Gå til indhold
I år har Verdens Skove valgt at kombinere forårets generalforsamling med Naturmødet i Hirtshals.
I år har Verdens Skove valgt at kombinere forårets generalforsamling med Naturmødet i Hirtshals.

Nyhed -

Kom til generalforsamling i Verdens Skove – nu på Naturmødet

I år har Verdens Skove valgt at kombinere forårets generalforsamling med Naturmødet i Hirtshals. Slå to fluer med ét smæk og få en hyggelig weekend med Verdens Skove, mens du samtidigt oplever de mange spændende debatter og arrangementer under Naturmødet. Det sker fra den 24. – 27. maj 2018.

I år har Verdens Skove valgt at kombinere forårets generalforsamling med Naturmødet i Hirtshals.

Verdens Skove tager til Naturmødet under mottoet ”For en stinkende rig natur”, hvor vi vil sætte fokus på ådslers betydning i den vilde natur. Verdens Skove kommer til at have sin bod i området The Village. Kom, bliv klogere og vær med til at slå et slag for rigere natur i Danmark.

Dato: Selve generalforsamlingen afholdes lørdag den 26.maj fra kl. 13-17, men vi har hytten fra d. 24.-27. maj.

Adresse: Spejderhuset, Halvejen 1, 9850 Hirtshals

Pris: Deltagelse er gratis for medlemmer, men der opfordres til frivillig betaling til dækning af udgifterne. Ikke-medlemmer kan deltage i weekendens arrangement for 500 kr.

Tilmelding sker til Nina Ottosen på nfo@verdensskove.org, og her skriver man følgende:

- Hvilke dage man deltager og også gerne tidspunkt, så vi ved hvor mange måltider, vi skal medregne

- Hvor mange deltagere af voksne og børn

- Om man er vegetar/veganer

- Om man kan lægge bil til

- Om man medbringer noget specifikt

Tilmeldingsfrist til generalforsamlingen er d. 18. maj.


Foreløbig dagsorden:

1. Valg af dirigent og referent

2. Formandens beretning

3. Godkendelse af regnskab

4. Valg af formand

5. Valg af næstformand

6. Valg af øvrige 5 bestyrelsesmedlemmer og 5 suppleanter

7. Indkomne forslag

8. Eventuelt

Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest tre uger før generalforsamlingen, dvs. 5. maj. Bestyrelsen kan kontaktes via Aske på ah@verdensskove.org.

Meget foreløbigt program:

Torsdag

Fra kl. 09.00: Mulighed for deltagelse i programmet på Naturmødet

Fra kl. 16.00: Mulighed for at ankomme til hytten

Fredag

Fra kl. 09.00: Mulighed for deltagelse i programmet på Naturmødet og ankomst til hytten

Lørdag

09.00: Fælles morgenmad

09.00-13.00: Deltagelse i formiddagens program på Naturmødet

13.00-17.00: Generalforsamling

Søndag

08.30-09.30: Morgenmad (der laves madpakker til dagens udflugt)

09.30-11.00: Oprydning og rengøring

11.00-14.00: Tur i det grønne

En vigtig debat

Verdens Skove er også arrangør på en debat på Naturmødet.

Debatten handler om at rejse ud i verden og redde naturen kontra at blive hjemme i Danmark og redde den danske natur.

Debatten kommer til at foregå på Ungdomsscenen Roots fredag d. 25. maj fra kl. 18-19, og titlen på debatten er: "Dovendyr eller dådyr? - Er naturen i fjerne lande mere vigtig end den danske?"

Kom og deltag i debatten eller lyt og bliv klogere på en vigtig problemstilling, der er meget relevant i dag.

Læs mere om Naturmødet og se deres officielle program for alle dagene.

Husk: Lagen til madras og sovepose/dyne samt kontanter til betaling af drikkevarer.

Vi ser frem til en hyggelig, spændende og informativ weekend sammen.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770