Nyhed -
Oplev ung naturfotografs historier fra Borneo´s regnskove
Før Corona ramte verden, sendte vi gennem Nature Tours den unge naturfotograf Anders Raagaard ud i verdenen - til en sand udenlandsk naturperle kaldet Maliau Basin.
Beliggende midt i hjertet af Borneo, er Maliau Basin et område på størrelse med Bornholm. Maliau Basin er en såkaldt primær regnskov og næsten totalt urørt af mennesker.
Den millioner år gamle skov byder på et hav af dyr-, svampe- og plantearter. Anders blev sendt hertil, med et bestem formål: Hjælp de lokale forvaltere med at lave en guidebog om områdets padder og reptiler - Helt præcist skulle det handle om frøer, tudser og slanger.
Nogle af de billeder som kom ud af dette har Anders delt på sin hjemmeside → https://andersraagaard.dk/naturbilleder. Andre kan findes på hans Instagram @araagaard.
Nogle helt særlige af dem, har han sat til salg som fotokunst. Disse kan købes på hans webshop https://andersraagaard.dk/
Du kan hjælpe med at bevare verdens skove og artsrigdom ved at købe fotokunst af Anders Raagaard, som donerer 10 kvm regnskov direkte til Verdens Skove for hvert køb.
Vi glæder os til at følge Anders på hans fremtidige rejser også i den danske natur.