Malaysias sidste næsehornshan er død

Sumatra-næsehornet, der gik under navnet Tam, døde i maj efter flere måneders sygdom, skriver Mongabay. Tam var den sidste, kendte næsehornshan i Malaysia, og tilbage er kun en enkelt hun. Man havde håbet at Tam kunne bidrage til avlen af den truede art i fangenskab, men han døde uden at producere unger.

Af Linea Breinholt Schou

Kretam, bedst kendt under sit kælenavn ”Tam”, døde som den sidste kendte sumatra-næsehornshan den 27. maj, efter måneders dårligt helbred.

”Det er med tunge hjerter vi deler den tragiske nyhed, at Tam, Malaysias sidste sumatra-næsehornshan, er gået bort,” annoncerede Borneo Rhino Alliance (BORA), en af de sidste organisationer, der passede på Tam, via de sociale medier. ”Vi vil dele flere detaljer med jer senere, men har nu brug for tid til at sørge over hans død.”

Der lever nu kun en enkelt næsehornshun, Iman, i det sydøstasiatiske land.

Udover Iman, lever resten af den globale population af det kritisk truede sumatra-næsehorn (Dicerorhinus sumatrensis) i Indonesien. Man vurderer, at den vilde bestand på Sumatra og den indonesiske del af Borneo består af mellem 30 og 80 individer. Syv andre lever i fangenskab på fristedet Sumatran Rhino Sanctuary i Indonesiens Way Kambas nationalpark, og en hun blev for nyligt fanget på indonesisk Borneo, som del af en indsats for stærkt at udvide landets avl i fangenskab.

Tam var 30 år gammel da han døde, hvilket er gammelt for arten, ifølge naturmyndigheder fra den malaysiske delstat Sabah. Siden april har Tam haft mindre appetit og været mindre vågen, og han viste tegn på svigt af flere organer. Næsehornet modtog dyrlægehjælp døgnet rundt hos fristedet Borneo Rhino Sanctuary i Sabahs Tabin Wildlife Reserve, hvor det levede efter sin indfangelse i august 2008.

Man håbede at Tams flytning fra en palmeolieplantage til fristedet ville bidrage til bestræbelserne for at avle hans art i fangenskab. Han døde dog uden at få noget afkom. Tams sæd viste sig at være af ringe kvalitet, og hunnerne på Tams reservat var ligeledes reproduktivt udfordrede.

”Jeg husker så tydeligt da Tam blev indfanget, og de store forhåbninger alle gjorde sig, om at han kunne være grundstenen i et succesfuldt avlsprogram i fangenskab i Sabah, og tage del i de dengang internationale indsatser i fællesskab med USA og Indonesien,” sagde Susie Ellis, generaldirektør for the International Rhino Foundation, i en udtalelse. ”Desværre blev disse håb over det følgende årti gang på gang knust af en række hændelser; nogle sociopolitiske, andre biologiske, og så bare dårligt held.”

Malaysias eneste håb for at producere nye næsehorn ligger nu i en længe forsinket indsats for kunstigt at befrugte et af Imans æg med sæd fra et næsehorn, der tidligere har produceret afkom, fra the Sumatran Rhino Sanctuary.

Dog har Iman også vist tegn på dårligt helbred, efter hun blev ramt af en bristet tumor i livmoderen i december 2017. Indonesien har nægtet at tillade sæd at blive transporteret ud af landet, og kræver i stedet at det er Imans æg, der sendes.

”Hvad Indonesien ønsker, er at alting sker her, at ingenting rykkes ud af Indonesien,” sagde Indra Exploitasia, formanden for bevarelse af biodiversitet i Indonesiens miljøministerium, fra sidelinjen af en pressekonference afholdt den 27. maj i Indonesiens hovedstad Jakarta.

John Payne, overhoved for Borneo Rhino Alliance, fortalte Mongabay, at han er vred over manglen på interesse fra parter, der havde sagt ja til at samarbejde for at sikre næsehornsbestandens overlevelse i Malaysia.

”De mange forbigåede muligheder for at træffe foranstaltninger for at redde verdens mest truede, landlevende slægt af pattedyr fra udryddelse, er intet mindre end uansvarlige,” sagde Payne.

Ifølge Indra har Indonesien fremlagt et forslag vedrørende transport af æg, og venter nu på et svar fra Malaysia. ”Bolden er nu på Malaysias banehalvdel,” sagde hun.

”Vi er kede af at høre nyheden,” sagde Indra om Tams død. ”Vi arbejder på, at Indonesiens næsehorn ikke lider samme skæbne.”