Køb af dansk skovcertifikat – hvad går dine penge til?

Verdens Skove tilbyder i samarbejde med Den Danske Naturfond skovcertifikater, der støtter vildere og mere mangfoldig urørt skov i Danmark. Men hvad er det præcis, pengene går til? Det kan du blive klogere på her.

Julie Søgaard, Den Danske Naturfond

Omkring 15 procent af Danmarks areal er dækket af skov. I dag er langt størstedelen af dette areal produktionsskov, hvor målet er at producere tømmer og andre træprodukter. En forsvindende lille del er urørt skov, hvor målet kun er natur og hvor skoven får lov til at passe sig selv. Det vil vi gerne lave om på.

Mere urørt skov i Danmark
Gennem dit køb af et skovcertifikat er du med til at sikre, at Den Danske Naturfond opkøber danske skove, hvor naturen fremover kommer i højsædet. Det bliver skove, hvor alting kommer til at foregå på naturens præmisser.

Her vil man genskabe ’urskoven’, hvor træerne får lov til at blive gamle. Døde træer og grene bliver, hvor de er, så sjældne og truede svampe, insekter, lav, mosser, fugle og andre organismer kan tage bolig i dem og dermed sikre en biologisk mangfoldighed.

Naturfonden køber skov, der allerede har en høj biodiversitet eller stort potentiale for at få det. Sidstnævnte kan betyde, at naturen skal hjælpes lidt på vej gennem naturpleje.

Fælder træer og dækker grøfterne til for at skabe skovnatur
Umiddelbart lyder det som en rigtig dårlig idé at fælde træer for at skabe skov. Men hvis dele af en skov for eksempel består af tæt nåletræsplantage, kan det være nødvendigt at fjerne noget af bevoksningen for at (gen)skabe et naturligt skovlandskab med lysninger.

Ofte har skoven også haft grøfter og andet, der hidtil har skullet styre vandstanden. Ved at dække grøfterne til genskaber man det naturlige vandmiljø i skoven. Det kan betyde, at nogle områder bliver mere fugtige eller sumpede. Måske dukker der ligefrem en sø op. Fugtige områder i skoven vil være til stor gavn for de arter, der knyttet de vådere naturtyper.

Vilde dyr skal sikre en naturlig dynamik i skoven
En skov uden større, græssende dyr vil gro til og blive mørk og tæt i en længere periode, hvis den ikke bliver udsat for forstyrrelser. I en urskov kunne man møde dyr som vildheste og urokser, der var med til at skabe lysninger i skovene. For at genskabe denne dynamik sætter Naturfonden store græssere ud på nogle af sine arealer. Her er vildheste et populært valg. Den Danske Naturfond har blandt andet sat vildheste ud i Bøtøskoven på Falster og er med i et projekt med vildheste i Mols Bjerge.

Vildhestene er rigtig gode naturplejere – især hvis man ikke giver dem fodertilskud om vinteren. Vildheste, der skal klare sig selv om vinteren, får nemlig i højere grad spist de lidt ”kedeligere” og grovere planter, som ellers vil få lov til at sprede sig for meget og tage plads fra andre plantearter.

Selvom vildhestene selv skal finde mad, bliver der holdt skarpt øje med dem for at sikre, at de har det godt. Erfaringerne fra projekterne viser, at de trives. De holder vægten vinteren over, spiser lystigt og der er allerede født flere føl i begge projektområder.

Skal vi have flere skovprojekter af denne slags i Danmark? Så køb et skovcertifikat og vær med til at sikre opkøb af dansk skov.