​Gør plads til naturen: Verdens Skoves forslag til mere biodiversitet i Danmark

Regeringen tager imod forslag til at få mere og bedre natur i Danmark. Verdens Skove har fulgt opfordringen og har indleveret et gennemtænkt og gennemarbejdet forslag, der som et centralt forslag har en 20 procent naturzone. Få et resume af vores forslag herunder. Eller læs hele forslaget her.

Den danske biodiversitet er under massivt pres på grund af intensiv menneskelige aktiviteter. Det er ikke mindst industrielt landbrug og skovdrift, der lægger pres på biodiversiteten og gør det stort set umuligt for mange arter at leve i Danmark. Mange af de hjemmehørende arter er truede, og halvdelen af de arter, der lever i skovene, er afhængige af, at skovene ikke er omfattet af produktion. Derfor er der stærkt brug for en ambitiøs biodiversitetspakke, der giver plads til naturen - både urørte skove og lysåbne naturtyper. Verdens Skove foreslår derfor, at der oprettes naturzoner på 20 procent af Danmarks areal, og at der dannes et biodiversitetsråd, der skal overse og styre processen.

20 procent naturzone:

Verdens Skove foreslår, at der skal oprettes naturzoner på lige fod med de land, by og sommerhuszoner, der i dag findes under planloven. Naturzonen skal være et sted, hvor naturen har absolut førsteprioritet uden produktion eller anden udtag af ressourcer. For at få biodiversiteten til at blomstre igen, skal det areal op på 20 procent af Danmarks areal, og arealerne skal forvaltes på biodiversitetens præmisser. Herunder er fem forslag til, hvordan man kan implementerer naturzonerne i Danmark. Processen skal styres af eksperter på biodiversitetsområdet i et biodiversitetsråd (se punktet nedenfor) og ikke af interessenter fra produktionsindustrien og andre interesser, der konkurrerer med og modarbejder biodiversiteten.

1. Opret naturnationalparker:

Opret naturnationalparker som grundpiller i naturzonen. De nuværende nationalparker sikre ikke biodiversiteten, da de dels omfatter byer, golfbaner og pløjemarker, der ikke er til gavn for naturen og dels tilgodeser forvaltningen af områderne landbrug, skovdrift og andre erhverv på bekostning af naturen. Derfor skal der oprettes naturnationalparkerne, som lever op til internationale standarder for nationalparker jævnfør IUCN. Det skal sikre store, sammenhængende naturområder, som er afgørende for at stoppe tilbagegangen af truede arter. Arealerne skal udpeges af biodiversitetsrådet, som også skal udarbejde retningslinier for parkernes videre forvaltning. Der må ikke foregå produktion i naturnationalparkerne.

2. Sammenhæng mellem fragmenterede småarealer med høj naturværdi

Der laves aftaler med private lodsejere, der får en flerårig aftale på arealer med lav naturværdi, der ligger op ad arealer med høj naturværdi, med det formål at sikre små naturarealer, binde mindre naturarealer sammen, kombinere tørre og våde arealer samt skov og lysåbne arealer. Hvis arealet efter en årrække vurderes egnet for biodiversiteten kan staten købe arealet eller produktionsretten fra lodsejerne, så arealerne kan indgå i Naturzonen. Derudover skal det være muligt for private lodsejere at få deres areal tinglyst til at høre under Naturzonen.

3. Stop produktionen på statsejede arealer

Naturstyrelsens selvfinansiering igennem skovdrift og grundbetaling skal stoppes. Naturstyrelsen skal i stedet være fuldt finansieret på finansloven. Den største trussel mod biodiversiteten i skovene er skovdrift, men alligevel har staten fortsat uændret skovdrift i de skove, der er udpeget til Natura2000 områder. Derfor standses udtag af flis og tømmer i statsskovene, og først og fremmest i de skove, der er udpeget til urørte skove og naturnationalparkerne. Naturstyrelsen har indgået kontrakter med flere aftagere herunder kraftværker om at levere en bestemt mængde flis årligt. Udtag af løvtræ skal stoppes øjeblikkeligt, udtag af nål kan fortsætte, indtil flis-kontrakterne kan opsiges, og indtil nåleplantager er konverteret til vild hjemmehørende natur.

4. Omlæg EU-støtteordninger og promover grøn turisme

EU-støttemidlerne til landbruget skal justeres, så der flyttes flere midler fra søjle 1 til søjle 2, hvor Danmark i dag kun har flyttet 7 procent mod de tilladte 15 procent. Samtidig skal Danmark øremærke de nye midler i søjle 2 til biodiversitetsfremmende formål, hvilket de nuværende midler i søjle 2 ikke er i dag. Det vil blandt andet give landmænd mulighed for at omlægge arealer med høj naturværdi og lav produktionsværdi til natur uden at miste støtte, som det ellers er tilfældet i dag. Turismen bidrager i dag kun omkring 1,7 procent af BNP´en, hvilket giver Danmark en sidsteplads blandt de 35 OECD lande. Turismen er dog stigende, og især naturturisme giver Danmark øgede indtægter. Mange turister kommer i dag for netop at opleve naturen, og eksempelvis er de udsatte bisonokser på Bornholm og Lille Vildmose trækplaster. Derfor forventes det kun, at en mere mangfoldig og spændende natur vil bidrage positivt til flere indtægter fra turisme.

5. Fjerne lovmæssige barrierer for naturforvaltning

Den nuværende lovgivning for brug og forvaltning af landets arealer er udformet med henblik på at sikre optimal skovbrug og landbrug, og reglerne for store græssere følger fødevaremyndighedernes krav, hvilket gør det svært at forvalte arealerne på naturens præmisser. På nogle områder er reglerne særligt stramme eller umulige at komme omkring og har direkte negativ effekt på biodiversiteten. Det gælder blandt andet reglerne for ådsler og øremærkning. Manglen på ådsler presser dyr, planter og svampe, som er afhængig af døde dyr, og med de nuværende regler, hvor døde dyr skal fjernes, fjerner man samtidig en vital føderessource i et naturligt økosystem. Kravet til øremærkning gør det vanskeligt, hvis ikke umuligt, at have store, vilde græssere gående til helårsgræsning. Helårsgræsning er en af de vigtigste virkemidler, fordi det er det som efterligner de naturlige økosystemer bedst, men øremærkning af nye afkom, som eksempelvis af bisonkalve, er direkte farligt for dyreholderen.

Biodiversitetsråd og -lov

Regeringen opretter et biodiversitetsråd efter samme skabelon som klimarådet. Biodiversitetsrådet skal fokusere på at løse biodiversitetskrisen. Det skal være rådets fokus at fremme biodiversiteten og være et rådgivende organ for naturzonerne og de underpunkter, der skal hjælpe oprettelsen på plads. Biodiversitetsrådet skal desuden hjælpe til, at biodiversitetsloven bliver gennemført, så vi får mest mulig biodiversitet. 

Se også indlæg på Altinget: Verdens Skove: Lav 20 procent af Danmark til naturzone