Biomasseloven vil ikke ændre noget

Nye lovkrav til bæredygtigheden af den biomasse vi bruger i Danmark løser slet ikke de problemer, der er med biomasse men risikerer derimod at pakke hele vores gigantiske forbrug ind i illusionen om bæredygtighed, fordi der nu er kommet et lov.

Regeringen har sammen med Å, SF, Ø, LA, K, V, RV, og DF vedtaget nye lovkrav til træbiomasse. Loven er en udmøntning af det europæiske VE Direktiv (REDII) samtidig med at loven vil erstatte den frivillige brancheaftale og skulle stramme op på denne. Et krav som både grønne NGOer og sågar også branchen har efterspurgt.

Vi står i en situation, hvor vores forbrug af biomasse presser skovene i hele verden. I Danmark bruger vi særlig meget biomasse. Det er ikke bæredygtigt. Derfor er det ekstra vigtigt, at en lov om bæredygtig biomasse i det mindste sikrer, at vi ikke driver rovdrift på de skove, der er vores bedste klimavåben, eller presser biodiversiteten endnu mere i knæ. En ny lov bør ligeledes sikre, at den biomasse, vi brænder af, reelt er mindst muligt klimabelastende og som det allermindste er bedre end afbrænding af kul. Men den nye lov lader ikke til at sikre noget af dette.

Den nye lov, vil ligesom RED II direktivet sikre, at vi kun importerer biomasse fra lande, der laver en opgørelse over landsektorens udledninger. Så langt så godt. Men så er der faktisk ikke meget mere positivt at sige om den lov.

I et forsøg på at sætte nogle ekstra skærpede danske kriterier ind i loven er der blevet opstillet 3 kriterier, hvoraf biomassen kun skal leve op til et af disse krav. Det betyder, at biomassen enten 1) skal komme fra en skov, hvor skovkulstoflageret ikke går tilbage, eller 2) skal komme fra en skov, som er certificeret forsvarligt forvaltet, eller 3) der må kun anvendes restprodukter. Men disse 3 kriterier skal ikke forvaltes samlet, hvilket er uheldigt da det ene kriterium ikke sikrer det samme som de andre gør. Det er lidt som at sige, at vi enten skal køre med sikkerhedssele eller airbag eller under en fartbegrænsning. Sådan er det jo heller ikke i den danske trafik, for den ene foranstaltning kan ikke beskytte dig mod det, som den anden ville beskytte dig mod.

Således står vi nu med en lov, der tillader biomasse fra skove, hvis kulstoflager ikke går tilbage, men som potentielt kan være forarmede rent biodiversitetsmæssigt. Loven tillader også resttræ fra skove, som ikke dokumenteret er drevet bæredygtigt og potentielt fra skove, hvor kulstofindholdet er faldende. Det vel at mærke uden en definition af hvad resttræ er. Hvis ikke definitionen af resttræ er god nok, risikerer vi at brænde træer, der kunne tjene bedre formål andre steder -særligt i skoven. Endelig tillader loven stadig afbrænding af store stammer fra hugstmodne og flere hundrede år gamle træer, så længe skovejeren via en skovcertificering kan dokumentere, at skovene produktionsmæssigt forvaltes forsvarligt. Men selvom skoven er certificeret, vil afbrændingen af flere hundrede år gamle træer betyde, at vigtige omdrejningspunkter for biodiversitet i skovene fjernes, og skovene forarmes. Derfor bør loven stille krav om, at alle tre kriterier skal være opfyldt samtidigt. Det bør altså kun være tilladt at brænde resttræ fra en forsvarligt forvaltet skov, hvor kulstoflageret er stigende.

Definitionen af restprodukter bør i vores optik være rester fra FSC-certificerede savværker og tyndingstræ under 20 cm fra en FSC-certificeret produktion. En løsere definition af rester risikerer at åbne en ladeport for ubæredygtigt træ, som kunne have gavnet biodiversiteten og kulstoflageret i skovene. Begge er områder vi bør gøre alt, hvad vi kan, for at værne om lige nu.

Loven indeholder et håbefuldt element, nemlig “Krav om at særligt værdifulde områder identificeres og beskyttes. Samt krav om hensyn til særlige arter.” Dette element vil forhåbentlig sikre særligt værdifulde områder i Danmark og andre steder i verden. Men det vil kræve en politisk beslutning om at få kortlagt disse områder og en korrekt værdifastsættelse af fx gamle kulstof- og/eller biodiversitetsrige skove, også herhjemme i Danmark, før dette element i loven vil have en reel effekt.

Det er vores frygt, at denne lov ikke vil ændre noget, da stort set alt det træ, der allerede brændes af i dag vil kunne afbrændes med nye kriterier. Dermed bliver aftalen en grønvaskning af et ubæredygtigt forbrug af træbiomasse.

Desuden bør loven komplementeres af en udfasningsplan for det alt for store forbrug af træbiomasse vi har i Danmark. Ellers risikerer vi, at Danmark med de nye bæredygtighedskriterier støvsuger det globale marked for såkaldt “bæredygtig” biomasse, så andre lande i stigende grad vil være nødt til at importere ikke-bæredygtig biomasse, hvis ikke vi samtidig sætter vores forbrug væsentligt ned.

Verdens Skove efterspørger derfor

1. Konkrete og klare beskrivelser af, hvad der udgør et ‘restprodukt’ og ‘særligt værdifulde områder’
2. Klarhed om, hvordan man vil sikre og håndhæve bæredygtighedskriterierne.
3. En udfasningsplan for det alt for store forbrug af træbiomasse i Danmark, så dette er så lille som muligt allerede i 2030.