Gå til indhold
Produktion af FSC-certificeret tømmer til det globale marked på et Verdens Skove projekt i Honduras.
Produktion af FSC-certificeret tømmer til det globale marked på et Verdens Skove projekt i Honduras.

Nyhed -

Verdens Skove: Succes kræver krav til virksomhederne

Hvis Danmarks nye Udviklingspolitiske og Humanitære Strategi skal lykkes, skal regeringen turde stille krav til virksomhederne, der får del i udviklingsbistanden, skriver sekretariatschef i Verdens Skove, Jan Ole Haagensen. Læs her Verdens Skoves kommentar til Danmarks nye Udviklingspolitiske og Humanitære Strategi. Bragt på Altinget den 1/2 2017

Af Jan Ole Haagensen Sekretariatschef, Verdens Skove

Så har Folketinget med et overvældende flertal vedtaget Danmarks nye Udviklingspolitiske og Humanitære Strategi.

Omdrejningspunktet i strategien bliver FN's Verdensmål for udvikling, som bliver verdens løftestang for at skabe en bæredygtig udvikling.

Det betyder, at en forening som Verdens Skove kan fortsætte med at arbejde med at bevare planetens skove til gavn for klimaet, verdens biologiske mangfoldighed samt de millioner af fattige og ofte oprindelige folk, der har skovene som deres livsgrundlag.

Verdensmålene skal, ligesom menneskets virkelighed, ses i en sammenhæng, hvor tingene hænger sammen og bedst adresseres ved en sammenhængende tilgang. Derfor er det godt, at strategien giver os mulighed for at arbejde med Verdensmålene med en integreret tilgang, hvor vi kan bidrage til opfyldelse af flere af Verdensmålene på en gang. Således at når vi arbejder med verdens skove, så arbejder vi ikke kun med skovene i forhold til Verdensmålene omkring klima, livet på jord, og udryddelse af fattigdom, men også i forhold til eksempelvis ligestilling, sundhed og vand.

Gode resultater kommer ikke af sig selv

I Verdens Skove har vi altid været positive over for at inddrage det private erhvervsliv i strategien. Det giver mange flere muligheder for at opnå en større positiv udviklingseffekt, hvor mange flere kan løftes ud af fattigdom og armod og over i en bæredygtig udvikling.

Verdens Skove har mange års erfaring med at skabe udvikling gennem denne tilgang, hvor fattige producenter i udviklingslande har nydt godt af at blive knyttet sammen med virksomheder i vores del af verden. Vores erfaringer har imidlertid også vist, at de gode resultater her ikke kommer af sig selv. Det kræver, at alle parter – de fattige producenter, den danske organisation og den private virksomhed – rykker sig, for at det skal lykkes. Det nytter ikke med en ”business as usual” tilgang fra nogle af parterne.

Derfor bliver de nye modaliteter, især for virksomhedssamarbejdet, meget centralt.

Stil krav til virksomhederne

De hidtidige privat-sektor initiativer under den danske udviklingsbistand har jo mildest talt ikke været bragende succeser, der kunne påvise stor udviklingseffekt i form af skabelse af ekstra job eller at løfte folk ud af fattigdom, eller på anden måde vist sig som en katalysator for udvikling, udover i virksomheden selv.

Hvis regeringen vil skabe en succes, så må den derfor også stille krav til virksomhederne for til gengæld at få del i udviklingsbistanden. Ellers kommer man til at gentage tidligere tiders fiaskoer, og støtten får mere karakter af slet skjult erhvervsstøtte. Den store folkelige støtte til dansk udviklingsbistand vil dermed hurtigt være en saga blot. Det er der ingen, der har interesse i på længere sigt.

At det ikke sker, har Verdens Skove vist, at vi kan bidrage til. Vi glæder os til at komme i gang med den nye strategi og håber, at regeringen vil stille de nødvendige krav til virksomhederne, der skal til, for at vi sammen kan løfte Danmarks udviklingssamarbejde i fremtiden.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Importeret soja udgør en stor del af dansk dyrefoder, men i mange af produktionslandene ryddes skove og savanner til fordel for sojamarker, som her i Brasilien. Det Nationale Bioøkonomipanel har tidligere foreslået græs som sojaerstatning.

Bioøkonomipanel mister grønt aftryk

Regeringen har smidt de grønne NGO’er ud af Det Nationale Bioøkonomipanel, og det risikerer at tippe balancen, mener NGO’erne