Politisk flertal for en bindende naturlov er en realitet

Naturdagsordenen er flyvende disse dage. Uanset udfaldet af folketingsvalget er der nemlig nu et bredt flertal i Folketinget, der vil indføre bindende mål for naturen i Danmark. Det vækker grøn jubel.

2022 ser ud til at blive et historisk år for Danmarks trængte natur. En række partier har nemlig bebudet, at Danmark skal have en naturlov, der sætter bindende mål for hvor meget natur og hvilken kvalitet, den skal have her i landet. I dag har Det Konservative Folkeparti tilsluttet sig kravet om en biodiversitetslov efter et valg og er dermed på linje med Frie Grønne, Alternativet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Venstre.

Plads til at udfolde sig
Danmarks Naturfredningsforening har ligesom resten af de grønne foreninger kæmpet hårdt for en naturlov. Maria Reumert Gjerding, præsident i foreningen, siger:

- Det er fantastisk og ekstremt opløftende, at partier fra begge sider anerkender, at naturen har brug for plads til at udfolde sig, hvis ikke vi skal miste flere arter. Nu ser vi frem til hurtigst muligt at få udformet en lov med bindende mål, akkurat som klimaloven. Det er et stort grønt fremskridt, vi er vidner til, siger Maria Reumert Gjerding.

Også Verdens Skove har lagt pres på politikerne for at en naturlov og her slår politisk rådgiver Pil Christensen fast, at en naturlov skal leve op til EUs biodiversitetsstrategi om at reservere 30 procent af arealet til lands og vand, hvoraf en tredjedel skal strengt beskyttet natur:

- Vi ser en naturlov som det allervigtigste redskab til at få vendt den nedtur, den danske natur har været igennem de sidste mange år og vi er utroligt glade for, at der er blevet lyttet. Nu glæder vi os til at sætte arbejdet i gang.

Analysearbejdet er i gang
Hos foreningen Danmarks Vilde Natur er forventningerne store. Således siger formand Danna Borg:

- Vi er allerede i gang i det, Biodiversitetsrådet fra 2020 blandt andet fik til opgave at rådgive om en biodiversitetslov inden udgangen af 2022. Der er således allerede et analysearbejde i gang til en bindende naturlov, siger Danna Borg.

De grønne organisationer ønsker at følge målene fra EU og FN og beskytte 30 procent af det danske hav- og landareal, hvoraf ti procent skal være strengt beskyttet. Selvom der er et politisk flertal for en naturlov, er der dog ikke nødvendigvis politisk enighed om disse konkrete mål:

- Det er vores opgave nu at stille vores faglighed til rådighed og gøre rede for, hvorfor vi skal nå netop de mål, siger Knud Flensted, biolog hos DOF BirdLife, der gennem utallige fugletællinger kan påvise de hårde kendsgerninger om naturens og biodiversitetens tilstand.

Krogede træer og blomstrende lysninger
I dag er Danmark EUs bundskraber, når det gælder naturarealer og stadigt flere arter står opført som truede.

- En biodiversitetslov skal sikre mere plads til naturen med alt hvad den rummer af levesteder for dyr, planter og svampe. Lige fra store skove med blomstrende lysninger, krogede træer, spætter, biller og mosser til levende have med myldrende stenrev, dybe tangskove og rene fjorde fulde af ålegræs. Målet er at vende nedgangen i biodiversitet til fremgang, slutter Philip Hahn-Petersen fra foreningen Vild med Vilje.