Pressemeddelelse -
Efter orkanen Otto: Regnskoven reddede mange - nu skal den selv reddes
Da orkanen Otto ramte Nicaraguas østkyst lige nord for San Juan d. 24. november, tog regnskoven så meget af for orkanen, at det reddede området fra en endnu værre skæbne, men regnskoven blev hårdt medtaget og nu samler dansk Verdens Skove ind til skoven og dens mennesker.
Af Nikolai Lang
Mange huse blev ødelagt, og der mangler stort set alt. Desuden er over halvdelen af skoven i visse områder væltet. Det er en trussel mod regnskoven i området, fordi tømmerselskaberne står parate med lastbiler og motorsave til at slæbe tømmer ud.
Stormfald er en naturlig del regnskovenes økologi i Mellemamerika og skoven vil hurtigt vokse til igen, hvilket er afgørende for bevarelse af naturens mangfoldighed.
Folk havde søgt tilflugt indendørs og i stabile offentlige bygninger og ventede på at uvejret, regnen og stormen skulle passere.
Imens kunne de se, at vandstanden i landsbyen steg, master og træer væltede omkring dem, huse blev ødelagt, tage fløj af og afgrøder druknede.
Der er efterfølgende talt 574 huse uden tag i den lille by, hvor indbyggertallet kun er godt 2.500 personer, heriblandt både mestiz-familier og de oprindelige Rama- og Kriolfolk.
Lige over middag nåede orkanen El Castillo i Río San Juan, hvor der kunne rapporteres om væltede træer og elmaster samt ødelagte tage.
Her er det en udbredt opfattelse, at Ottos rute gennem skoven i det biologiske reservat Indio Maíz forinden havde taget på orkanens kræfter og skånet dem for endnu værre konsekvenser.
Verdens Skoves Berit Rechnagel, som er landekoordinator for Nicaragua, mener, at det viser, at skov yder en essentiel beskyttelse mod orkaner.
”De der lever i området, siger lige ud: Skoven reddede os fra Orkanen Otto. Det viser, at i et land som Nicaragua, der med jævne mellemrum rammes hårdt af orkaner, yder skovene en helt central beskyttelse mod naturkatastrofer”.
Verdens Skove har derfor startet en særlig akut indsamling, som skal rejse midler til mad, vandfiltre, genopbygning samt aktiviteter for at forhindre en invasion af Rama-Kriolernes territorium, der vil plyndre det for tømmer.
"Bevar skoven, så den kan bevare os"
De konkrete konsekvenser for skoven er endnu ikke gjort op.
En nicaraguansk journalist var inde i reservatet, da orkanens øje passerede hen over dem. Han og to andre blev evakueret med helikopter og kunne ovenfra se, at over halvdelen af skoven i visse områder var væltet.
Berit Rechnagel ser her en stor potentiel trussel mod biodiversiteten. Hun forklarer:
”Dette skaber potentielt nogle konkrete farer i nærmeste fremtid, idet erfaring viser, at tømmerselskaberne og staten står parate med lastbiler og motorsave til at slæbe tømmer ud og sælge".
"Men træerne er ofte ikke døde og kan i et biologisk reservat som Indio Maíz nemt re-genere sig selv, hvilket er afgørende for bevarelse af biodiversiteten.”
Hun fortæller, at erfaringer efter orkanerne Juana i ´88 og Felix i ’07 i Nicaragua viser, at statens argument for at fjerne tømmeret har været brandfaren ved at lade det ligge.
Orkanrekorder og klimaforandringer
Atlanterhavets og Caribiens orkansæson løber fra 1. juni til 30. november, og denne periode har i år været den mest aktive og omkostningsfulde med flere dødsofre.
Verdens Skove mener, at det voldsomme og mere ustabile vejr er en konsekvens af klimaforandringerne.
Rådgiver Jens Kanstrup forklarer:
”Otto leder tankerne hen på klimaforandringer samt frygten for at Nicaragua skal til at vænne sig til flere og mere intense orkaner med mere uforudsigelige ruter – forårsaget af klimaforandringerne. Når flere orkaner begynder at hærge i Caribien, må det netop formodes at skyldes forøgede havtemperaturer.”
"Det viser, at der både er brug for at stoppe klimaforandringerne og samtidig hjælpe lokalsamfund i at beskytte sig mod konsekvenserne som for eksempel ved at bevare skovene".
Orkanen Otto bidrog til at sætte flere rekorder. Otto blev dannet ualmindeligt sent på året og havde en intensitet, der muliggjorde at den kunne fortsætte over land i Mellemamerika fra Caribien til Stillehavet, hvilket ikke er sket de seneste 20 år.
Otto var særlig
Berit Rechnagel fortæller om det særlige ved Otto:
”Otto blev dannet i Caribien, men orkaner plejer ellers altid at blive dannet langt ude i Atlanterhavet. Og Ottos rute så sydligt i Nicaragua er aldrig registreret tidligere".
"Orkanen pløjede gennem hele den sydlige del af Rama og Kriolernes territorium, der samtidig også er en UNESCO-anerkendt biosfære, som indeholder det biologiske reservat Indio Maíz. ”
Berit Rechnagel beskriver orkanens konsekvenser for Rama- og Kriolfolket, som regnskovsgruppen Verdens Skove (tidl. Nepenthes) arbejder sammen med for at bevare deres kostbare skov:
”Det gik hårdt ud over Rama-landsbyen Indian River, hvor kvinder og børn havde været alene hjemme indtil de blev evakueret til San Juan de Nicaragua. Mændene var på overvågningsekspedition inde i territoriet og red stormen af blandt faldende træstammer.”
Hun fortæller, at Otto fortsatte ud i stødpudezonen, hvor Verdens Skove samarbejder med bønderne om skovbevarelse og bæredygtige økonomiske alternativer.
Den tog derefter en sydlig drejning, passerede den lille historiske by El Castillo for til sidst at krydse landet i Mellemamerika, der indtil for få år siden var en af Danidas foretrukne u-landspartnere.
Emner
Kategorier
Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.
Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.
I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.
Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.
