Overraskede oprindelige folk: Har vi sagt ja til kanalbyggeri?

Efter flere års konflikt om byggeriet af verdens største kanal i Nicaragua, meldte landets regering i marts ud, at den havde fået de oprindelige folks samtykke til at inddrage en stor del af deres territorium til byggeriet. Men den beslutning var de oprindelige folk i de berørte samfund selv overrasket over at høre om, lyder det nu fra en kommission af observatører, der har besøgt kanalzonen. Kommissionen mener ikke, at de oprindelige folk er blevet hørt behørigt.

Fra den 11. til 13. maj tog en kommission på besøg i dele af det område i Nicaragua, hvor det kinesisk ejede selskab HKND Group senere i år vil starte byggeriet af den omstridte Nicaragua kanal. Området tilhører de oprindelige Rama og Kriol folk, og det var disse folk, der var grunden til kommissionens besøg.

Kommissionen bestod af internationale observatører fra Amnesty International, de oprindelige folks egen territoriale regering, medlemmer af Centeret for Juridisk Assistance til Oprindelige Folk og udsendte fra Popol Na Foundation. Flere udsendte fra international presse deltog i turen for at dokumentere rigtigheden af kommissionens observeringer.

Formålet med besøget hos Rama og Kriol samfundene var at undersøge ved selvsyn, om de oprindelige folk virkelig – som Nicaraguas regering havde meldt ud tidligere på foråret – havde givet deres frie, forudgående og informerede samtykke til byggeriet af kanalen igennem deres territorium.

Flere års konflikt om tvangsflytning
Forud for denne melding havde Rama og Kriol samfundene ellers i flere år protesteret imod byggeriet af kanalen igennem deres territorium, og har blandt andet en klage liggende i den Interamerikanske Menneskerettighedskommission over ikke at være blevet hørt, som de har ret til i beslutningen om kanalbyggeriet.

Men fordi den historiske støtte fra både Danida og Norad nu er fjernet, er denne Menneskerettighedskommission for tiden delvist uarbejdsdygtig.

Ifølge en pressemeddelelse underskrevet af Rama og Kriol regeringen GTR-K’s præsident Hector Thomas og meldinger i den Nicaraguanske presse, gav GTRK-regeringen tilbage i marts den nicaraguanske regering ubegrænset lejeret til 263 kvadratkilometer af deres territorium. I praksis ville dette betyde, at territoriet deles i to, og et af samfundene skal tvangsflyttes, hvilket er grundlovsstridigt og imod international ret.

Ville se det før de troede det
Da kommissionen kom til Rama-samfundet Rama Cay, blev denne nyhed dog mødt med overraskelse. Det skriver kommissionen i en pressemeddelelse.

”Medlemmer af Rama samfundet Rama Cay havde været overrasket over at høre via regeringsvenlige medier, at en ’Aftale om implementeringen af kanalprojektet’ var blevet underskrevet af Hector Thomas. Nogle indbyggere sagde, at de ville se det før de troede på det’”, lyder det blandt andet i pressemeddelelsen.

I Kriol-samfundet Monkey Point fortalte de lokale kommissionen, at de over to år kun to gange fik besøg af udsendte fra den nicaraguanske regering og kanalprojektet; men ingen af gangene blev indbyggerne konsulteret om deres holdning til kanalbyggeriet, ”fordi de udsendte pludseligt rejste igen på grund af uenigheder med samfundets medlemmer og ledere,” lyder det videre.

I Rama-samfundet Bangkukuk udtrykte indbyggerne, ifølge kommissionen, deres bekymring over, at udsendte fra kanalprojektet under deres besøg i Bangkukuk ikke bare undlod at fortælle, at samfundet skal tvangsflyttes i forbindelse med kanalbyggeriet, men endda forsikrede dem, at de ikke ville blive flyttet. Tvangsflytningen af Bangkukuk beskrives ellers som en nødvendighed i den officielle undersøgelse af kanalens sociale og miljømæssige konsekvenser, som er godkendt af Nicaraguas regering.

Indbyggerne så aldrig teksten
Kommissionen mener, at disse udtalelser fra Rama og Kriol samfundene stemmer godt overens med et dementi, der blev givet af en række Rama og Kriol ledere på en pressekonference i Managua den 6. maj.

“Kommissionen bekræftede også, at selvom teksten til den angivelige aftale, som blev underskrevet af Mr. Thomas, blev delt ud af medlemmer af den Nicaraguanske regering i sidste uge under et FN Forum for Oprindelige Folk i New York, så blev den aldrig sendt til medlemmer af GTR-K, for slet ikke at tale om de enkelte samfunds regeringer og indbyggere, som teksten var fuldstændig ukendt for,” skriver kommissionen i pressemeddelelsen.

Kommissionen konkluderer derfor, at der ikke kan være tale om den frie, forudgående og informerede høring, som oprindelige folk ifølge blandt ILO Konventioner 169 ellers har ret til, når det kommer til beslutninger, der påvirker deres territorium.

Verdens Skove: Lyt til de svageste parter
Hos Verdens Skoves Claus Kjærby, der er landekoordinator i Nicaragua, vækker kommissionens beretning stor bekymring:

”Hvad kommissionen skriver her, bekræfter jo desværre det vi selv frygtede, nemlig at den proces, der har været omkring høringen i Rama og Kriol-samfundene, tydeligvis ikke er foregået i god tro,” siger han.

Under disse omstændigheder kan den aftale, som Nicaraguas regering nu bruger som begrundelse for at inddrage de oprindelige folks territorium, ikke opfattes som gyldig, mener Claus Kjærby:

”Jeg vil kraftigt fraråde det internationale samfund og internationale investorer at godtage aftalen som et bevis på, at de oprindelige folks kollektive menneskerettighederne er overholdt. Derimod bør der støttes op om, at de mest marginaliserede og direkte berørte medlemmer af Rama-og Kriol-territoriet høres specifikt,” understreger Kjærby. Han fortsætter:

”I virkeligheden er sagen langt mere kompliceret, idet hele lovgrundlaget for kanalkoncessionen er grundlovsstridig og hele den politiske beslutningsproces derfor bør starte forfra. Det har Ramaerne og Kriolerne i øvrigt selv udtrykt over for den Interamerikanske Menneskerettighedskommission. Men i første omgang er det afgørende, at kanalprojektet ikke fortsætter uhindret på et falskt grundlag.”

Få et overblik over hele forløbet i kanalsagen her (på engelsk).