​Livet i træperspektiv

Træer har en unik rolle i naturen og deres liv er fyldt med dramatik. Alligevel bliver de ofte overset i den populære naturformidling, fordi træernes op til årtusinder lange eksistens foregår i slow motion sammenlignet med menneskeliv. Tag med ind i træernes forunderlige og laaangsomme verden.

Af Anne Liv Eberlein, redaktør

“Nu ikke så hurtigt!”

Tolkien-læsere vil huske enterne – træhyrderne fra Ringenes Herre, som har en noget anderledes tidsopfattelse end hobbitterne, der gerne vil have enternes hjælp i en truende krig. Men eftersom det godt kan tage det meste af en dag at sige “God morgen” på entisk, er det ikke noget, enterne er klar til sådan lige at springe ud i på stående fod, eller rettere rod.

J.R.R. Tolkien var kendt for sin fascination af træer, og noget tyder på, at han har været særligt fascineret af den meget forskellige hastighed, som træers og menneskers liv foregår i.

Det er dog netop denne forskel, der kan gøre det svært for os mennesker at se træer som mere end en del af landskabet. Det mener i hvert fald Karsten Thomsen, biolog og medstifter af Verdens Skove.

”Tag for eksempel de ellers meget flotte og indsigtsfulde naturprogrammer fra BBC. Næsten alle fokuserer de på dyr og action. Det, der gør det udfordrende at opdage planter som levende og spændende væsner, er, at de agerer i et helt anderledes roligt tempo end os. For os at se står de bomstille. Det gør de jo ikke i virkeligheden, men alt, hvad de gør, sker adstadigt og diskret, ofte over mange år og sågar århundreder og årtusinder,” fortæller han.

Langsomt men dramatisk

Nogle af de ældste levende organismer på jorden er træer. Og selv i et evolutionært perspektiv tager træer sig meget bedre tid end eksempelvis insekter, hvis evolution foregår markant hurtigere. Men det gør bestemt ikke træerne svagere, understreger Karsten Thomsen:

”Dyr dør, så snart deres organisme ikke er genetisk og fysiologisk i tiptop stand. Planter kan tåle langt flere mutationer og genetiske fejl, de kan overleve kræft, være indavlede og have bestandsstørrelser ned til ganske få individer og alligevel overleve. Det er lettere at holde en organisme gående, når den blot kan slå solpanelerne ud og lave sin egen mad.”

Den evolution, som træer har gennemgået, har været drevet af blandt andet insekterne. Ved at angribe træerne, har insekter drevet dem til at udvikle nye og til dels overraskende dramatiske forsvarsmekanismer. Det er kæmpetræerne af Dipterocarp familien, der dominerer skovene i Sydøstasien, et af de mest spektakulære eksempler på:

”De blomstrer normalt ikke i flere år, men så lige pludseligt blomstrer hele Borneo, Malaysia, Sumatra på én gang - en såkaldt masseblomstring. Det sker fuldstændig uregelmæssigt. Man mener nu at blomstringen udløses af bestemte perioder med kolde nætter,” fortæller Karsten Thomsen.

Med det uregelmæssige blomstringsmønster undgår træerne, at dyr kan specialisere sig for meget i at æde alle deres frø og de nye frøplanter.

En ekstra naturdimension

En anden grund til at træer fortjener vores opmærksomhed, er deres afgørende rolle i naturens økosystemer. Faktisk giver de med deres højde og deres potentielt enormt lange liv naturen et helt sæt ekstra dimensioner, forklarer Thomsen:”Træerne er særligt spændende, fordi de som de eneste levende væsner virkelig udvider leverummet op i den tredje dimension.”

Tusindvis af andre arter er knyttet til dette ekstra leverum, og jo ældre træet når at blive, jo flere arter får gavn af det – ikke mindst i træets sidste naturlige livsstadier. For eksempel er over 1000 arter knyttet til gamle egetræer. En af hovedgrundende til, at biodiversiteten i de danske skove har det så skidt: For med den omfattende skovdrift fældes langt hovedparten af træerne inden de når den alder, hvor de for alvor bliver værdifulde for andre arter.

”Verdens Skove har gennem de sidste 25 år argumenteret for, at udlægning til urørt skov uden skovdrift er den bedste måde at hjælpe biodiversiteten. Urørt skov giver den nødvendige variation af levesteder, og især betyder det, at man ikke længere behøver tage de hensyn til træproduktion på bekostning af biologisk rigdom,” understreger Thomsen.

Noget tyder dog på at der så småt kommer mere fokus på træerne, i det mindste i populær naturformidling. Eksempelvis er den tyske skovrider Peter Wohllebens bestseller ”Træernes hemmelige liv” et forsøg på at give et nyt perspektiv på træer som aktive, levende væsner, der interagerer med hinanden og deres omgivelser på ofte overraskende måder. At bogen bliver revet væk, kan give håb om, at det er et perspektiv, vi kommer til at se mere af – og et, der med tiden måske kan finde vej ind i den måde, vi forvalter vores skove.

Fakta: 

• Forskere mener, at der findes omkring tre billioner individuelle træer og cirka 100.000 arter af træer i verden.
• Verdens ældste individuelle træ er 5066 år gammelt, men en klontræ-organisme i Utah er formentligt hele 80.000 år gammel.
• Egetræer kan blive op til flere tusinde år gamle, men i Danmark er kun 5% af egetræerne over 200 år gamle på grund af skovdrift.

le@verdensskove.org