Nyhed -
”Økologisk recession”: Tab af biodiversitet i kritisk tilbagegang på halvdelen af landjorden, siger forskere
Tabet af biologisk mangfoldighed er nu blevet så omfattende i store dele af verden, at mange økosystemer kan blive ude af stand til at fungere, konkluderer ny forskning. Det kan blive et alvorligt problem ikke bare for dyr og planter, men også for os mennesker, mener forskerne. Det skriver mediet Mongabay.com
Mangfoldigheden af dyr og planter er på store dele af landjorden faldet til farligt lave niveauer. Det skyldes primært at levesteder forsvinder, fordi vi mennesker omdanner stadigt mere jord til landbrugsarealer.
Således lyder den dystre konklusion fra et internationalt hold af forskere, der har undersøgt 2,38 millioner optegnelser af 39.123 landlevende arter, indsamlet på 18.659 steder over hele jorden. Forskerne analyserede disse optegnelser for at lave en model for, hvordan jordanvendelse og andre menneskelige aktiviteter påvirker levesteder. Ud fra deres analyse estimerede de omfanget af de forandringer, som presset fra disse aktiviteter har haft på lokal biodiversitet.
Forskerne konkluderede, at biodiversiteten på næsten 60% af planetens landjord er faldet til under de grænser, som er blevet defineret som ”sikre planetære grænser”. Dette koncept er et forsøg på at sætte tal på de miljømæssige grænser for, hvornår økosystemer kan opretholde menneskelige samfund.
I et forslag fremsat af en række eksperter sidste år, satte man niveauet for, hvor meget biodiversitet et område kan miste uden at økosystemerne mister deres funktionsdygtighed, til 10%.
”Det er bekymrende, at vores jordanvendelse allerede har presset biodiversiteten under det niveau, der er foreslået som en sikker grænse,”siger Proj. Andy Purvis, der er medforfatter til artiklen, til det internationale dagblad The Guardian. ”Indtil og medmindre vi kan bringe biodiversiteten tilbage på et sikkert niveau, spiller vi økologisk roulette.”
Der er dog en række vigtige forbehold til artiklens konklusioner.
Dels er det umuligt for forskere at sige præcist, hvornår tab af biodiversitet bliver farligt for mennesker, og hvad der vil ske, hvis sådanne grænser overskrides.
Dr. Tom Oliver, der ikke var involveret i undersøgelsen, har eksempelvis skrevet i en kommentar til Science at det er et ”svært spørgsmål at sige, hvor meget tab af biodiversitet er for meget. Dog kan vi være sikker på, at manglende handling binder os til en fremtid med betydelige omkostninger for menneskelig velfærd,” lyder det.
Derudover er spørgsmålet, om det er meningsfuldt at fokusere så meget på de menneskelige omkostninger ved tab af biodiversitet.
Hos Verdens Skove kalder sekretariatschef Jan Ole Haagensen resultaterne for triste og bekymrende, men ikke overraskende. Han understreger desuden, at tab af biodiversitet altid bør ses som et problem – om det får konsekvenser for os mennesker eller ej:
”I Verdens Skove mener vi, at alt liv på jorden har sin egen værdi og eksistensberettigelse, uanset om det er nyttigt for mennesker. Livet på vores planet er unikt, og hver art, der forsvinder, er et uerstatteligt tab. Det er vigtigt at huske, at det også kommer til at gå ud over os selv hvis vi fortsætter med at udrydde andre arters levesteder. Men det bør ikke være den afgørende grund til at bevare mangfoldigheden af liv på Jorden,” siger han.
Alle naturtyper på landjorden er ifølge studiet ramt af fald i biodiversitet, men særligt slemt står det ifølge forskerholdet til på græsland og savanner, direkte efterfulgt de særligt mangfoldige skovnaturtyper.
Omfanget af nedgangen i biodiversiteten er så stort, at det kunne undergrave planer om at fortsætte med at udvikle verdens økonomier uden at ødelægge værdifulde naturressourcer, mener forskerholdet.
”Så udbredte overskridelser af sikre grænser tyder på at tab af biodiversitet, hvis de ikke begrænses, vil underminere indsatser for langsigtet bæredygtig udvikling,”skriver forfatterne i deres artikel i magasinet Science.
”Beslutningstagere bekymrer sig meget over økonomisk recession, men en økologisk recession kunne have endnu værre konsekvenser – og den skade på biodiversiteten, der er sket, betyder at der er en risiko for at dette sker.”
Purvis og hans team mener dog, at det er muligt at proaktiv naturbevaring kan forhindre fremtidige tab i biologisk mangfoldighed. Holdet har offentliggjort alle deres data i håbet om at deres resultater vil blive brugt som grundlag for naturpolitik på nationalt og internationalt niveau.
Hos Verdens Skove håber Jan Ole Haagensen det samme:
”Den her artikel bør være et uhyggeligt wake-up-call til politikere både i Danmark og resten af verden om, at vi skal passe meget bedre på vores natur og især vores skove, hvis vi vil give en planet videre til vores børn, der er lige så rig på liv, som den, vi selv har arvet,” siger han.
