La Moskitia, Honduras: Flere dyrearter i fare, men resultaterne fra ny undersøgelse kan bruges i bevaringsarbejdet

Verdens Skove har været med til at undersøge arter af pattedyr og fugle i to oprindelige folks territorier i La Moskitia i Honduras. Mens en række arter er i fare for at forsvinde eller måske allerede er forsvundet, kan den nye viden hjælpe med at bevare de truede dyr.

Af Jens Noe Hansen, Teknisk rådgiver, skovmonitorering og skovforvaltning, fotos af teamet bag undersøgelsen.

Dyrelivet og naturen i La Moskitia i den østlige del af Honduras er enestående. Det meste af La Moskitia-regionen i Honduras og Nicaragua består af en stor slette med talrige floder, savanne med fyrretræer og tropiske regnskove. Her lever et utal af dyrearter, og det er ét af de fem vigtigste naturområder i Mellemamerika - et såkaldt biodiversitetshotspot. Her findes blandt andet jaguarer, tapirer og navlesvin og mange fugle- og abearter. Verdens Skove har været med til at undersøge biodiversiteten i miskitofolkenes territorier i Wamakklisinasta og Truktsinasta i Honduras. De dækker tilsammen 183.000 hektar, hvoraf 101.000 hektar er tropisk skov. Undersøgelsen peger desværre på, at bestandene af flere vilde dyr og fugle er pressede. Mens nogle arter er i fare for at forsvinde, er flere arter, som tidligere har levet her, ikke blevet fundet. Ifølge Nereyda Strada, biolog med speciale i vildtlevende dyr og uafhængig konsulent, som har været ansvarlig for undersøgelsen, er resultaterne vigtige. "Bortset fra rapporter om at bestandene af vilde pattedyr og fugle er under voksende pres, ved vi ikke ret meget om dyrelivet i de to territorier. Der findes ingen officielle undersøgelser eller tal om arter eller bestande. Der er heller ingen beskyttede områder eller officiel forvaltning. At dyrelivet alligevel har det relativt godt er alene lokalbefolkningens fortjeneste. Den nye viden giver grundlag for en mere systematisk indsats for at bevare dyrelivet og sikre mere bæredygtig jagt,” siger hun. Jagt er en af de vigtige årsager til, at de lokale i stigende grad interesserer sig for at bevare dyrelivet. For når byttedyrene forsvinder, forsvinder en del af livsgrundlaget og den kulturelle selvforståelse også.

Virginiahjort eller hvidhalet hjort (Odocoileus virginianus), her fanget på vildtkamera i undersøgelsen, er et eftertragtet jagtdyr i La Moskitia.

Jagt er en vigtig del af livsgrundlaget for de oprindelige folk

Miskitobefolkningen i de to territorier tæller omkring 4.500 mennesker. De lever primært af landbrug, jagt og fiskeri. De er fattige, relativt få og er på mange måder blevet ladt i stikken af udviklingen og staten. Men miskitoerne er også et stolt og ukueligt folkefærd, og de er vant til at løse problemerne selv. Truslerne mod dyrelivet og naturen i de to territorier kommer – ud over fra et for højt jagttryk – fra en omfattende, ukontrolleret rydning af skov og natur til fordel for land- og kvægbrug og påsatte brande. Overordnet set har den honduranske del af La Moskitia mistet 30 procent af det oprindelige skovdække siden 2002. Men undersøgelsen af vilde dyrearter kan være med til at løse konflikten mellem oprindelige folks jagt til livets opretholdelse og bevarelse af dyrelivet. For miskitoerne har jagt været en vigtig aktivitet siden de ældste tider. De bosætter sig, hvor mulighederne for jagt og fiskeri er gode og vandrer i landbrugssæsonen til andre områder, hvor grundlaget for at dyrke fødevarer er bedre. Flere og flere vælger imidlertid at blive boende i de permanente bosættelser året rundt, og det giver her et højere jagttryk. Kød fra pattedyr, fugle, fisk og krybdyr var tidligere den vigtigste kilde til proteiner i kosten. I dag er vildtkød stadig en vigtig del af kosten. Nereyda Strada fortæller: “Hos dem, som bor længst ude i skovene og langs floderne, udgør vildtkød og fisk måske 30 procent af kosten, mens det andre steder er langt mindre. Men det er ikke kun kødet, som har værdi. Vildt anvendes stadigvæk også meget som naturmedicin.” Vildtkød er i det hele taget en vigtig del af miskitoernes kultur, og de er interesserede i at bevare bestandene af vilde dyr og især jagtdyrene. Ud over miskitoerne er der udefrakommende nybyggere, som også går på jagt i territorierne. De har et dårligt ry. Det forlyder eksempelvis, at de bruger mange jagthunde og nedlægger store mængder vildt.

Biologer bag undersøgelsen har arbejdet tæt sammen med repræsentanter fra miskitofolket, hvor lokalkendskab kombineret med moderne kort og teknologi har været vigtige i undersøgelsen.

Ingen bevaringsindsats uden de lokale

På nuværende tidspunkt findes der ikke en effektiv overordnet ramme for forvaltningen af biodiversiteten og naturen i Wamakklisinasta og Truktsinasta. For Verdens Skove er et vigtigt mål med undersøgelsen at starte en proces, hvor lokalbefolkningen i samarbejde med andre interessenter og afsæt i en opdateret viden udvikler lokale løsninger for fremtidig beskyttelse og forvaltning af dyrelivet og naturen. Et af de vigtigste virkemidler vil være at frede og genoprette naturen i udvalgte områder med vigtige levesteder for jagtdyr og andre kulturelt vigtige dyrearter. Der lægges op til løbende at overvåge dyrelivet. Da undersøgelsen er foretaget over en kort periode, er der god sandsynlighed for, at der findes flere, måske mange flere arter i områderne, end undersøgelsen viser. I undersøgelsens konklusion foreslås også at arbejde med lokal forankring, organisering og regulering af jagtaktiviteterne. Det drejer sig om at organisere jægere og de ældste og inddrage dem i overvågningen af dyrelivet og i udviklingen af lokale regler for jagt. Det kan være i form af fastsættelse af midlertidige jagtforbud eller regler for hvor mange arter, der må jages på de enkelte jagter eller antallet af jagthunde, der må medbringes. Nereyda Strada fortæller: “Det er vigtigt at få tag i de lokale og jægerne især for at inddrage dem i bevaringsarbejdet. Men det bliver ikke nødvendigvis let. Eksempelvis er udefrakommendes invasion og ulovlige overtagelse af jord og rydning af skov og natur et både stort og mere presserende problem i Wamakklisinasta. Det virker også til, at de unge i territoriernes interesse i jagt og natur er dalende. Jeg tror, det kunne være en god idé at starte med at snakke med de lidt ældre jægere. De har interessen og erfaringen, og de har et sundt forhold til dyrelivet og naturen og passer i forvejen godt på dem.”

Der vil nu blive arbejdet på en konkret plan for etablering, genopretning og forvaltning af fredede områder, som tilgodeser både dyrelivet og lokalbefolkningens jagtinteresser. Det bliver det næste skridt.

Der findes stadig jaguarer (Panthera onca) i La Moskitia som denne, der er fanget af en af vores fotofælder, og Verdens Skove arbejder med at bevare dens levesteder samt med at bremse jagttrykket på den.

Info om undersøgelsen

Undersøgelsen har set på vilde pattedyr og fuglearter, der er foretaget ved feltarbejde samt fotofælder. Artsforekomster er dermed dokumenteret ved direkte observationer, dyrespor, foto, video og optagelser fra vildtkameraer. Der er blandt andet fundet hvidskægget navlesvin, Bairds tapir, gylden edderkopabe, kappebrøleabe og hvidhovedet kapucinerabe. Der er også fundet flere katte, herunder jaguar, puma og ocelot. De øvrige fund omfatter eksotiske arter som hvidnæset næsebjørn, dovendyr, myreslugerarten nordlig tamandu samt almindelige arter som kanin, egern og vaskebjørn. Forekomsten af Bairds tapir er i begge territorier desværre kun registreret ud fra mundtlige efterretninger. Det samme gælder hvidskægget navlesvin og gylden edderkopabe, som er registreret som fund i territoriet Wamakklisinasta.

Fuglearterne, undersøgelsen har identificeret, omfatter mange slægter og arter. Det er eksempelvis ænder, inklusive moskusand, som også er fundet herhjemme, duer, kolibrier, hejrer, storkefuglen jaburi, spætter, papegøjer, drosler, tangarer og tangarfinker, sort høgeørn, caracara, latterfalk og amerikansk tårnfalk, stor tinamu, lille tinamu, yucatántrævagtel og toppet penelopehøne, blåvinget and, agamihejre, gulmasket tukan og gulnakket amazonpappegøje. Endelig giver undersøgelsen en række forslag til, hvordan dyrelivet kan beskyttes i fremtiden.

Gulnakkede amazonpapegøjer (Amazona auropalliata), er internationalt truede i naturen, og en af de sidste bestande i Honduras findes i La Moskitia.