​Tempereret vildskab

Næsten tilfældigt kom den hollandske biolog Frans Vera på en radikal ide: Hvorfor ikke bruge store græssende dyr til at skabe et selvplejende naturareal? Mød her pioneren bag det berømte rewilding-område Oostvaardersplassen.

Af Kommunikationschef Nikolai Lang

"Nogle gange må vi gøre dyr ondt for at passe på dyrene"

Biologen Frans Vera er ved at være ved vejs ende i sit oplæg om rewilding, og han afleverer sine pointer polemisk, så det giver et gib i salen.

Frans Veras provokerende konstatering skyldes, at hans forelæsning handler om de erfaringer, som han har gjort sig med Oostvaardersplassen, Hollands eksperiment med at genskabe vild natur.¨

Køb film om om Oostvaardersplassen her

Her oplevede skestorken for eksempel en midlertidig tilbagegang, når naturen blev sluppet fri. Indtil populationen igen voksede sig stor og begyndte at brede sig til nye områder:

”Nogle gange må man give dyrene et spark i røven, så de kan komme i gang med at kolonisere nye områder,” fastslår Vera.

Vildmand

Frans Vera er 67 år gammel og har i en menneskealder været drivkraft i skabelsen af Oostvaardersplassen. Et område, som i dag er et førende eksempel i Europa på ’rewilding’: Genforvildning af naturen for at få biodiversiteten tilbage.

Vera forklarer:

”Rewilding var ikke en idé, der opstod på én gang. Det var en idé, som tog form skridt for skridt, og som blev hvad der er kendt som rewilding i dag."

Efter at have studeret europæiske træarters reaktion på planteædere formulerede Frans Vera desuden en teori om, at den oprindelige natur i Nordeuropa ikke har været en mørk skov med lukket kronetag, som før antaget, men et savannelignende mosaiklandskab.

Rewilding-eksperimentet begyndte med et areal ved Hollands kyst, som hidtil havde været under havet. Da det var blevet landvundet, stod man med enormt frugtbar jord.

Fuglene flokkedes. Især grågåsen, som er en nøgleart for marsklandet, trivedes. Men man fik det problem, at grågåsen også har brug for store græsarealer for at yngle, og de var svære at skabe i det sumpede terræn. Derfor fik Vera en ide: Hvorfor ikke sætte kvæg ud?

"De er naturens egne landskabsingeniører," konstaterer Vera. Eksperimentet var en succes. Fritgående heste og kvæg skabte en lysåben natur, hvor et væld af fugle slog sig ned for at yngle. En ny europæisk ur-natur var genskabt.

Mange fjender

Det var dog ikke alle, som var lige begejstrede for eksperimentet. Vera fortæller, at i den vilde natur dør helt op til 75% af dyrene af sult om vinteren. Kun få bliver spist af rovdyr. I overensstemmelse med ideen om at genskabe et naturligt kredsløb for at lade naturen pleje sig selv, ramte sulten også Oostvaardersplassen.

Dyrevenner indledte en kampagne, og Vera modtog mange hadefulde meddelelser.

Vera sprutter af sarkasme, da han fortæller om en bestemt demonstration af landbrugskvinder:

"Disse mennesker bringer dyr i hobetal til slagterhuset, og så tror de at deres standard bør være standard for alting.”

Protesterne førte dog til, at man nu lover at skyde de allersvageste og døende dyr på Oostvardersplassen om vinteren.

Konflikterne med landbruget og dyrkerne af jorden løber som en rød tråd igennem Frans Veras projekt. Skov & Folk møder ham efter hans foredrag. Han har hvidt hår og skæg og taler godt engelsk med stærk hollandsk accent.

Vi spørger ham, hvilke konsekvenser det har haft for naturen, at den dominerende opfattelse af urskoven er, at den havde tæt og lukket krondække?

"Den vigtigste og værste konsekvens har været en opfattelse af, at det kun er landmænd, som kan skabe og pleje det åbne landskab og mosaiklandskaber," reflekterer Vera.

Vera mener, at det har gjort naturpleje modtagelig over for afpresning, fordi det er landmændenes udgave af naturen, som ses som normal.

"De siger: Hvis I ikke betaler os for at pleje naturen, så mister vi biodiversitet, og så bliver hele naturen til en tæt lukket skov," fortæller Vera.

Skov & Folk spørger Frans Vera, om vores begreber om "natur" og hvad der er "skov" eller "åbent land" og så videre er tilstrækkeligt dækkende?

"Problemet er, at disse begreber ikke afspejler naturen. Det er fordi vi mangler et udgangspunkt for, hvad der er natur. Men opfattelsen af, hvad der er natur, skifter hele tiden. Kvæg opfattes for eksempel ikke som natur. Men det er de jo og har været det meget længere, end vi har holdt dem som husdyr."

Kan vild natur kan være under hegn?

"Mit budskab er klart: Hegn er ikke noget problem. Der er masser af synlige og usynlige hegn i naturen. For eksempel et rovdyrs territorium. Hvis du vil have et fuldt funktionsdygtigt økosystem, bliver du nødt til at have hegn."

Et oplysningsprojekt

Hegn og vilde dyr kan skabe konflikter, og derfor insisterer Frans Vera på, at rewilding også har en pædagogisk dimension:

"Du bliver nødt til at lære folk, at hvis de er inde på for eksempel en tyrs område, og den står og læner sig til den ene side, så er det ikke fordi den vil kæle.”

Frans Veras ideer er ofte blevet afvist. Han slutter sin forelæsning med en vittighed, der gør grin med denne mostand. Tegningen forestiller en virksomhedsleder, der siger til en medarbejder, som har fremlagt en ny ide: "Det er meget opfindsomt, men vi kan ikke gøre det, for det er aldrig blevet gjort før.”

Heldigvis er Veras ideer afprøvet. Oostvaardersplassen rummer i dag flokke af konikheste, kronhjorte og urokser. Det viser, at vi kan få naturen igen - hvis vi tør lytte til nye ideer.

Støt Verdens Skove arbejde for mere vild natur, Køb plakat med ni vilde, danske dyr, som vi kæmper for igen bliver en del af den danske natur

”The New Wilderness” er en hollandsk dokumentarfilm om Oostvaldersplassen. Filmholdet filmede i 600 dage og viser de fire sæsoner med sjældne fugle og vildheste i storslåede naturoptagelser. Filmen har engelske undertekster og varer 94 minutter. Køb den på her