Pressemeddelelse -
Kom til generalforsamling i Verdens Skove den 2. november.
Kom til generalforsamling i Verdens Skove fra 1 til 3. november.
Så er det tid til at sætte kryds i kalenderen, for til oktober samles foreningen igen til generalforsamling i naturskønne omgivelser. Denne gang bliver det på det internationale spejdercenter Næsbycentret ved Glumsø på Sydsjælland. Alle, der har lyst, er velkomne og foruden selve generalforsamlingen er der som altid lagt op til en weekend med interessante faglige oplæg og debatter, ture ud i det grønne og hyggeligt samvær på tværs af foreningen.
Tilmelding sker på mail til koordinator@verdensskove.org senest den 19. oktober. Husk at oplyse hvor mange, hvornår og hvor længe du / I planlægger at komme. Skriv også gerne om du er vegetar, veganer eller har madallergier.
Deltagelse er gratis for medlemmer, med mulighed for at støtte med et frivilligt bidrag. For ikke-medlemmer er prisen DKK 500. Husk at medbringe lagen og sovepose/dyne.
Adresse:Det internationale Spejdercenter Næsbycentret, Skelbyvej 126, 4171 Glumsø
Program for weekenden:
Fredag den 1. november
Fra 16.00 Ankomst
18.30 Aftensmad
21.00 En fællesaktivitet med fagligt indhold
Lørdag den 2 november
8.30 - 9.30 Morgenmad
10.00 Social aktivitet
12.00 Frokost
13.00 - 16.00 Generalforsamling
16.30 Gåtur eller fagligt oplæg
19:30 Festmåltid og hygge
Søndag den 3 november
8.30 - 9.30 Morgenmad
9.30 - 10.30 Oprydning
10.30 - 14.00 Udflugt til et nærliggende naturområde
Du kan følge med i opdateringer til programmet på vores hjemmeside www.verdensskove.org
Foreløbig dagsorden for generalforsamling
1. Valg af dirigent og referent
2. Fremlæggelse af bestyrelsens forslag til målsætninger og arbejdsprogram for det kommende år
3. Fremlæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år
4. Fastlæggelse af kontingent for individuelt og kollektivt medlemskab
5. Indkomne forslag
6. Eventuelt
Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 5. oktober.
Emner
Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.
Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.
I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.
Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.