​Kunsten at arbejde med træ: Nye muligheder for lokale unge i Honduras

For unge fra de marginaliserede oprindelige folks samfund i Honduras kan det være svært at få øje på de gode fremtidsudsigter. Men snedkerarbejde med bæredygtigt produceret træ fra deres egne skove kan være en vej fremad – både for de unge og for skovene. Tag med Verdens Skove til snedkerworkshop i El Zapotal. 

Af Josefine Aude Raas

I dag den 13. november er vi i Carboneras, El Zapotal, Honduras og klokken er 14.30. Solen skinner stærkt, og jagten på skygge er hele tiden i gang. Verdens Skove har hyret José Melvin Martínez García, som normalt går under navnet Melvin, der er underviser i teknik og snedkerarbejde og bearbejdelse af forskellige typer træ. Han er med os i El Zapotal for at snakke med børn, unge og voksne om lysten til at deltage i et læringsforløb om arbejdet med træ.

El Zapotal er et af de oprindelige tolupan-folks områder i Honduras. Det er ikke let at finde job for folk i de oprindelige samfund, men en mulighed kunne være at arbejde med træ og designe møbler til brug i enten samfundet eller privat og senere til salg. Det er en måde at bruge den skov, som de bor i, på. Derudover skal de lære de forskellige trætyper at kende, udvælge det bedste træ, som ikke er for ungt, og passe på skoven, så hele processen sker på en bæredygtighed måde, hvor skoven kan nå at vokse op på ny.

Vi sidder i den lokale skole i Carboneras, El Zapotal, og der er dukket omkring 20 lokale op, som har taget plads ved skolebordene. Det er mænd i alle aldre. Flest unge og også nogle børn. Snedkerfaget har vagt opsigt, og der er en tydelig interesse, selvom de helt unge er meget generte. Det er spændende at kunne lave sine egne møbler.

Skoven betaler for sig selv
”Vi er stolte over og glade for, at så mange unge er mødt op i dag og er interesserede. Vi lægger nu denne mulighed i jeres hænder. Det er en base, så I kan fortsætte bagefter. Øvelse gør mester,” siger Sergio Herrera, som er daglig leder på Verdens Skoves kontor i La Ceiba.

Og hvorfor skal unge arbejde med træ? Det er både godt for folket i de lokale samfund, men også for skovene. Hvis de unge vælger at arbejde videre med bearbejdelse af træ, kan de gå en fremtid i møde, som ikke står på arbejdsløshed. Derudover er det en ressource, som de bor midt i. At bruge skoven på en bæredygtig måde er ikke ulogisk i forhold til at bevare den. På den måde kan skoven ’betale for sig selv’ og blive stående.

Skovrydning er et udbredt fænomen i Honduras, så en løsning er at arbejde sammen med lokale samfund og vise et alternativ til fældning af skov og indtjening ved salg af tømmer til store firmaer. Hvis skoven bruges på en bæredygtig måde, kan lokale stadig have en indtægt og leve af skoven. Bæredygtig brug af skoven kan være at dyrke kakao, bæredygtig turisme eller i det her tilfælde: Ved at fælde enkelte træer, dog ikke flere end skoven kan nå at gro frem igen.

Første skoledag
I dag er det den 14. november, og klokken er 11 om formiddagen. Der er et vejrskifte undervejs på grund af ”frentes fríos”, koldfronter, som strømmer ind over Honduras. Så i dag har vi skygge, og jagten er indstillet.

Ved siden af skolen i Carboneras ligger et lille forsamlingshus. Der står Melvin og er i gang med sin første lektion. Der er mødt 15 unge op og nogle børn. Blandt disse er fire piger. Der er stille i det lille lokale. Der bliver lyttet til Melvin. Han spørger, hvilke typer af træ de kender. De unge har hurtigt hænderne i vejret og får nævnt 3-4 forskellige.

”I går var en lille introduktion. I dag begynder vi at arbejde med træet, lære det at kende. Lære hvilke typer der eksisterer, hvordan identificerer man det rigtige træ, og så kan vi begynde at udvikle og arbejde med det,” fortæller Melvin til klassen.