​Svanemærket vildleder forbrugerne

Svanemærket er uden tvivl et af de mest anerkendte og respekterede miljømærker i Danmark med en næsten universel genkendelsesgrad. Svanemærket nu på vej med en ny ordning, der skal gøre det gøre nemt at vælge at investere i bæredygtige energikilder. Men desværre regner Svanemærket biomasse for bæredygtigt. Det er et problem der truer med at undergrave Svanemærkets troværdighed. 

Af Andreas Petersen, Bestyrelsesmedlem, Verdens Skove

Debatindlæg bragt i Dagbladet Information 13. juli 2017

Svanemærket er uden tvivl et af de mest anerkendte og respekterede miljømærker i Danmark med en næsten universel genkendelsesgrad. At vælge et svanemærket produkt giver os forbrugere tryghed. Vi har tillid til, at mærkningsordningen holder det den lover. Svanemærket er til at stole på, når du ønsker bæredygtighed i bærekurven. Sådan har det i hvert fald været.

Sidste nye ælling i svanedammen i den efterhånden meget lange liste med produkter, der prydes med Svanen er investeringsfonde. Pensionskasser og banker skal nu kunne Svanemærke deres investeringer, hvis de lever op til ordningens kriterier. Det giver os forbrugere mulighed for at investere miljømæssigt bæredygtigt. Jeg synes, det er ovenud glædeligt, at den finansielle sektor fokuserer på ansvaret for en bæredygtig udvikling. Det er på tide, at der kommer flere alternativer på banen for forbrugere, der ønsker at lade deres penge medvirke til en bæredygtig udvikling. At mærket på forhånd og kun med en nedre bagatelgrænse udelukker alle investeringer i fossile brændsler, er et meget markant og krævende udspil. Det er særdeles positivt.

Men her ligger samtidig kimen, som truer med at underminere de svanemærkede investeringers troværdighed. Og det allerede inden den første fond overhovedet er svanemærket. Svanemærket er nemlig opsat på, at investeringer i grøn energi skal tilgodeses.

Et eget kriterium med det meget radiofone navn P3 belønner “miljøfokus”, og dermed fonde, der investerer i fornybare og vedvarende energikilder. Det lyder forlokkende indtil det bliver tydeligt, hvad listen med vedvarende energikilder indeholder. Her inkluderes udover velkendte og uomtvisteligt vedvarende energiformer som sol og vind, også biomasse. Biomasse er et vidt begreb, og kan tage mange former. Træbaseret biomasse, som træpiller og flis, der bruges i stor stil i Danmark er dog tit alt andet end bæredygtigt, endsige vedvarende. Det er derfor uforståeligt at biomasse bliver sidestillet med for eksempel solenergi som "en naturligt forekommende, teoretisk set uudtømmelig kilde til energi." Mener Svanemærket virkelig at verdens skove er uudtømmelige?

Det er samtidig åbenlyst, at svanemærket forsømmer at tage det voldsomme tab af biodiversitet, som afskovning mange steder forårsager, med i beregningen. Det ses blandt andet i det sydlige USA, der er oprindelsessted til en betydelig del af de danske træpiller. Hvis svanemærket ikke medtager kriterier, der sikrer hensyntagen til biodiversitet, bør mærket vel ikke kunne kalde sig et miljømærketil “gavn for mennesker, miljø og for jordens ressourcer?”

Et andet ligeså alvorligt problem ved Svanemærkets grønvask af biomassen er klimaeffekten. EU har i en VVM analyse fra 2016 slået fast, at “afbrændingen af træbaseret biomasse, i de fleste tilfælde frigør mere CO2 til atmosfæren per enhed leveret energi, end det fossile brændsel som træet erstatter”. Træbaseret biomasse er altså på ingen måde CO2-neutralt på kort sigt, og med den stærkt stigende brug af biomasse i EU, risikerer vi at oparbejde en klimagæld af den anden verden.

Desværre har Svanemærket her valgt at følge en kedelig tendens fra energisektor, regering og førende politikere, der omtaler træbaseret biomasse som bæredygtigt nærmest pr. automatik. Også selvom det er alment kendt, at hvis ikke biomassen lever op til strenge krav, så er den med til at forøge udledningen af CO2.

Hvis Svanemærket skal kunne garantere reelt grønne investeringer til os forbrugere, så må det først sikres, at kriterierne er korrekte. Alt andet risikerer at skade både Svanemærket og i sidste ende miljøet. Og det kan ingen være tjent med.