​Tropiske skove genopretter sig selv mere effektivt uden hjælp fra mennesker

Et nyt studie viser, at regnskove, der får lov til at genskabe sig selv uden menneskelig indblanding, gør det hurtigere og er rigere på biodiversitet.

Af Anni Hjortegaard Jensen

Når det kommer til at genoprette områder udsat for skovhugst, så er det billigere at lade dem genoprette sig selv via passive, naturlige metoder end gennem “aktive”, menneskedrevne metoder såsom genplantning. Et nyt studie viser, at passive metoder faktisk også kan være mere effektive i tropiske økoystemer, skriver den amerikanske hjemmeside Mongabay.

Forfatterne af studiet siger, at det at lade tropiske skove forny sig selv både kan være med til, at man når de store skovgenoprettelsesmål og sparer penge, der så kan bruges på at øge den verdensomspændende genoprettelse af skov.

Genoprettelse af skov fører til øget biodiversitet

Studiet, der blev udgivet i “Science Advances”, et amerikansk, videnskabeligt magasin, analyserede fund fra 133 andre studier fordelt på 155 landskaber for at sammenligne passiv og aktiv genoprettelse af tropiske skove. Resultaterne indikerer, at naturlige genoprettelsesteknikker er mere succesfulde end de aktive, når det kom til at genoprette antallet af fugle, planter, hvirveldyr og plantestrukturer.

Mere konkret fandt studiet, at biodiversiteten i de naturligt genoprettede områder var 34 – 56 pct. højere og plantestrukturen var 19 – 56 pct. højere end i områder, der var blevet genoprettet af mennesker.

“Fundene viser, at metoder til at genoprette biodiversiteten, der er billigere at føre ud i livet end de aktive metoder, faktisk kan være mere effektive,” udtaler lederen af undersøgelsen, Renato Crouzeilles, der er forsker ved Det Internationale Institut for Bæredygtighed.

Crouzeilles uddyber, at effektiviteten af den naturlige tilgang kun blev tydelig, når nogle specifikke faktorer blev undersøgt. Mere præcist var disse mængden af skov, nedbørsmængden og den tid, der var gået siden genoprettelsen var påbegyndt. Ifølge forfatterne er det nødvendigt at tjekke disse faktorer for at undgå misvisende resultater. Misvisende resultater kan måske være årsag til overbevisningen om, at genoprettelsen af tropiske skove “har begrænset værdi.”, siger de.

Artsammensætning og socioøkonomiske faktorer er ikke taget i betragtning

Der er dog forbehold forbundet med studiets konklusion. Et af dem er, at analysen af biodiversitet tog overfloden og righeden af arter i betragtning, men ikke sammensætningen. Artssammensætningen er den forholdsmæssige tilstedeværelse af hver art. Forfatterne forklarer, at størrelsen af artssammensætningen tager længere tid at genskabe end overflod og righed og det kan betyde, at biodiversitetsniveauerne muligvis ikke er så genskabte, som deres studie påstår.

Crouzeilles siger også, at de ikke så på de socioøkonomiske situationer i de studerede områder, hvilket kunne være vigtigt for succesen af genoprettelsen. “Storstilet genoprettelse af skov vil derfor kun blive nået, hvis man finder omkostningseffektive tilgange, der identificerer det pågældende steds behov og hvis konkurrencen med landbruget er minimeret,” kommenterer forfatterne.

Alligevel skriver de, at deres fund indikererer, at naturlig genoprettelse muligvis er en mere effektiv måde til at genoprette skadet regnskov end tidligere antaget og derfor bør overvejes, når fremtidige genoprettelsessprojekter og -politikker udvikles.

Genoprettelsen af skov er vigtig for reducering af CO2

Genoprettelse af skove spiller lige nu en vigtig rolle i internationale klimaaftaler, der skal reducere udledningen af CO2. Tankegangen bag dette er, at i takt med at skove kommer sig, så vil de isolere kuldioxid og bremse klimaforandringerne samtidigt med, at de fungerer som levested for dyr og leverer økosystemsydelser til verdenssamfundet.

For at muligøre en øgning i genoprettelsen af tropiske skove, er det nødvendigt, at justere de fundne biofysiske og miljømæssige forhold. Der er tale om forhold hvor enten en eller begge genoprettelsesmetoder er succesfulde, omkostningseffektive og forenelige med de socioøkonomiske forhold, der skal til for at øge genoprettelsen,” forklarer Crouzeilles og fortsætter: “Der er tydeligvis desperat brug for begge tilgange for at nå de ambitiøse,

globale skovgenoprettelsesmål.”