Af Nikolai Lang

Frivillige er hjerteblodet i Verdens Skove. De frivillige driver foreningens politiske arbejde og hjælper Verdens Skove med at bekæmpe årsagerne til at skovene bliver ryddet. Derfor har det været et naturligt næste skridt at ansætte en koordinator, som skal hjælpe de frivillige i det politiske arbejde og samtidig styrke Verdens Skoves profil og politiske gennemslagskraft.

Efter en ansættelsesproces med et meget stærkt felt faldt valget på antropolog Gry Bossen. Gry Bossen er ikke et ukendt ansigt i Verdens Skove. Hun har selv været frivillig i foreningen siden 2011 og har gennem tiden arbejdet meget med koordinering af de frivillige. Gry har lavet Verdens Skoves frivilligstrategi og har været en af de drivende kræfter i sidste års slagkraftige sojakampagne.

Gry Bossen siger om sin ansættelse:

”Det her er bare drømmejobbet for mig og jeg glæder mig helt vildt til tage fat på arbejdet. Jeg har mange ideer til hvordan vi kan motivere de frivillige endnu bedre og sætte en markant dagsorden.”

Gry Bossen har især erfaring med klimaarbejdet i Verdens Skove og har de sidste 3 år været en del af Verdens Skoves delegation på klimatopmøderne. Men klima og skov bliver kun en del af hendes nye jobbeskrivelse. Gry Bossen forklarer, at hun mener, at Verdens Skove har en sag med potentiale til meget mere.

”Foreningen er fagligt stærkt på rigtig mange områder som jeg glæder mig til at hjælpe med at løfte: Dansk natur og biodiversitet, biomasse, FSC, oprindelige folk og meget andet. Mulighederne er nærmest uendelige og det bliver stort at tage fat på det hele.”

Gry Bossen vil især fokusere på at lave markante kampagner om årsager til skovrydning og at skabe nogle gode rammer for Verdens Skoves mange frivilliggrupper så de kan løfte deres sager endnu bedre.

”Vi har tiden med os. Der er en ny bevidsthed om skovenes vigtighed og den medvind har Verdens Skove rigtig gode muligheder for at udnytte”.

Gry Bossen brænder især for aber og skov, hun taler portugisisk efter et feltarbejde i Brasilien og hun har tidligere arbejdet for organisationen Vedvarende Energi.

Emner


Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia forsvarer vi regnskoven.

Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982. 

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Til venstre ses Kristian Lybæk, til højre ses Gry Errboe. Foto: Privat

Verdens Skove byder velkommen til to nye medarbejdere

Verdens Skove får i sensommeren 2019 to nye medarbejdere med på holdet. Både kontoret i Århus og kontoret i København bliver en person stærkere. Gry Errboe er opvokset i Bolivia, og Kristian Lybæk har boet i Østafrika i mange år.