Tynd aftale bliver resultatet på COP24

Verdens lande kom igår til enighed om et regelsæt som skal være starten på implementeringen af Parisaftalen fra 2020. Verdens Skove mener at parterne har forsømt at gøre regelsættet stærkt og ambitiøst nok, for slet ikke at tale om at få hævet ambitionerne i det hele taget.

Af Jonas Appelt

Da COP24 præsidenten endelig slog med hammeren og vedtog aftalen var forhandlingerne allerede gået 30 timer over tid. 

“Der er ingen tvivl om at det har været en svær politisk og diplomatisk proces overhovedet at komme til enighed om noget de alle kunne gå med til” udtaler Jakob Kronik, der leder Verdens Skoves internationale arbejde. “Men desværre mangler der simpelthen både ambitioner og regler, der kan sikre at vi får stoppet opvarmningen ved 1.5 grader.”

Der mangler essentielle ting i aftalen

Først og fremmest har man valgt at begrænse kravene til landenes klimaplaner til kun at skulle handle om hvor meget CO2 man vil spare. Man har således udeladt alle krav om at beskrive hvordan man har tænkt sig at opnå disse besparelser i forhold til at overholde menneskerettigheder og fx konsultere oprindelige og lokale folk.

“Det er dybt skuffende at en international aftale der bliver forhandlet hen over 70 års dagen for FNs menneskerettighedskonvention, ikke formår at inkludere en eneste henvisning til eller anerkendelse af menneskerettigheder.” Udtaler Jakob Kronik.

Der er dog en enkelt henvisning der muliggør oprindelige folks stemme og deltagelse i national planlægning, og det ser vi som et absolut minimum, idet oprindelige folks territorier udgør 37% af alle de resterende naturområder over hele jorden, selv om de kun repræsenterer 5% af den globale befolkning. Mindst 22% af det samlede kulstof der opbevares i tropiske og subtropiske skove ligger i kollektivt forvaltede lande, hvoraf en tredjedel findes i områder, hvor oprindelige folk og lokalsamfund mangler lovlig anerkendelse.

Jakob Kronik fortæller “Det er vigtigt, for vores alles skyld, at beskytte de store lagre af kulstof i økosystemer på land. I globale bestræbelser på at beskytte verdens resterende skove udgør sikring af kollektive ejendomsrettigheder en af de mest omkostningseffektive, bæredygtige og retfærdige strategier til beskyttelse og genopretning af vigtige økosystemfunktioner, bevaring af biodiversiteten og nedbringelse af skovtab”.

Risiko for at skovenes betydning for klimaet misforstås

De nye regler ligger godt nok op til en klar og transparent opgørelse af hvor meget drivhusgas et land optager og hvor meget det udleder, og i hvilke sektorer. Men desværre indeholder reglerne nogle muligheder for at rapporteringen af drivhusgasser fra landbrug og skov ikke behøver være fuldstændigt detaljerede.. Uden gennemsigtighed i hvor mange drivhusgasser der både udledes og optages i landsektoren, vil det blive muligt for nogle lande at skjule hvor meget skov der egentligt bliver fældet. Vi kan således risikere at gammel og naturlig skov erstattes af plantager, som ikke ligeså robuste eller gode for biodiversiteten som de oprindelige skove.

”Skoven bør spille en stor rolle i fremtidens klimakamp, men der er ikke enighed om hvordan. Der er for eksempel flere lande der promoverer biomasse fra skovene som et alternativ til fossilt brændsel på trods af at afbrænding af biomasse også er skidt for klimaet.” Forklarer Gry Bossen, klimakoordinator i Verdens Skove og fortsætter: ”De regnskabsregler, der nu er vedtaget, vil fortsat give mulighed for at kunne skjule, hvor meget CO2-udledning, der kommer fra skovfældning og hvor stort et optag, der egentlig er i skovene. Det er med til at negligere, hvor vigtigt det er at bevare skovene for at sikre et mere stabilt klima.”

Markedsmekanismen har voldt problemer i forhandlingerne

Parisaftalen foreskriver udvikling af en ny markedsmekanisme (kvotehandelssystem), der skal tage over fra Kyotoprotokollens udskældte CDM-mekanisme. Men parterne har været dybt uenige om, hvordan en sådan markedsmekanisme skal se ud og hvad den skal levere. Så uenige at forhandlingerne blev over et døgn forsinkede. Den største uenighed har ligget i, at Brasilien har advokeret for at fylde reglerne med huller, muligheder for ”double counting” og krævet at overføre alle deres gamle CDM-kreditter. Dette ville betyde, at markedet ville blive oversvømmet med CO2-kvoter og i sidste ende underminere ambitionerne i Parisaftalen. En koalition af lande og landegrupper, der nærmest har repræsenteret resten af verden, har nægtet at give efter for Brasiliens krav.

De er nu endelig kommet frem til en beslutning om at udskyde hele emnet til næste år.

“Umiddelbart virker en udskydelse af beslutningerne som et bedre resultat end at ende op med virkeligt dårlige regler for denne markedsmekanisme.” udtaler Gry Bossen. “Men samtidig er det svært at se, hvad der vil have ændret sig til det bedre næste år. Måske vil skellene endda være større, når Brasiliens nye præsident, Bolsonaro, kommer til magten” forklarer Gry Bossen, der ikke er imponeret over Brasiliens indsats.