​Danmarks Klimaudspil: Varmluftsplanen

Regeringens klimaudspil mangler ambitioner for reelle indsatser og en decideret plan for udfasning af biomasse i stedet for regnskabsfiflerier. Klimaudspillet forholder sig ligeledes alt for lidt til konklusionerne i 1,5 graders rapporten der netop er kommet fra FNs klimapanel.

“Det er fristende at kalde Regeringens klima- og luftudspil for varmluftsplanen. I hvert fald når det kommer til reelle indsatser, der hjælper til at sikre skoven en plads som løsning på klimakrisen.” Sådan siger Gry Bossen politisk medarbejder i Verdens Skove.

Det netop offentliggjorte klimaudspil mangler ifølge Gry Bossen ambitioner. Hun savner, at udspillet ville forholde sig noget mere til 1,5 graders rapporten fra FNs klimapanel som kom i går. Rapporten viser netop hvor bydende nødvendigt det er, at vi skruer op for ambitionerne og den reelle indsats med det samme.

“Derfor skuffer det os enormt meget at 80% den reduktion som regeringen lægger op til, kommer fra kvoter og LULUCF kreditter,” siger Gry Bossen og fortsætter; “Det vil sige at regeringen reelt ikke binder sig til at forøge klimaindsatsen nævneværdigt.”

Hele udspillet er også larmende stille om brugen af biomasse, som højst sandsynligt bliver en stor del af den andel “vedvarende” energi, som regeringen vil bringe på banen.

“FNs klimapanel indikerer, at vi skal sænke brugen af biomasse på globalt plan, hvis vi skal holde os til en 1,5 graders opvarmning, uden at skulle forlade os på højst tvivlsomme teknologier, som ingen ved om reelt vil virke,” fortæller Gry Bossen og fortsætter; “Da Danmark er det land i verden, der bruger flest træpiller per indbygger, så skal vi selvfølgelig også sænke forbruget af biomasse markant inden 2030”.

Regeringen sætter i deres udspil 100 mio. kroner af til forskning i mulig optag og lagring af CO2. Ifølge Gry Bossen bør disse penge primært blive brugt på at forske i optaget i naturlige økosystemer som skoven i stedet for usikre og risikable teknologier, som også vil kræve enorme arealer med skov dedikeret til afbrænding.

“Det er her vigtigt at holde sig for øje at hvis vi bruger så store landarealer til dyrkning af træer, der skal brændes af, vil det på globalt plan gøre det svært at for os at producere nok mad,” siger Gry Bossen.

Derimod synes Gry Bossen at regeringens forslag om en klimamærkning til fødevarer er en spændende ide. Men det er vigtigt at en mærkning også kommer til at inkludere CO2-udledningen fra eventuelle importerede ingredienser, ligesåvel som det bør inkludere udledningen fra den soja der bruges i dyrefoder og dermed er en ingrediens i kødproduktionen.

“Hvis importerede ingredienser ikke tælles med, så giver mærkningen ikke et reelt billede af varernes egentlige klimaaftryk, og så kan hele ordningen blive mere misvisende end vejledende,” forklarer Gry Bossen