Pressemeddelelse -
Den amerikanske puma skaber liv i kølvandet på død.
Vi ved hvordan bæveren og bisonen laver fysiske forandringer i deres miljø til fordel for andre organismer. Men nu har forskere undersøgt hvordan pumaen (Puma concolor) også påvirker økosystemet omkring den, og hvor mange omkringværende arter der trives pga den. Dette studier sætter endnu en streg under vigtigheden af tilstedeværelsen af store rovdyr i et sundt økosystem skriver Mongabay
Af Cand.scient Johan Bollhorn
Det har længe været vist at nogle dyrearter fungerer som såkaldte nøglearter, hvor deres levevis påvirker det resterende økosystem, og oftest i en positiv retning ved at frigive ressourcer for andre organismer. Det kan være Havodderen(Enhydra lutris) der æder søpindsvin der eller ville gnave de store tangskove ned. Det kan være bæveren (Castor fiber) der ved dens dæmningsbyggeri skaber lysninger og vådområder, eller det klassiske eksempel med ulven i Yellowstone Nationalpark der var med til at øge biodiversiteten ved at jage blandt andet Wapiti hjorte (Cervus canadiensis). Nu har ny forskning kunne sætte endnu en art under kategorien som nøgleart, skriver Mongabay.
I et nyt studie har forskere ledet af biologen Mark Elbroch kigget på effekten af tilstedeværelsen af pumaen (Puma concolor) og kunne demonstrere at kadavere efterladt af pumaen profitere en lang række arter lige fra bjørne til gribbe over til ådselsbiller og andre hvirvelløse dyr. Studiet foregik i Yellowstone området, Wyoming hvor forskerne blandt andet opsatte insektfælder ved 18 forskellige hjorte der var blevet dræbt af puma og fandt her 215 forskellige arter af biller, med 113 af arterne direkte afhængig af kadaveret. Tilstedeværelsen af ådselsbiller er kendt, men forskellen kom af at Elbroch og resten af teamet demonstrerede at kadaveret ikke bare er en gratis buffet, men faktisk et midlertidigt økosystem i sig selv.
“ De samler sig aktivt ved kadaveret. hvirvelløse dyr finder deres mager på disse kadaverer, og lever hele deres liv fra larve til voksen på kadaveret for så at flyve ud i verden til det næste kadaver for at genstarte cyklussen på ny” fortæller Mark Elbroch.
Det var som sagt ikke kun biller der blev tiltrukket af puma-dræbte hjorte. Også fugle og pattedyr holdte sig til med 39 forskellige arter observeret. Flere arter end fundet på kadavere efterladt af andre rovdyr som ulve og bjørne. Dette er fordi pumaen dræber mere end den umiddelbart har brug for da pumaen ikke er top rovdyret i sit økosystem. Selvom en voksen puma kan nå en kampvægt på omkring 90 kilo så fortrækker den når den står over for enten en bjørn eller en ulveflok. Derfor efterlader en puma typisk mere kød på kadaverer end en ulveflok, hvilket igen efterlader en større ressource til ådselædere og dyr der lever af ådselsæderne.
Elbroch mener at dette fænomen med kadavere efterladt af store rovdyr, der dog stadig kan jages fra deres måltid af større rovdyr og dermed fungere som nøgleart ikke begrænser sig til pumaen, men påpeger at omkring seks andre katte opfylder samme rolle, såsom afrikas gepard (Acinonyx jubatus) og træleoparden (Neofelis diardi) fra Borneo og Sumatra. Denne nyopdagede rolle hos pumaen understreger behovet for alle ledene i fødekæden og nødvendigheden af større rovdyr i økosystemet for at de skal være så sunde som muligt.
Emner
Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.
Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.
I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.
Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.
