Vores vaner og valg ødelægger naturen og mangfoldigheden af arter

Det er efterhånden bredt anerkendt, at vores forbrugsvaner og valg har direkte indflydelse på Jordens klima. Desværre er det mindre italesat i hvor høj grad de samme vaner påvirker biodiversiteten. Vi tænker ikke over hvordan alle de små valg, vi træffer i hverdagen, hvad end det er mad, transport eller materielle ting, påvirker klodens natur. Ikke blot i vores eget land, men også på den anden side af Jorden.

Skrevet af Silje Heldt Zaltzman, faglig koordinator og Fenja Marie Vinther, temagruppe koordinator for gruppen Global Biodiversitet

2020 var året, hvor de menneskeskabte strukturer og produkter tilsammen oversteg massen af alt liv på Jorden. For eksempel er mængden af produceret plastik på Jorden i dag tungere end alle eksisterende dyr tilsammen. Vi overforbruger Jordens ressourcer i sådan en grad, at denne ene klode, der udgør vores livsfundament, ikke er tilstrækkelig.

Vores hverdag er fyldt med store og små valg. ”Hvad vil jeg have at spise til aftensmad,” “Hvilken bank skal jeg vælge?,” “Skal jeg tage bilen eller bussen på arbejde i dag?,” “Har jeg brug for en trøje mere?”… Listen er lang. Alle disse valg, uanset om de er bevidste eller ubevidste, påvirker den verden, vi lever i. De påvirker vores medmennesker, vores samfund og klima, men også i høj grad vores natur og biodiversitet. Det er derfor afgørende, at vi tager kritisk stilling til, hvorfor vi nu engang vælger, som vi gør. Selvom det kan være svært at overskue, kan vi dog gøre en stor forskel for vores natur, hvis vi starter med os selv og begynder at træffe aktive valg, store som små.

Hvorfor skal vi bekymre os om biodiversitet?

Begrebet biodiversitet dækker over alle arter på Jorden, deres samspil samt deres genetiske variation. For at naturens økosystemer fungerer optimalt, er biodiversitet vigtigt. Det er summen af liv, der gør økosystemer mere stabile og modstandsdygtige overfor sygdomme, voldsomt vejr og klimaforandringer.

Til trods for vigtigheden af biodiversitet befinder vi os lige nu i en tid, der af flere forskere kaldes for Jordens sjette masseuddøen. Dette foruroligende tab er både et direkte og indirekte resultat af måden mennesket bruger naturen på, og de vaner, vi har tilegnet os.

Mange af de fornødenheder, vi mennesker i dag tager for givet, er et resultat af forskellige interaktioner mellem arter og de naturlige processer, som biodiversiteten er ansvarlig for. Vores fødevaresikkerhed, udviklingen i medicinalindustrien, rent vand, ren luft, klimaet og meget mere afhænger af biodiversiteten og mange af de processer, som arterne understøtter i naturens økosystemer. Biodiversitet er dermed afgørende for mennesket og vores levevis.

Vores forbrug presser biodiversiteten

Hovedårsagerne til tabet af biodiversitet skyldes især arealanvendelse, overudnyttelse af klodens ressourcer, forurening, invasive arter og nu også menneskeskabte klimaforandringer. Disse årsager er et resultat af vores forbrugs- og produktionsmønstre samt økonomier, handel og meget andet.

Vi mennesker har indtaget størstedelen af Jorden og ødelagt naturen til fordel for landbrugsindustrien og anden produktion. Når vi indtager pladsen, så ødelægger vi de komplekse økosystemer. Vi forhindrer de naturlige dynamikker i at finde sted. Forurening gør det svært for nogle arter at overleve i deres habitater. De menneskeskabte klimaforandringer skaber ændringer i Jordens naturlige systemer, hvilket kan resultere i, at nogle områder bliver ubeboelige - også for de ellers hjemmehørende dyr.

Naturen har brug for plads. Plads til at genoprette de naturlige dynamikker og økosystemfunktioner- og tjenester. Plads til at de mange forskellige arter kan overleve. Derfor er gennemgribende ændringer i vores samfund nødvendige for at standse tabet af biodiversitet.

Vores fødevareproduktion fylder for meget

En af de helt store syndere, når det kommer til tab af biodiversitet, er vores fødevaresystemer. Fødevaresystemer omfatter hele processen fra produktion til forarbejdning, transport, handel, forbrug og affald af fødevarer og politikker. De fødevaresystemer, der i dag producerer størstedelen af vores kost på verdensplan, er langt fra bæredytige og er faktisk en af de største årsager til nedgangen i biodiversitet.

Det konventionelle landbrug, som er den dominerende dyrkningsmetode i dag, består af monokulturer, der opretholdes med pesticider og et stort forbrug af gødning. Monokulturer er dybt destruktive for biodiversiteten, mens de skadelige effekter af pesticider og gødning rækker langt ud over de store opdyrkede områder og ud i den vilde natur. Over de sidste århundreder har verdens landskaber ændret sig drastisk på grund af menneskeskabte habitatødelæggelser. Naturen er gået fra at være domineret af urørte skove, store vådområder og fiskerige have til i dag at være domineret af afgrøder, husdyr og overfiskede og forurenede havområder.

Ud af de cirka 24.000 arter, der i dag karakteriseres som truede eller kritisk truede på IUCN’s rødliste, er 13.700 arter truet på grund af landbruget. 50 procent af det beboelige landareal bliver brugt til landbrug. Fordi biodiversiteten kræver plads, er tabet af naturlige habitater er et stort problem.

Ud af de 51 millioner kvadratkilometer land, som landbruget optager, bliver 40 millioner kvadratkilometer brugt til kød og mælkeproduktion. Vores husdyr optager ikke blot meget plads til dem selv, de kræver også enormt meget plads til produktionen af deres foder. Langt størstedelen af de afgrøder, der produceres i vores landbrug på globalt plan, går til at fodre husdyr som køer og grise. Dette er på trods af, at 82 procent af de kalorier og 63 procent af de proteiner, der indtages af mennesker på verdensplan kommer fra planter. Det er altså et uforholdsmæssigt stort areal der går til at producere kød- og mælkeprodukter, i forhold til hvor lidt det fylder i det globale fødevareindtag. Forestil dig hvor meget plads, vi ville kunne frigøre til naturen og dens arter, hvis vi reducerede vores indtag af kød- og mælkeprodukter markant.

Et overforbrug af Jordens ressourcer

Over de sidste 50 år er der sket drastiske ændringer i vores forbrugsmønstre. Vores efterspørgsel på ressourcer overstiger langt, hvad Jordens økosystemer kan nå at regenerere. Vi fælder langt mere skov og ødelægger flere naturområder, end naturen kan regenerere, og vi udleder flere drivhusgasser til atmosfæren, end der kan optages af økosystemerne. Vores økologiske aftryk overstiger økosystemernes kapacitet til at forny sig selv, også kaldet biokapacitet. Globalt forbruger vi ressourcer svarende til 1.75 jordkloder pr. år, hvilket vil sige, at det tager Jorden omkring et år og otte måneder at genoprette, hvad vi bruger på et enkelt år. År for år udpiner og tærer vi mere og mere på Jordens ressourcer.

Vi forbruger dog ikke lige meget over hele verden - nogle landes forbrug er massivt højere end andres. Hvis alle ville leve som man gør i USA, skulle vi bruge fem jordkloder hvert år. Ser vi på Danmark, skulle vi med vores nuværende forbrug bruge over fire jordkloder om året. Et sådant overforbrug og det affald, vi efterlader os, er destruktivt for økosystemerne og kan kun være midlertidigt. Det er derfor helt afgørende og yderst presserende, at det reduceres massivt. Eksempelvis er vores store forbrug af tøj og møbler problematisk, da der i produktionen ofte anvendes metoder, som er skadende for naturen. Bare modeindustrien i sig selv er ansvarlig for, at der årligt bruges 93 milliarder kubikmeter vand og at der udledes 500.000 tons mikroplastik til havet, fordi 60 procent af alt materiale brugt i modeindustrien er lavet af plastik.

Her ses et udsnit af forskellige lande, og hvor mange jordkloder vi skulle bruge, hvis alle levede som dem. Kilde: Global Footprint Network

Regeringer bærer et stort ansvar

Udover at vores vaner og valg som forbrugere påvirker biodiversiteten, så er der også en sammenhæng med større processer og strukturer, der er forbundet med en globaliseret økonomi og finansielle internationale systemer. En af de store udfordringer er, hvordan de incitamenter, der er skadende for biodiversitet, støttes af både offentlige og private finansieringer, hvilket udgør en omfattende årsag til det fortsatte tab.

Der postes årligt svimlende beløb i subsidier til fossile brændstoffer gennem offentlige midler - alene i 2020 var dette beløb på 5.9 billioner dollars. Ligeledes støttes direkte skadende handlinger og aktiviteter gennem blandt andet subsidier til landbrug eller skovbrug hvert år af regeringer verden over med omkring 500 milliarder dollars. Det egentlige beløb er sandsynligvis langt højere, men omfanget af skadelige subsidier og andre incitamenter er dårligt undersøgt og kompliceret at fastlægge. Derudover finansieres sektorer inden for områder som skovbrug, fødevarer, minedrift samt fossile brændstoffer med estimerede beløb på over 2 billioner dollars om året fra verdens største banker.

Det er derfor nødvendigt, at verdens regeringer tager ansvar for at implementere de systemiske ændringer, som ikke bare er afgørende for at adressere de underliggende årsager til tabet af biodiversitet, men også er en forudsætning for de nødvendige transformative forandringer vores samfund skal gennemgå. Dette kan for eksempel gøres gennem reguleringer, politikker og strategier, så de enorme summer penge kan omdirigeres til positive handlinger, der blandt andet fordrer naturbeskyttelse, kapacitetsopbygning, grøn teknologi og oprindelige folk. Vi kan påvirke sådanne omstillinger gennem vores valg af både politikere, samt de produkter vi køber.

Små ændringer i hverdagen kan hjælpe biodiversiteten

Der er mange forskellige muligheder for at reducere vores personlige negative påvirkninger på biodiversitet og tage ansvar for vores handlinger. Dette gælder alle hverdagens små og store valg. Som eksempler kan nævnes:

• Vi har indflydelse på, hvem der tager beslutninger på vores og vores lands vegne. Det er derfor vigtigt, at du bruger din stemme på at vælge politikere, der har biodiversitet og naturen som fokusområde.

• Skift helt eller delvist til plantebaseret kost, så forbruget af kød og mælkeprodukter reduceres.

• Nedsæt forbruget, eksempelvis af plastik, genbrug det så meget som muligt og send det til genforarbejdning efter brug.

• Stop med at købe produkter, du ikke har brug for, og begynd at genbruge og upcycle eksisterende produkter.

• Flyv meget meget mindre, når du skal på ferie - tag toget i stedet. Det er afslappende og giver oplevelser på turen. Tag cyklen eller brug offentlig transport til daglig i stedet for bilen, eller kør sammen med kolleger eller andre med samme destination som dig.

Du kan også hjælpe med at lægge pres på de danske politikere ved at skrive under på Verdens Skoves kampagne her og bede de danske politikere om at kæmpe for en ambitiøs og seriøs aftale til gavn for biodiversiteten og os ved FN’s biodiversitetsforhandlinger.