Gå til indhold
Verdens Skove har fået nyt formandskab og ny bestyrelse

Nyhed -

Verdens Skove har fået nyt formandskab og ny bestyrelse

Verdens Skoves bestyrelse 2016/17. Fra venstre mod højre: Gry Bossen, Stefan Steen Jensen, Kristine Engmann Jensen, Ivar Havsteen-Mikkelsen, Stine Nüchel Tuxen, Aske Halling, Louise Skotte Møller, Andreas Petersen, Suzanne Ryding Rosenkilde, Lykke Valentin Kristiansen (næstformand), Olaf Westermann og Anders Morten Christoffersen (formand). Foto: Anders Morten Christoffersen

Den 30. april valgte Verdens Skoves generalforsamling en ny bestyrelse, og denne gang blev også formandsskabet skiftet ud. Mød foreningens nye politiske ledelse her.

Forårets generalforsamling i Verden Skove blev afholdt i Trente Mølle Naturskole på Fyn. Her valgte 40 stemmeberettigede deltagere en ny bestyrelse, der skal varetage den politiske ledelse af organisationen frem til foråret 2017.

I alt syv tidligere bestyrelsesmedlemmer og -suppleanter fortsatte i den nye bestyrelse, der ligeledes inkluderede fem nye ansigter. Suzanne Ryding Rosenkilde trak sig som formand efter tre år på posten, men fortsætter som almindeligt bestyrelsesmedlem.

Som ny formand valgte generalforsamlingen tidligere næstformand Anders Morten Christoffersen, der stillede op uden modkandidat. Anders Morten Christoffersen er uddannet cand.scient.pol, har været medlem af Verdens Skove i over 10 år og arbejder til dagligt som nordisk projektleder hos Codan Forsikring.

Næstformandsposten gik til Lykke Valentin Kristiansen, der har været bestyrelsesmedlem og lokal frivilligkoordinator i Aarhus i flere år, og som ligeledes stillede op uden modkandidat. Lykke Valentin har baggrund som b.sc i miljøplanlægning i cand.mag i Internationale Studier, og arbejder til dagligt som projektmedarbejder hos udviklingsorganisationen DIB.

Vi vil gerne videreføre de gode takter for Verdens Skove, som er skabt i det forgangne bestyrelsesår sammen med alle i foreningen. Især vil vi gerne fortsætte indsatsen for at sikre et stærkt frivilligmiljø, en sund økonomi med en god spredning af indtægtskilder, og et godt samarbejde mellem bestyrelsen og sekretariatet,” udtaler Anders Morten Christoffersen om det nye formandskabs planer for det kommende år.

Den øvrige nye bestyrelse består af Olaf Westermann, Suzanne Ryding Rosenkilde, Stine Nüchel Tuxen, Gry Bossen og Kristine Engemann Jensen som bestyrelsesmedlemmer, og Ivar Havsteen-Mikkelsen, Stefan Steen Jensen, Louise Maria Skotte Møller, Andreas Petersen og Aske Halling som suppleanter.


Du kan læse mere om de nye bestyrelsesmedlemmer og finde kontaktoplysninger her.

Emner

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770