Hvor er menneskerettighederne i klimakampen?

Mens vi nærmer os 70 års dagen for FNs menneskerettighedserklæring, er verdens lande nu ved at udvikle retningslinjer til implementeringen af Parisaftalen, hvor der ikke tages højde for de samme menneskerettigheder. Det er dybt kritisk og civilsamfundet råber i dag vagt i gevær.

Af Gry Bossen, klimakoordinator i Verdens Skove.

For 70 år siden vedtog verden FNs menneskerettighedserklæring, en historisk aftale om at sikre hele verdens befolkning basale rettigheder. Klimaaftalen, der blev vedtaget i Paris for 3 år siden af 169 lande indeholder klare referencer til netop menneskerettighederne. Både som de er i den oprindelige erklæring fra FN, og som den senere erklæring har uddybet.

I disse uger forhandler landene om hvordan Parisaftalen skal implementeres -udformet i det såkaldte “Paris regelsæt”.  Der er kommet mange udkast på bordet til hvordan dette regelsæt kan se ud og netop i dag er kommet et nyt forslag til teksten i den mest centrale del af regelsættet, nemlig retningslinjerne for landenes nationale tilsagn og indsatser. I denne nye tekst er der desværre ingen reference til menneskerettigheder - og kun én enkelt svag reference til oprindelige folks rettigheder.

“Det er dybt kritisk,” udtaler Jonas Appelt, Verdens Skoves udsendte i Katowice og fortsætter; “hvis ikke vi får menneskerettigheder ind i teksten nu, så mener vi faktisk ikke at landene lever op til Parisaftalen, som de har skrevet under på for blot 3 år siden.”

Verdens Skove arbejder, sammen med andre civilsamfundsorganisationer i Katowice, på at sætte fokus på netop de manglende referencer til rettigheder i forhandlingsteksten. Og de næste 48 timer er kritiske. 

Planen er at parterne skal levere en tekst der er meget tæt på færdig i morgen, lørdag, hvorefter det vil være op til landenes ministrer at blive enige om de sidste detaljer i næste uge.

"Det er således NU at forhandlerne har chance for at levere et solidt fundament for hvordan vi i et globalt samarbejde skal redde klimaet og dermed vores planet Det er centralt at menneskerettighederne bliver implementeret på tværs af alle de forskellige afsnit i regelsættet for Parisaftalen,” fortæller Jonas Appelt og forstætter “men det er særligt vigtigt at landene forpligtes til at tage hensyn til menneskerettighederne og konsulterer bredt på tværs af befolkningen - inklusiv oprindelige folk - når de planlægger deres klimaindsatser. Vi ved fra tidligere erfaringer at klimaindsatser har bedre succes når oprindelige folk inddrages, og vi har desværre også set eksempler på store klimaprojekter, der krænker oprindelige folks rettigheder.”

Ved forhandlingerne i Katowice er der en bred enighed i civilsamfundet om, at rettigheder er et centralt element i Parisaftalen og at klare henvisninger til rettigheder skal ind i alle dele af aftalen. 

Men over de seneste tre års forhandlinger er henvisningerne til rettigheder blevet mere og mere udvandede. Det ligner, at nogle lande prøver at slippe for deres ansvar, og det er nødvendigt at forhandlere og regeringer fra ansvarlige lande bruger de næste 48 timer på at få sikret, at de vedbliver med at være en del af aftalen. Ellers vil der desværre ikke være meget at fejre, når menneskeretighedserklæringen på mandag fylder 70 år.