Pressemeddelelse -
FSC Designawards
FSC Design award bliver i dag uddelt i Aller huset. FSC Design award er en konkurrence for designstuderende, der udfordrer dem til at indtænke bæredygtighed i deres trædesigns.
Bæredygtighed og godt design skal gå hånd i hånd, hvis vi skal kunne træffe bæredygtige valg. Derfor udfordrer FSC Danmark årligt fremtidens designere til at tænke i nye baner og forene bæredygtighed med godt design i træ. Verdens Skove støtter op om awarden da den er med til at oplyse unge designstuderende om muligheden for at vælge bæredygtige materialer i deres produkter.
I år vil Verdens Skove og FSC Danmark uddele “Tapiren” , der er en anerkendelse af et design, der har en helt særlig tilgang til bæredygtighed.
“Det vil sige at designeren har tænkt over bæredygtighed i andre dele af produktionen end “blot” det certificerede træ -det kunne fx være i forhold til hvem der bygger designet eller hvad der sker med restprodukterne.” Forklarer Gry Bossen, kampagnemedarbejder i Verdens Skove.
“Tapiren uddeles for første gang i år og det glæder vi os meget til.” Fortæller Gry Bossen der er glad for at FSC Danmark laver dette initiativ for at oplyse de studerende om FSC-certificeringen og de mange træsorter det åbner op for.
Verdens Skove vil til awarden idag således oplyse om et særligt FSC mærke, der markerer små tropiske skovsamfunds lille træproduktion. Det drejer sig om Small scale and community producer mærket, der indikerer at træet kommer fra et mindre samfund der ikke nødvendigvis har tømmer som deres hoved-indtægtskilde, men derimod kun producerer en smule tømmer af og til, når de har behov for en ekstra indtægt. Når du går efter Small scale and community producer mærket er du med til at sikre at disse folk har adgang til markedet og dermed er du med til at støtte dem i at bevare de skove de bor i.
Læs mere om mærket her: https://smaaskovsamfundfsc.verdensskove.org/
Vi glæder os til at se de gode designs og til at præsentere vinderen af Tapiren idag.
Fakta:
FSC er en certificeringsordning, der sikrer forsvarlig produktion af tømmer. Det vil sige at der i FSC certificerede skove ikke bliver fældet mere træ end skoven kan nå at reproducere. Samtidigt sikrer FSC certificeringen dyr og plante bliver beskyttet og at der er ordentlige forhold for arbejderne i skoven.
Emner
Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.
Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.
I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.
Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.