Gå til indhold
Hjertegræs på standengen på Amager Fælled hvor der skal bygges. Foto: Philip Hahn-Petersen
Hjertegræs på standengen på Amager Fælled hvor der skal bygges. Foto: Philip Hahn-Petersen

Nyhed -

PensionDanmark bør tage ansvar for Amagerfælled

Af Anders Morten Christoffersen, formand, Verdens Skove

Debatindlæg bragt af Politiken 04-09-2017.

Den 24.8. kom den chokerende nyhed om at PensionDanmark og By & Havn i dyb hemmelighed har indgået en aftale om udviklingen af Amager Fælled. En byudvikling, der med opførelsen af Ørestad Fælled Kvarter samtidig indebærer afviklingen af Københavns mest værdifulde natur. Pensionskroner skal investeres i ødelæggelsen af den sidste, dyrebare rest af urnatur i København med sjældne og truede arter.

En pensionskasse, der præsenterer sig som bæredygtig og ansvarlig, og »støtter realiseringen af FN’s verdensmål« (Rapport, 2016), vælger at tilsidesætte alle grønne hensyn. Den 5.000 år gamle tidligere strandeng skal nu ofres for at opnå kortsigtet profit.

Bag lukkede døre træffes der aftaler om et byggeri, der endnu ikke er politisk vedtaget! Vvm-miljøundersøgelsen af områder er end ikke tilendebragt. Lokalplanen for området er end ikke præsenteret. En grøn koalition af partier i Borgerrepræsentation har klart tilkendegivet, at de ikke ønsker dette byggeri, og at de vil omgøre beslutningen efter kommunalvalget.

Dette er direkte uansvarligt af PensionDanmark, og jeg opfordrer til at de tager et medansvar for Danmarks natur og trækker sig ud af udviklingen.

Emner

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770