Verden vil tabe 2/3 af alle vilde dyr inden 2020

Ifølge en ny, stærkt foruroligende rapport står verden til at miste 67% af alle hvirveldyr i forhold til 1970 niveauet, hvis der ikke bliver gjort noget nu.

Af Nikolai Lang

Den såkaldt sjette masseuddøen er over os. Antallet af dyr i den frie natur er på vej til at falde med 2/3 del i 2020 som følge af menneskeskabte naturødelæggelser. Det konkluderer en ny rapport fra Living Planet Index. Link.

Den omfattende analyse peger på, at bestanden af dyr faldt med 58% mellem 1970 og 2012, og vi vil have tabt 67% af dyrearterne i 2020, hvis ikke der sker en drastig ændring af vores adfærd . Det er forskere fra Zoological Society of London og WWF, der har lavet rapporten. Deres undersøgelser viser, at problemet især skyldes tab af levesteder, rovjagt og forurening.

De dyr, vi mister, lever både i skove, floder og have og inkluderer de velkendte truede arter som gorillaer og næsehorn og mindre kendte som gribbe og salamandere.
Sammen med klimaforandringerne er den sjette menneskeskabte masseudryddelse det tydeligste tegn på, at vi er trådt ind i en periode, hvor mennesker dominere plantens naturhistorie.
Som professor Johan Rockstrøm, direktør for Stockholm Resilience Centre skriver i forordet til rapporten:

”Vi er ikke længere en lille verden på en stor planet. Vi er nu en stor verden på en lille planet, og vi har nået mætningspunkt”.

Gigantisk krise

Det er synspunkt Verdens Skove er helt enige i. Kommunikationschef i Verdens Skove Nikolai Lang siger til rapporten.

”Dette understreger, at vi står midt en gigantisk krise og risikere et massivt, globalt tabt af biodiversitet. Økosystemer kollapser om ørerne på os , og hver dag forsvinder arter, som vi aldrig kan få igen. Det er af bydende nødvendighed, at vi handler nu og gør en seriøs indsats for at lette presset på levestederne”, siger han.

Nikolai Lang understreger, at det ikke bare er vigtigt for vores egen skyld, fordi vi er afhængige af naturen. Men det er også vigtigt, fordi livet på Jorden er unikt og ikke kan erstattes eller genopbygges, når først økosystemerne er kollapset.

Rapporten har analyseret den ændrede bestand af mere end 14.000 populationer af 3.700 arter af hvirveldyr. Det blev brugt til at skabe et indeks, som forskere kan bruge til at vurdere bevaringsindsatser. Stort set hele Jordens overflade er nu i et eller andet omfang påvirket af mennesker, og kun 15% af landjorden er beskyttet natur.

For lidt plads

Det betyder mindre plads til andre arter end mennesket, og det påvirker arternes livsbetingelser. En anden påvirkning er, at mennesket flytter arter rundt på Jorden til lands, vil vands og i luften. Arter der ikke er hjemhørende i et nyt habitat kan hurtigt udrydde andre arter eller smitte dem med sygdomme, som de hjemhørende ikke har nogen modstandskraft over for.

Det er sandsynligvis det, der for eksempel er sket i Panama hvor den Gylde Frø er tæt på at være uddød, fordi den blev smittet med en svamp fra den afrikanske sporefrø, som blev eksporteret fra Afrika. Den afrikanske sporefrø har den egenskab, at den lægger æg, hvis man sprøjter en gravid kvindes urin ind i dens ene lår. Derfor er den blevet udskibet til hele verden som graviditetstest. Samtidig har samtidig taget en giftig svamp med sig, som kun den selv er immun overfor, som desværre var skyld i, at mange frøer verden rundt nu er truet af udryddelse.

Nikolai Lang påpeger, at langt over halvdelen af Jordens landlevende arter lever i de tropiske skove.

”Skovene er hjem for et utal af arter. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi for at bevare biodiversiteten stopper rydningen af verdens tilbageværende urskove. Rydningen er bremset lidt op, så det kan lade sig gøre. Problemet er menneskeskabt, så det kan også løses af mennesker. Det er spørgsmål om politisk vilje og globalt samarbejde,” siger han.

Nikolai Lang forklarer, at vi selv kan gøre en forskel ved at for eksempel at spis mindre kød fordi produktion af kød kræver meget plads, der bliver taget fra naturen. Eller du kan give et regnskovscertifikat, der er med til at bevare regnskov i julegave.