​Rudolf er en Rudolfine: Ting du ikke vidste om skovens julekarakterer

De fleste er bekendte med rensdyret Rudolf, misteltenen og julestjernen, men vidste du at rensdyret har krympefødder? Og at misteltenen slet ikke er så uskyldig som den ser ud? Læs her en juleartikel, hvor Verdens Skove præsenterer nogle af de mindre kendte sider af kendte karakterer i juletiden.

Af Johan Bollhorn

Rensdyret skifter øjenfarve om vinteren! Rensdyret har en gylden øjenfarve om sommeren, men det ændrer sig om vinteren, hvor deres øjne er dybt blå. Det lyder underligt, men i 2013 fandt forskere ud af grunden. De fandt ud af, at det reflekterende lag tapetum lucidum, der ligger bag nethinden, og som gør kattens øjne reflekterende om natten, laver fuldstændigt om på sin struktur om vinteren hos rensdyret for at kompensere for det manglende lys. En sideeffekt af dette er altså den ændrede øjenfarve.

Krympeklove: Rensdyret lever i et miljø, der er ekstremt foranderligt mellem vinter og sommer. En vinter med et ekstremt tørt og hårdt underlag og en våd sommer har haft en indvirkning på deres klove. De krymper! Om vinteren krymper rensdyrenes klove, så de bedre kan stå fast på glatte overflader og om sommeren bliver de brede og bløde igen, så rensdyret bedre kan komme frem på blødt underlag.

Alle julemandens rensdyr er hunner. Rensdyret er den eneste hjorteart, hvor begge køn bærer gevir, dog er hannens gevir størst. Der er dog en mulighed for at finde ud af, hvem der er hvad; for hjorte taber deres gevir hvert år for at vokse et nyt ud, og det er her at vi ved, at julemandens Rudolf slet ikke er en Rudolf, men en Rudolfine. Rensdyrhjorte smider nemlig deres gevir i starten af december, hvilket ville efterlade dem gevirløse til jul, hvor gaverne skal deles ud. Rensdyrhinderne smider til gengæld først deres gevir til foråret. Altså er julemandens rensdyr alle hunner.

Misteltenen er en snylter. Vi hænger misteltenen fra loftet i håbet om et julekys, men faktisk er det ikke langt fra virkeligheden. I naturen er misteltenen en delvis snylter, der vokser i toppen af træer såsom æble og poppel. Her sidder den og suger vand og næring fra sit værtstræ samtidigt med at den selv laver fotosyntese.

Misteltenen er giftig. Traditionsvis skulle to, der stod under en mistelten kysse og for hver gang skulle manden plukke et af de hvide bær på misteltenen. Når der ikke var flere bær, var kysseriet forbi. Han skulle dog helst holde sig fra at putte bærene i munden, for misteltenen er nemlig giftig. Og da den er stedsegrøn, er den giftig året rundt. Så hold jeg til kysseriet og lad bærene være.

En julehilsen fra Mexico. Ingen blomst siger jul som julestjernen. Mange kender den. Den lille juleplante med mørkegrønne blade og en dyb rød blomst. Den vilde julestjerne er dog i virkeligheden en blomst, der vokser naturligt i tropisk lavtliggende skov i Mexico og Guatemala og bliver fire meter høj! Og faktisk er de røde blomster slet ikke blomster, men modificerede blade, på samme måde som bladene på stammen - de er bare røde.

Folk med latex allergi skal passe på. Julestjernen er en del af vortemælksfamilien og som alle vortemælksplanter indeholder de en mælkeagtig saft, som flyder ud, hvis du skærer den over. Hvis du har allergi over for latex kan din hud begynde at klø, hvis saften kommer på huden, og for nogle kan det også være ved at røre bladene. Men den er ikke giftig ud over det.