Paradisfuglenes helvede

I den østligste del af Indonesien ligger øriget Raja Ampat. Området har længe været et paradis for naturinteresserede, der har beundret de uberørte skove, farverige koralrev og sjældne fugle. Men paradiset er i fare. Ulovlig skovfældning har fundet sin vej til det fredede område, og det har konsekvenser for øernes koralrev.

Af Henrik Egede. Redigeret af Kristian Bertelsen

”Øh, er du sikker?” spørger jeg Justinus, vores lokale dykkerguide. ”Ja da, jeg er selv fra Batanta, og skoven er altså væk omkring Wai Lebed,” svarer han, tydeligt overrasket over min fortvivlelse. Men reaktionen er begrundet. Hvis træerne forsvinder fra Batanta, vil det få alvorlige konsekvenser for folk og dyr på land, men også for verdens artsrigeste koralrev langs øens kyster.

Vi er på tur rundt i det idylliske Raja Ampat, et ø-rige i den østligste del af Indonesien for at fotografere de berømte paradisfugle. Navnet Raja Ampat betyder de 4 konger og hentyder til øerne Batanta, Misool, Salawati og Waigeo. Ud over kongerne gemmer området på mere end 1000 mindre øer, hvis natur i generationer har gjort Raja Ampat til en kult-destination for alverdens natur-fetichister. Og det er med god grund.

Raja Ampat ligger midt i et globalt epicenter for maritim biodiversitet kaldet Koraltrekanten. Den frodige verden under havoverfladen skyldes områdets placering mellem Det Indiske Ocean og Stillehavet. Her skyller dybe undervandstrømninger rigeligt med næring til øernes relativt intakte koralrev, der kan prale af titlen som de mest artsrige koralrev i verden.

På ét enkelt dyk registrerede fiskespecialisten Gerry Allen hele 374 forskellige koralarter, en stående verdensrekord. Desuden byder områdets uberørte skov på et yderst interessant fugleliv, og her gjorde ét område sig særligt bemærket.

Området hedder Wai Lebed og ligger på kongeøen Batanta - et lille paradis i paradiset. Med sin uberørte jungle, sine hvide sandstrande og det livlige koralrev syntes Wai Lebed for udefrakommende, heriblandt undertegnede, at gå op i en højere enhed.

Det var her, jeg under et besøg i midten af 90’erne skrev mit navn i gæstebogen lige under den kendte dokumentarist Sir David Attenborough, der var i Wai Lebed for at filme Wilson-fuglens parringsdans - én ud af flere paradisfugle arter i området.

Et paradis i fare

Men nu er ulovlig skovfældning altså rykket ind i det lille paradis, og det kan få alvorlige konsekvenser. Træerne er hjemsted for de tropiske fuglearter, jeg var taget afsted for at fotografere. Men træerne spiller også en anden rolle.

Regnskoven virker som en svamp. Træernes rodnetværk sikrer, at en passende mængde jord og næring skyller ud i revene efter regnskyl på land. Hvis træerne fældes, trækker regnskyl en overflod af mudder med sig fra skovbunden, der ender med at ligge sig som et tæppe oven på de omkringliggende koralrev. Tæppet blokerer for koralrevenes adgang til sollys, og det har fatale konsekvenser for hele det økosystem som koralrevene spiller en vigtig rolle i.

Forskning viser, at skovfældning er mere fatalt for koralrevene end global opvarmning. Endnu en påmindelse om, hvor stor en rolle intakt skov spiller for naturens balance.

I 2007 stod den indonesiske regering bag et multinationalt samarbejdsinitiativ ved navn Coral Triangle Initiative (CTI)  Projektets formål er at beskytte områdets mangfoldige maritime liv og ressourcer. Raja Ampat er desuden en prioritetszone hos større NGO’er som WWF og Conservation International, der i samarbejde med indbyggere og lokale myndigheder er aktive i kampen for at beskytte det dyrebare område. Flere konkrete initiativer viser lovende potentiale, heriblandt forsøg med bæredygtig økoturisme.

Hvorfor skoven alligevel var fældet i Wai Lebed var svært at få ud af Justinus. Han gled elegant af på mine opklarende spørgsmål og svarede, at der: ”Heldigvis var andre gode steder med skov på Batanta. Wai Lebed er heller ikke et godt sted at snorkle mere, for vandet er ikke klart pga. mudderet fra skoven. Det er faktisk nemmere at se Wilsons paradis fugl på Waigeo.”

Et par dage senere får jeg mere info om fældningen på Batanta. Det viser sig, at en korrupt politichef i Sorong har eget tømmerfirma. Gennem bestikkelser og trusler har politichefen fået adgang til skovene, som hans firma nu systematisk fælder illegalt. Ingen ville give mig navnet på politichefen af frygt for selv at få problemer, så gerningsmanden kan på ingen måde verificeres. Men alle jeg snakker med siger, at de forventer, at han også vil rydde mere skov på Waigeo.

På flyturen hjem ærgrer det mig, at jeg ikke kommer hjem med billeder af de paradisfugle, jeg var taget til Raja Ampat for at fotografere, men sådan er det nogen gange i min branche. Hvis jeg vil gøre mig forhåbninger om at fotografere fuglene i fremtiden, skal jeg nok ikke vente alt for længe.