Gå til indhold
Gamle, døede og døde træer og dødt ved er vigtige for biodiversiteten - og det er der meget mere af i vild, urørt skovnatur, som vi desværre har meget lidt af i Danmark. Foto af Verdens Skove.
Gamle, døede og døde træer og dødt ved er vigtige for biodiversiteten - og det er der meget mere af i vild, urørt skovnatur, som vi desværre har meget lidt af i Danmark. Foto af Verdens Skove.

Nyhed -

Skov er ikke bare skov: En biodiversitetslov skal sikre den vilde skovnatur

Tabet af arter i den danske natur fortsætter. Hvis denne udvikling skal vendes, skal vi have meget mere skov i Danmark. Men skov er ikke bare skov. De monotone produktionsskove kan ikke stoppe biodiversitetskrisen - vi har brug for de vilde skove! Derfor har Verdens Skove opsat vores anbefalinger til en ny skovplan, der skal bremse tabet af biodiversitet i Danmark: Skovarealet skal fordobles, og halvdelen skal være beskyttet vild skovnatur.

Af Ida Lund Petersen

Engang var hovedparten af Danmark dækket af urskov. Overdreven udnyttelse af skovens ressourcer gjorde dog, at der i starten af 1800-tallet kun var et skovdække på tre procent. I dag er vi oppe på omkring 15 procent, hvilket stadig ikke er meget sammenlignet med fortidens naturlige landskab. Desuden er skovene i dag primært bestående af produktionsskov, hvilket har ganske lidt til fælles med de gamle urskove. Den vilde skovnatur, hvor biodiversiteten er i højsædet, dækker mindre end én procent af Danmark. Tabet af arter i Danmark fortsætter med høj hastighed og tilstanden af vores natur lægger os på bundlinjen i Europa. Den danske natur hungrer efter mere vild skovnatur!

Det er nemlig ikke uvæsenligt, hvilke slags skove, der prioriteres i landskabet - for skov er ikke bare skov. Produktionsskovene, som vi har flest af i Danmark, giver ikke de bedste betingelser for biodiversiteten, så de kan ikke få os i mål, når det handler om at bremse tabet af arter. De vilde skove, derimod, er fulde af liv og scorer langt højere, når det handler om mangfoldighed af dyre- og plantearter, de giver bedre betingelser for mange af vores truede arter og så fungerer de som et stærkere forsvar mod klimaforandringerne. Derfor er det vigtigt, at vi begynder at skelne tydeligt mellem produktionsskov og skovnatur.

Biodiversiteten kræver en ny lov
Både EU og FN’s Biodiversitetskonvention har vedtaget mål om, at 30 procent af landjorden og havet, i EU og globalt, skal være beskyttet natur for at bremse tabet af arter. “Disse mål har Danmark naturligvis også et ansvar for at imødekomme. Derfor mener vi, at også Danmark skal have 30 procent reelt beskyttet natur med repræsentation af alle naturtyper. Herunder mener vi, at mindst halvdelen af det skal være beskyttet, vild skovnatur, ” pointerer Pil Christensen, politisk medarbejder hos Verdens Skove.

Verdens Skove mener desuden, at Danmarks skovareal skal fordobles, så det udgør 30 procent af landarealet, hvoraf den beskyttede, vilde skovnatur skal udgøre halvdelen af skovarealet. For at sikre disse ambitioner, er der behov for en skovplan og lovgivning, der indbefatter hensyn til både biodiversitet, klima, grundvandssikring og naturoplevelser.

Lige nu er det skovloven, der regulerer forvaltningen af de danske skove. Skovloven har dog rødder tilbage til starten af 1800-tallet, da Danmark kun havde tre procent skov tilbage, hvor Christian den 7. indførte fredskovsforordningen sammen med skovloven for at sikre, at skovene fortsat kunne imødekomme Danmarks behov for tømmerprodukter. Skovlovens primære formål er derfor at sikre produktionsskove til tømmer og energitræ og beskytte dem mod omlægning til eksempelvis landbrug eller bebyggelse. Loven har fortsat produktion som det primære fokus og tager selv i den nyeste udgave kun begrænset hensyn til biodiversitet.

“Vi mener, at skovloven bør ophæves for strengt beskyttet og beskyttet skovnatur, fordi den står i vejen for naturbeskyttelse,” fastslår Pil Christensen. “I stedet skal vi have en biodiversitetslov med samme stærke krav om arealreservation til vild skovnatur som skovloven har til produktionsskov, sammen med permanent juridisk sikring.”

Hun forklarer: “Ved at skrive beskyttet og strengt beskyttet natur ud af skovloven og ind i en ny biodiversitetslov, kan vi sørge for, at biodiversiteten bliver førsteprioritet, så vi kan beskytte vores truede arter, der har brug for de urørte skove, og så danskerne får bedre betingelser for at opleve den vilde natur herhjemme”.

Regeringen har en ambition om at udvide det danske skovareal med næsten 40 procent (250.000 ha) ved skovrejsning. I realiseringen af dette mål foreslår Verdens Skove, at halvdelen af de 250.000 ha allokeres til skovnatur eller “skovrejsning med biodiversitetsformål”. Etableringen kan ske enten gennem Klimaskovfonden eller Den danske Naturfond. Pil Christensen forklarer: “Hvis vi rejser skov til biodiversitetsformål, som anbefalet i Biodiversitetsrådets 2023 årsrapport, kan vi opnå langt større gevinster for biodiversitet, friluftsliv og turisme, samtidigt med at vi på lang sigt opbygger et mindst dobbelt så stort kulstoflager.”

Skov er ikke bare skov
Produktionsskovene kan kendes på den meget ensartede struktur, hvor træerne ofte plantes i lige rækker og kun rummer én eller få arter af træer, der alle er af samme alder. Træerne omfatter ovenikøbet indførte og invasive arter, der stort set ikke har nogen hjemmehørende biodiversitet tilknyttet. Den vilde skovnatur, er derimod et levested og åndehul for en rig diversitet af dyr, planter og svampe. Her blander bøg, eg, pil, poppel og elm sig med blomstrende buske, væltede og rådnende stammer og åbne lysninger. Det er her biodiversiteten får lov at blomstre, og her økosystemets naturlige funktioner giver bedre betingelser for kulstoflager, rent grundvand, større robusthed ved storme og forebygger oversvømmelser nedstrøms.

“Vi har i Danmark brug for begge slags skov. Der skal være produktionsskove, der kan imødekomme vores behov for tømmerprodukter, men der skal også være plads til beskyttet natur, hvor det er biodiversiteten, der er i højsædet,” udtaler Pil Christensen.

Skovnaturens indskrænkning har gjort, at mange af de arter, der har brug for den vilde skovnatur, er truede. Vild skovnatur er afgørende som levested for cirka 40 procent af Danmarks truede og sjældne arter. Det er blandt andet mange af de arter, der er knyttet til den lysåbne skov, der engang var det almindelige skovlandskab i Danmark. Der er også drastisk tilbagegang i de arter, der er afhængige af gamle træer og dødt ved, som sjældent får lov at eksistere i produktionsskovene.

Verdens Skoves anbefalinger til en skovplan
Lige nu optager beskyttet skovnatur ca. 0,7 procent af landarealet i Danmark, mens produktionsskov optager 14,2 procent.
Danmarks skovareal skal fordobles og dermed udvides til 30 procent af landet frem mod 2040.
- Mindst 5 procent af Danmarks landareal bør være strengt beskyttet skovnatur.
- Mindst 10 procent af Danmarks landareal bør være anden beskyttet skovnatur.
- De resterende 15 procent kan være produktionsskov, men fortrinsvis med hjemmehørende træarter og gerne bestående af modstandsdygtig blandingsskov.

Skovloven bør ophæves for strengt beskyttet og beskyttet skovnatur og erstattes af en biodiversitetslov, der omfatter beskyttelse af biodiversitet og naturgenopretning.

I regeringens ambitioner om rejsning af 250.000 ha skov bør halvdelen allokeres til vild skovnatur.
(Pil Christensen og Kenneth Buk, Politik og Engagement, Verdens Skove)

Støt mere urørt skov i Danmark
Du kan være med til at frikøbe danske skove, så de kan blive til vild skovnatur. Med et skovcertifikat støtter du opkøb af danske skove, der bliver udlagt som urørt skov. Danskernes køb af skovcertifikater hos Verdens Skove har allerede bidraget til, at vi i samarbejde med Den Danske Naturfond har frikøbt fem skove rundt omkring i landet. Læs mere og køb dit skovcertifikat her.

Emner

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770