Skovbrandene raser: Klimaforandringer og rovdrift sætter verden i flammer

I takt med stigende globale temperaturer og ødelæggende menneskelige aktiviteter står verden overfor flere og voldsommere skovbrande, end vi før har oplevet. Politisk handling giver håb, men er det nok til at vende udviklingen?

Af Jeppe Gramstrup Mikkelsen

2023 blev det varmeste år nogensinde målt, og den nordlige halvkugle oplevede den varmeste sommer i over 2.000 år, ifølge tidsskriftet Nature. Selvom vejrfænomenet El Niño bidrog til de høje temperaturer, er det ikke den eneste årsag. Klimaforandringerne raser, og sammen med vores rovdrift på naturen, står skovbrandene i kø. Ifølge en FN-rapport fra 2022 forventes antallet af ekstreme skovbrande at stige med op til 30 procent inden 2050.

Klimaforandringer driver skovbrande til nye områder
Højere temperaturer skaber tørre forhold og lavere luftfugtighed, hvilket gør vegetationen mere modtagelig for brand. Dette forlænger brandsæsonen og øger risikoen for mere voldsomme brande, da tør vegetation er letantændelig. Samtidig øger de stigende temperaturer også hyppigheden af lyn, som er naturlige antændelseskilder, ligesom stærkere vindforhold spreder flammerne hurtigere og over større afstande.

Klimaforandringerne har også ændret nedbørsmønstre, hvilket har haft alvorlige konsekvenser for Amazonas-regnskoven. Selv de mest fugtige områder af regnskoven oplever nu tørke og flere skovbrande. I 2023 steg antallet af skovbrande i Amazonas med 152 procent sammenlignet med året før.

Konsekvenserne er mangfoldige
Den globale stigning i ekstreme skovbrande er ikke begrænset til troperne. Lande som Canada, Rusland, USA og Australien oplever også flere og voldsommere skovbrande. Europa har også været særligt hårdt ramt, og det er ikke mindst blevet tydeligt efter, at vi har set billeder af feriegæster, som måtte flygte fra flammerne på græske ferieøer. Disse brande har omfattende konsekvenser. Gamle skove, som lagrer store mængder kulstof, brænder nu hyppigere, hvilket fører til større CO2-udledninger og forværrer klimakrisen. Samtidig er skovbrande en alvorlig trussel mod de millioner af mennesker, der er afhængige af skovene for rent vand, byggematerialer, medicinske planter og fødevarer. Desuden bidrager skovene til klimaregulering ved at absorbere CO2, og de er helt uundværlige for at kunne bremse tabet af biodiversitet

Luftforurening forårsaget af skovbrande er en anden alvorlig konsekvens. En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Nature viser, at over to milliarder mennesker i 2019 blev udsat for alvorlig luftforurening fra skovbrande i mindst én dag. I Bolivia, hvor Verdens Skove arbejder, har de mange skovbrande ført til så alvorlig luftforurening, at mange af landets skoler har været tvunget til at lukke midlertidigt på grund af sundhedsrisici fra røgen.

Derfor arbejder Verdens Skove med at forebygge og bekæmpe skovbrande i Bolivia sammen med vores partner APCOP og de oprindelige chiquitano-folk. Gennem en række initiativer til forebyggelse, overvågning, brandslukning og genopretning er omfanget af skovbrande i Monte Verde-regionen reduceret med 82 procent fra 2019 til 2023

Politisk handling giver håb
En stor del af de globale skovbrande er forbundet med efterspørgslen på produkter som soja og oksekød, som ofte fører til skovrydning. Det handler ikke kun om politikken i de lande, hvor skovene ryddes, men også i de lande, der importerer produkterne. EU, som er verdens næststørste importør af soja efter Kina, har vedtaget en lov, der forpligter virksomheder til at sikre, at visse import- og eksportvarer som soja, palmeolie, kaffe, kakao, naturgummi, oksekød og træ ikke har medført skovrydning. EU's initiativ er et vigtigt skridt mod mere bæredygtige forsyningskæder, og hvis loven implementeres godt nok, kan den reducere skovrydning og skovbrande verden rundt.

I Brasilien og Colombia har nylige politiske ændringer skabt håb om en bedre fremtid for skovene. I Brasilien faldt tabet af primær skov med 36 procent i 2023 sammenlignet med året før - det laveste niveau siden 2015. Dette fald skyldes en ændring i landets politiske ledelse, hvor præsident Luiz Inácio Lula da Silva har gjort miljøbeskyttelse til en prioritet og lovet at stoppe skovrydning inden 2030. I Colombia har præsident Gustavo Petro, der tiltrådte i august 2022, også sat fokus på miljøbeskyttelse, hvilket har resulteret i en 49 procents reduktion i skovrydning af primær skov i 2023. Udviklingen i Brasilien og Colombia understreger, hvor stor en forskel det kan gøre at vælge ledere, der prioriterer miljøbeskyttelse og bæredygtighed. Det er en udvikling som Danmark og EU kan og bør være med til at støtte op om, når vi samarbejder med de enkelte lande gennem handel, politisk arbejde og diplomati og gennem konkrete indsatser, som Verdens Skoves projekt i Bolivia, der reducerer skovbrandene lokalt.