Skovlandbrug i Afrika: Organisering nødvendig for øget livsgrundlag og skovbevarelse

Verdens Skove arbejder med skovlandbrug i Etiopien, Uganda og Bolivia. Her fungerer det som bufferzoner rundt om skovene, korridorer mellem dem, og så er de i sig selv til gavn for biodiversiteten og klimaet. Det er samtidig vigtigt, at dem, der dyrker skovlandbrug, organiseres ordentligt og at deres livsgrundlag forbedres, så de fortsætter med denne praksis.

Af Jonas Schmidt Hansen

I det vestlige Uganda bor Christopher Byabogambi. Når man træder ind på hans grund, bliver man mødt af et symfoniorkester af fuglelyde, og her er en summen af insekter og bier. Her dufter det af krydderier, og luften er fugtig, kølig og behagelig. Det føles som om, at man er i en skov, der er ved at spire frem, og man er skærmet mod den brændende sol. Her vokser træer, planter og afgrøder i bredden, i højden og ind imellem hinanden. Nogle vilde ibisfugle går rundt og hakker i jorden.

“De er mine venner,” udbryder Christopher Byabogambi og peger på fuglene. “Før fældede jeg næsten alle træerne på min grund for at dyrke majs. Nu har jeg lært, at det ikke er godt. Jeg har fået træning og lært, hvordan jeg dyrker skovlandbrug, og jeg har samtidig lært at passe bedre på naturen,” siger han og henviser til det skovlandbrug, der nu har vokset på hans grund i fire år efter at have fået støtte og uddannelse fra Verdens Skove og vores partnere, Joint Effort to Save the Environment (JESE).

“Vi har brug for træerne, og vi har brug for dyrene, så vi skal lære at leve sammen med dem, så vi generer hinanden mindst muligt,” fortsætter han og oplyser, at der er kommet mange flere vilde dyr til, siden han startede sit skovlandbrug. Dog lever han stadig for langt fra de rigtige skove til at få besøg af de større dyr som aber og elefanter.

Hvor han før kun dyrkede nogle få typer afgrøder, dyrker han i dag mange. Han dyrker kaffe, vanilje, kakao og nødder til olie som salgsafgrøder. Han dyrker chili, majs, søde kartofler, gulerødder, kål, og flere planter, der har naturmedicinske virkninger og insektafvisende egenskaber til eget forbrug. Han opsamler regnvand i bassiner til perioder med tørke, og i andre bassiner holder han fisk. Han holder bier, der bestøver og giver honning, og han dyrker blomster, der tiltrækker vilde bier til at hjælpe med at bestøve de øvrige afgrøder. Hertil dyrker han hurtigtvoksende træer, der bliver til brænde eller bygningsmaterialer, fem typer bananer, der fungerer som skygge i det tidlige stadie af skovlandbruget, mens hjemmehørende træarter, der vokser i forskelligt tempo og som kan nå forskellige højder, fungerer som skyggetræer på mellem og lang sigt. Vaniljen og kakaoen er stadig ikke klar til at give et større afkast.

“Kaffe giver mig dog allerede en del penge. Vi får også hjælp fra Verdens Skove til at sælge på et internationalt marked. Det giver os en højere indtjening, end hvis vi kun solgte lokalt.”

Hans skovlandbrug er designet til at standse jorderosion, holde på og rense vandet, holde på nitrogenen fra døde planterester, så jorden forbliver frugtbar for kaffe, vanilje og kakao samt beskytte imod tørke, oversvømmelser og storme. På den måde er han bedre sikret mod de tiltagende klimaforandringer, der fører til mere ekstremt vejr.

“Jeg bruger ingen giftstoffer og kemikalier. Jeg bruger kun de ting, Gud har givet mig fra produkter, der vokser op af jorden,” fortæller han stolt.

Christopher nøjes dog ikke med at dyrke skovlandbrug på sin egen jord. Han underviser også andre som en del af Verdens Skoves arbejde, så konceptet kan sprede sig.

Skovlandbrug som bufferzoner og korridorer mellem skove
Verdens Skove arbejder i Uganda og Etiopien, hvor vi i samarbejde med vores partnere hjælper bønder og kooperativer med at dyrke skovlandbrug i bufferzoner rundt om skovene samt i korridorer, der forbinder skovene og deres dyr med hinanden. For eksempel som i det vestlige Uganda, hvor Christopher bor. Her er målet at skabe bufferzoner rundt om skovene samt på lang sigt at binde Kibalenationalparken, Itwara Central Forest Reserve og Matiri Central Forest Reserve sammen med korridorer, hvor skovlandbrug kan indgå i en landskabsplanlægning, hvor trædækket øges og flere dyr bedre kan bevæge sig mellem skovene.

Kristian Lybæk, som er Verdens Skoves koordinator for Østafrika, siger:
"Skovlandbrug er ikke i sig selv egentlig skov, men det er en af de mest bæredygtige former for jordbrug, som adresserer mange bønders udfordringer herunder erodering og udpining af jorden. Derudover fokuserer vores modeller altid på at dyrke flere slags afgrøder imellem hinanden, så bonden er bedre rustet over for dårlige høstsæsoner for de enkelte afgrøder og klimaforandringer. Og så får bonden ressourcer i form af træerne, som gør dem mindre afhængige af ressourcerne i den nærliggende naturlige skov, hvilket har været en stor årsag til skovdegradering," forklarer han.

Skovlandbrug, øget levestandard og skovbevarelse
Det er ofte kontroversielt at tale om befolkningstilvækst som et problem. Det kan man dog ikke komme udenom, når man taler om Uganda og Etiopien. I 1990 havde Uganda lidt over 17 millioner indbyggere. I dag lever her over 45 millioner og i 2040 vil det tal ifølge Verdensbanken være fordoblet til 90 millioner. I samme periode er skovdækket gået fra 18 procent til under 11 procent i dag. I år 1900 var 54 procent af Uganda dækket af skov. Etiopien havde i 1990 47 millioner mennesker, og i dag bor der 120 millioner mennesker i landet, og skovdækket er faldet fra 19 til 15 procent.

Mange af de to landes indbyggere er fattige og afhængige af skovene. Eksempelvis bruger langt de fleste ugandere træ eller trækul til madlavning. Det kræver enorme mængder træ. Samtidig er mange mennesker afhængige af sunde skove og de kontinuerlige økosystemtjenester, de giver i form af vand, mad, naturmedicin, brænde, klimastabilisering, sikring imod jordskred og et væld af andre ting. På trods af de langsigtede fordele, skovene kan levere, bliver de alligevel ofte ryddet.

“Hver gang der er brug for kortsigtede jobs og penge, så er det skovene, der taber. Derfor er det også vigtigt, at man skaber muligheder, der både hjælper skovene og samtidig giver de lokale et forbedret livsgrundlag,” fortæller Kristian Lybæk.

“For at det skal lykkes at skabe effektivt skovlandbrug, som igen skal aflaste presset på skovene, er det organisatoriske arbejde, der ligger bag uundgåeligt. Hvor bønderne tidligere primært dyrkede mad til sig selv, skal de nu arbejde sammen i kooperativer, dyrke salgsafgrøder i stedet for kun subsistensafgrøder og forhandle en samlet og bedre pris med professionelle købere, så der er flere ting, der skal lykkes, for at de ikke rydder skovlandbruget og går tilbage til det mindre bæredygtige landbrug. De skal arbejde transparent, undgå korruption, arbejde sammen som en gruppe og ikke som individer samt lære at forstå, hvordan man handler med folk fra Europa, som er vant til et professionelt forretningsmiljø. De nævnte ting kolliderer nemlig ofte med de lokales ønske om at få mad eller penge i hånden her og nu. Derfor bruger vi også mange kræfter på at få det organisatoriske til at virke,” fortsætter han. Selvom det kan virke som en stor opgave, er Verdens Skove dog i fuld gang med netop dette, og vi har på nuværende tidspunkt været med til at oprette kooperativer i Uganda og Etiopien.

“Vi er også begyndt at se på datasystemer, som skal hjælpe de lokale med den kommende EU-lov mod afskovning, den såkaldte EUDR. Hvis de får opmålt deres jord korrekt samt selv får ejerskab over deres data og kan bevise, at de ikke har ryddet skove for at producere deres varer, kan de få fordele i forhold til andre og dermed en bedre pris på EU’s marked og et forbedret livsgrundlag. I andre sammenhænge hjælper vi kooperativerne med kontakter til købere, både lokale og internationale, alt efter, hvad der i situationen er til fordel for bønderne,” fortæller Kristian Lybæk.

Forbedring af dårlig jord
Til et møde med et af kooperativerne møder vi en anden bonde, Deus, som også dyrker skovlandbrug på sin jord.

“Jeg købte gården for 10 år siden, og for fire år siden startede jeg med at dyrke skovlandbrug. I dag får jeg rigtig meget ud af min lille grund. Jeg dyrker vanilje, kakao, kaffe og mad til mig selv, jeg har bier til honning, og jeg får træ til brænde og byggeri. Der er frisk luft, og jeg arbejder i skyggen og ikke under solen. Jeg producerer også mere kaffe nu, for før blev min kaffe tit brændt i solen,” fortæller Deus og tilføjer: “Da jeg købte jorden, var der megen jorderosion, her var ingen træer, ingen næring i jorden, og den var helt bar. Den tidligere ejer solgte det til mig, da jorden ikke længere var produktiv. Da han senere så, hvor meget jeg havde fået ud af jorden, blev han meget overrasket.”

Spurgt til, om der er mange dyr på hans grund i dag, svarer han uden at tøve: “Der er rigtig mange! Fuglene er gode. Jeg har plantet bønner, men de spiser dem ikke.” Spurgt til, om han nogensinde har fortrudt, at han omlagde fra konventionelt landbrug til skovlandbrug, svarer han: “Nej, overhovedet ikke. Jeg er meget glad for mit land i dag, og jeg opfordrer andre bønder til også at dyrke skovlandbrug.“