Tiltagende tørkebrande i Amazonas – større CO2-udledninger på vej

Ifølge et nyt studie publiceret i Nature Communications er intensiverende tørker i Amazonasområdet nu primære bestemmelsesfaktor af stigninger i antallet af skovbrande, en realitet, der vil hindre Brasiliens forsøg på at bremse udledningen af drivhusgasser udelukkende ved at begrænse afskovning. Det skriver den amerikanske nyhedsside Mongabay.

Et hold forskere anført af Luiz Aragão fra Brasiliens National Institute for Space Research (INPE) har gennemført et studie, hvor de kombinerede satellitdata med drivhusgasudledningslagre og historiske klimadata for at vurdere og sammenligne indvirkningen af tørke og afskovning på skovbrande i den brasilianske Amazonasregnskov mellem 2003-2015.

Forskerne fandt, at skovbrande bliver mere almindelige, og de forbandt stigningen af brande med hyppigere og alvorligere tørker i regionen. Brandene udleder en massiv mængde drivhusgasser til atmosfæren. Holdet beregnede at skovbrande i Brasilien i øjeblikket udleder omkring 450 teragram kulstof hvert år – omkring en tredjedel af udledningerne produceret af afskovning i Amazonas.

På trods af en nedgang på 76% i afskovningsrater mellem 2003-2015 var brande 36% mere almindelige under 2015 tørken end de forudgående 12 år. Studiet føjer til forskning publiceret i 2015, der foreslår, at en tidligere rapporteret sammenhæng mellem afskovning og et stigende antal skovbrande begynder at blive mindre betydningsfuldt end sammenhængen mellem skovbrande og tørke.

”Forfatterne gjorde et godt arbejde med at vise, at brandaktiviteten stiger disproportionalt på tværs af Amazonas under tørker – selv når afskovningsraterne er i nedgang,” siger Paulo Brando, en forsker ved The Amazon Environmental Research Institute (IPAM) og Woods Hole Research Center, Massachusetts, USA, til Mongabay.

”Dette studie foreslår en afkobling mellem afskovningsbrande og tørkebrande,” tilføjer Juan-Carlos Jimenez-Munoz en telemålingsekspert på Spaniens University of Valencia overfor Mongabay. ”Denne opdagelse har vigtige implikationer, fordi politiske tiltag, der kun fokuserer på at reducere afskovning kan være utilstrækkelige til at reducere kulstofudledninger.”

INPEs Aragão forklarer til Mongabay, at han var overrasket over at finde, at stigninger i antallet af skovbrande var afkoblet fra afskovning i en sådan grad: ”Dette er et kritisk resultat, da politikker for at bremse afskovning ikke vil være effektive til at reducere brande, hvis processerne ikke sammenkobles” med eskalerende tørke på grund af klimaforandringer.

Menneskeaktiviteter ligger bag skovbrande

Selvom det nye studie ikke kvantificerer grundene til afkoblingen, foreslår Aragão, at alvorlig skovfragmentering grundet menneskeaktivitet gør det lettere for brande at spredes ind i tilstødende skove under tørker. Amazonasskove lagrer estimerede 269 milligram kulstof pr. hektar, hvilket kan blive frigjort ud i atmosfæren som kuldioxid under en skovbrand, og det føjer til den globale opvarmning.

Men, advarer Brando, ”disse resultater betyder ikke, at afskovning ikke er en vigtig drivkraft af brandaktivitet.” Fundene viser, ”at den historiske afskovning allerede har øget brandbarheden af skoven over hele regionen.”

Et nyt klimaparadigme

El Niño Southern Oscillation (ENSO) er en naturligt forekommende klimacyklus, der ændrer globale vejrmønstre, når den bringer varmt vand til det centrale og østlige Stillehav. (Under den modsatte La Niña fase strømmer koldere vande til de samme områder.) Disse skiftende oceantemperaturer ændrer styrken på passatvindene og resulterer under en El Niño i mindre regnfald over Amazonasområdet.

Den sidste El Niño nåede sit højdepunkt i 2015 og var forbundet med en af de mest alvorlige Amazonastørker nogensinde målt. Trædødeligheden som følge af tørken var så alvorlig, at Amazonasregnskoven – planetens lunger – helt stoppede med at absorbere kuldioxid, dog Amazonas begyndte at fungere som et kulstofdræn igen efter hændelsen.

Aragão fandt, at denne kraftige ENSO kombineredes med to andre oceanprocesser og skabte 2015s usædvanligt alvorlige tørke. Atlantic Multidecadal Oscillation (AMO) og Pacific Decadal Oscillation (PDO) ændrer oceantemperaturer i Stillehavet over meget større tidshorisonter end ENSO (der sker i cyklusser over ti eller hundreder af år), men de tre cyklusser faldt sammen i 2015 og skabte et særlig tørt år. Under tørken døde mange træer i Amazonas eller tabte deres blade, hvilket skabte store mængder brændsel for brande. ”Skove, der udsættes for tørrere og varmere klimaer producerer mere brændsel, hvilket gør Amazonasskove til et system, der er mere tilbøjeligt til at gå i brand,” siger INPE forskeren til Mongabay.

Vi starter brandene

Synergien mellem tiltagende tørke, tørrere skove og mere fragmenterede skove er med til at skabe den nødvendige brændsel for brandene. Der er dog en anden nøglefaktor, som er nødvendig for at flere skovbrande kan ske: En antændingskilde.

Majoriteten af brande, der opstår i Amazonas i dag startes af mennesker, siger Aragão til Mongabay. Typisk startes de ved at svedjebrugsteknikker bruges af lokale arbejdere, som er hyret af velhavende eliter, for at rydde overdrev. Brugt på den måde bliver ild en betydelig drivkraft for afskovning, et komplekst problem drevet af ´jordtyve, kvægfarmere og brasilianske kødproduktioner sammen med verdens umættelige efterspørgsel på oksekød. Samtidig tilbyder den brasilianske regering kun svag håndhævelse for at forhindre denne tilsigtede afskovning, og har under Temer administrationen stærkt underfinansieret miljøhåndhævelses- og brandbekæmpelses agenturer.

Brandbekæmpelsesagenturerne er stærkt underfinancieret. Foto: IBAMA.

”Med flere tørker er det meget sandsynligt, at antallet af brandtilfælde vil stige, hvis der ikke tages politiske tiltag for at bremse antændelseskilder,” forudser Aragão.

”For at reducere sandsynligheden for brande er vi nødt til at reducere afskovning og have en aggressiv strategi, for at overgå fra brandafhængige landbrugssystemer til brandfrie landbrugssystemer,” istemmer Brando.

Forskerne siger, at den brasilianske regering burde søge at blive mere opmærksom på ændrede branddynamikker i Amazonas og planlægge afbødningsstrategier, der øger skovenes modstandsdygtighed overfor tørke, og det inkluderer at bremse skovfragmentering og samtidig at forhindre afskovning, som sker grundet kvægfarme, sojaproduktion og andre landbrugsformål.

Vedligeholdelsen af sunde, intakte skove, konkluderer de, er den eneste måde at hjælpe med at sikre økosystemets modstandsdygtighed i lyset af intensiverende klimaforandringsdrevne tørker, for at forhindre flere skovbrande og holde udledninger af drivhusgasser nede.

Verdens Skoves Nikolai Lang udtaler sig om sagen:

”Det er et vigtigt studie, der er blevet foretaget her, og som viser, at vi ikke bare kan lave isolerede løsninger på problemerne, men bliver nødt til at tænke i et større perspektiv. Det bliver stadig vigtigere at bremse vores aftryk på klimaet. Det er samtidig væsentligt at bide mærke i vekselvirkningen, der sker mellem tørker, tørrere skove og mere fragmenterede skove. Afskovningen spiller en betydelig rolle i udviklingen af skovbrande og i klimaforandringerne. Vi bliver nødt til at stoppe afskovningen helt, så skovene kan klare sig mod konsekvenserne af de menneskeskabte klimaforandringer.”

Vil du være med til at støtte Verdens Skoves arbejde for at bevare regnskovene, kan du gøre det her.