​Overdrev uden overdrivelser

I et år har Verdens Skove nu medvirket i et samarbejde om naturplejen i Bjergskov i Sønderjylland, hvor en mindre flok konik-heste har græsset hele året. Formålet er at modvirke tilgroning af brombærkrat og samtidig sikre at områdets unikke natur trives. Efter et år med heste gør Verdens Skove her status over helårsgræsning som naturpleje.

Af Mick Hart

I Sønderjylland ved Hostrup Sø ligger Bjergskov. Det er et kuperet overdrev på 33 hektar, formet af den seneste istid med bakker og slugter, og ét af de få danske arealer, som aldrig har været pløjet. I en længere årrække har området været opdelt i to områder, som Naturstyrelsen og Forsvaret hver især har forvaltet. For lidt over to år siden indgik Verdens Skove i et samarbejde med Naturstyrelsen, Forsvaret og Aabenraa Kommune om at forvalte Bjergskov som et samlet område i stedet for to opdelte områder.

"Bjergskov er et overdrev af meget høj naturkvalitet fordi det er ikke er har været under plov.” udtaler Stine Tuxen, som er talskvinde for dansk natur hos Verdens Skove: “Derfor er det vigtigt med græssende dyr, der kan holde græsset nede, så det ikke kvæler den artsrige blomster- og urtevegetation."

Da tilgroning med brombær var et stort problem i området blev det derfor besluttet at overgå fra den hidtidige sommergræsning med får og kvæg til helårsgræsning med kvæg og en mindre flok konik-heste. Konik, som betyder “lille hest” på polsk, er en robust ponyrace, som er hårdføre og trives med overdrevets næringsfattige føde. Helårsgræsningen medfører at hestene æder brombær, gyvel og lysesiv i vinterhalvåret, hvor færre urter er tilgængelige.

Efter et år med den nye naturpleje er tiden nu kommet til at gøre status. Siden konikkernes ankomst er to raske føl kommet til verden, mens to heste er blevet aflivet. “Vi modtog flokken med to føl. Desværre fandt vi i december det ene føl forslået for foden af en skrænt med tegn på hjerneblødning, hvilket tyder på at det er faldet ved et uheld og slået hovedet voldsomt,” udtaler Stine Tuxen: “Desuden virkede én af hopperne til at mistrives, og var allerede ved ankomst tyndere end flokkens øvrige heste. Vi prøvede at give hende tilskudsfoder, men det havde desværre ingen effekt, og efter anbefaling fra en dyrlæge blev hun aflivet i februar.”

Alt i alt virker konikflokken dog til at trives, og deres indvirkning på overdrevet viser fine resultater allerede efter første år: “Vi kan se at hestene går hårdt til brombærene, da de næsten har spist alle bladene henover vinteren,” siger Stine Tuxen, som også afslører at erfaringerne fra det første år allerede kan bruges til til at revidere naturplejen: “Vi havde for mange dyr græssende sidste sommer, så der skal færre dyr ud i denne sæson. Vi planlægger at have ét dyr per tre hektar jord. Indtil videre synes helårsgræsningen med kvæg og konikker at skabe de forventede resultater for områdets dyre- og planteliv, selvom en regulær forbedring af biodiversiteten vil kræve flere års vedholdende naturpleje. 

Til trods for at helårsgræsning med hest som naturpleje sandsynligvis kan være til gavn mange andre steder i Danmark bemærker Stine Tuxen dog et praktisk problem i forhold til skalerbarhed: “Hvis man skal have helårsgræsning på et naturareal, så skal dyrene have adgang til et læskur og et frostfrit vandingssystem, og det findes endnu ikke på de fleste naturområder. Dog vil vi med projektet gerne vise at helårsgræsning med hest er noget man bør prioritere langt højere i den danske naturpleje.”