Nyhed -
Nyt initiativ fra Verdens Skove skal sikre bedre skovmonitorering i Etiopien
Verdens Skove arbejder på et et projekt i det sydvestlige Etiopien, der skal være med til at gøre beskyttelsen af skovene mod trusler som ulovlig skovhugst og omlægning til landbrug mere effektiv. Medlemmer af lokale skovforvaltningsgrupper oplæres i brugen af digitale værktøjer, så de bedre kan overvåge skovene og beskytte.
Af Naja Karoline Heuch og Ida Lund Petersen
I Kafa-regionen i det sydvestlige Etiopien har Verdens Skove startet en indsats, der fokuserer på digital indsamling af skovmonitoreringsdata, der skal hjælpe med at beskytte områdets skove. Lokale bliver her involverede i en fælles dataindsamling og dermed skabe kortere afstand mellem beslutningerne, der tages af myndighederne, og de mennesker, der anvender og passer på skovene.
Fra der bliver observeret forandringer i Kafas skove, til at de berørte områder bliver undersøgt for ulovlig hugst og videre til, at informationerne havner hos beslutningstagerene, er processerne meget lange og for meget tid går tabt i bureaukratiske processer. Det skaber komplikationer både for dem, der tager beslutningerne om ulovlige aktiviteter i skovene, og dem, der faktisk er til stede og i praksis forvalter og passer på skovene.
Foto af Jens Noe Hansen.
Erfaringer fra Latinamerika til Etiopien
Jens Noe Hansen, teknisk rådgiver i Verdens Skove, har været i Kafa for at undersøge mulighederne for at inddrage lokale skovforvaltningsgrupper i at være med til at indsamle data om og dokumentere, hvad der sker i skovene som led i arbejdet med at overvåge og beskytte skovene mod ulovlige eller andre uønskede aktiviteter. Inddragelse lokale folk i skovområderne og brug af hensigtsmæssige dataindsamlingsværktøjer kan nemlig få stor betydning for, hvor hurtigt og effektivt de og de hjælpeorganisationer, som de arbejder sammen med, kan få myndighederne i tale og få dem til at reagere på ulovlig skovhugst.
For Verdens Skove er anvendelsen af digitale værktøjer til at overvåge skov ikke nyt. I Latinamerika, hvor vi samarbejder med oprindelige folk om monitorering af skovene, er digital dataindsamling godt på på vej til at blive et uundværligt værktøj til at holde øje med ulovlige aktiviteter i skovene. Bevæbnede med mobiltelefoner vil lokalbefolkningen i Kafa på tilsvarende vis kunne være med til at overvåge skovenes tilstand. De kan dermed underrette deres samarbejdsparter og myndighederne, når der sker noget ulovligt, så man kan reagere hurtigt.
Skovforvaltningsgrupperne beskytter skovene
Der er næsten intet oprindeligt skov tilbage i Etiopien. Derfor er det en politisk prioritet at passe på landets sidste skove. Som løsning har myndighederne i mange tilfælde uddelegeret ansvaret for at forvalte og passe på skovene til lokale skovforvaltningsgrupper. Til gengæld kan medlemmerne benytte forskellige ressourcer fra skovene. Det kan eksempelvis være til at opsætte bistader eller -kuber til produktion af honning eller til at indsamle brænde, hente rent vand og samle mad.
Foto af Jens Noe Hansen.
Der der dog strenge regler for lokalbefolkningens brug af skovene, herunder ikke mindst for hugst af træ. Selvom hugst kan foregå, uden at det går ud over skovenes kvalitet, så frygter myndighederne, at en sådan tilladelse vil blive misbrugt, og de vil miste kontrollen over skovene. Men oftest er det ikke lokalbefolkningen, der fælder skov, men udefrakommende aktører, der ønsker at bruge jorden kommercielt.
“Vi synes, at lokalbefolkningen, som er med til at forvalte og beskytte skovene, også skal have adgang til at anvende træ fra skovene bæredygtigt, eksempelvis ved at kunne sælge bæredygtigt produceret tømmer i et vist omfang og få en indtjening fra skovene. Det har de nemlig brug for, hvis de skal have tingene til at løbe rundt og fortsat kunne passe på skovene. Ved at fremme brugen af digitale værktøjer, som er gratis og lette at bruge, til at overvåge skovene kan vi forhåbentlig være med til at dokumentere over for myndighederne, at de lokale er dybt engagerede i at anvende deres skove bæredygtigt og beskytte dem mod ulovlige aktiviteter. Samtidig kan det hjælpe dem med at udnytte tømmer og andre træprodukter uden at ødelægge eller forringe dem,” fortæller Jens Noe Hansen.
Projektet giver fordele for både skov og folk
Jens Noe Hansen mener, at projektet kan have mange positive følgevirkninger, udover at gøre det lettere at holde øje med, hvad der sker, og beskytte skovene. Det kan også være med til at give befolkningen nogle fundamentale digitale færdigheder, bedre indsigt i den skov, de passer på, samt flere demokratiske rettigheder.
Fordi projektet drejer sig om brugen af mobilteknologi, ser Jens Noe Hansen et stort potentiale i at engagere flere unge mennesker. Unge mennesker er ofte interesserede og har en intuitiv forståelse, som gør, at de hurtigt tager ny teknologi til sig, og den kan de blandt andet bruge til at være med til at holde øje med og passe på deres skove. Desuden vil de unge kunne anvende erfaringerne med ny teknologi i mange andre sammenhænge, som vil kunne gavne dem i deres fremtid.
Herudover fortæller Jens Noe Hansen, at med dette projekt får lokalbefolkningen mulighed for selv at tage endnu mere ansvar for deres skove. Når de får ansvaret for skovene, tager de også ejerskab til dem, hvad der sker her og nu, og hvordan de udvikler sig i fremtiden. Så ikke alene kan projektet reducere den bureaukratiske proces omkring beskyttelsen af skovene, men det kan også være med til at overbevise myndigheder og andre kritikere om, at lokalbefolkningen kan anvende og forvalte deres skovressourcer bæredygtigt, så de i fremtiden vil kunne begynde få mere del i de værdier, som deres skove skaber.
Foto af Jens Noe Hansen.