Nyhed -
Hvor meget kulstof oplagrer ny skov?
Verdens Skoves rådgiver Jens Holm Kanstrup har været i Bolivia for at udvikle en ny metode til at måle hvor meget CO2 der bliver lagret i genskovede områder. Det er vigtigt at vide i forhold til klimaet og metoden kan forhåbentlig bruges andre steder i fremtiden.
Af: Nikolai Lang, kommunikationschef
I sensommeren rejste biolog og rådgiver i Verdens Skove Jens Holm Kanstrup til Bolivia på en mission til Monte Verde territoriet i det østlige Bolivia.
Området er et af det oprindelige chiquitano folks territorier, tilkendt efter en lang sej kamp bl.a. med dansk bistand i 90'erne og 00´erne. Territoriets sydlige del er udpræget tørskovsområde, mens den nordlige del er noget vådere, da det ligger i overgangen til Amazon-regnskov.
Politisk mål: 1 million hektar ryddet skov om året
Der sker en heftig afskovning i Bolivia og regeringens politik er at rydde 1 million hektar skov om året for at udvide landbruget.
Jens Holm Kanstrup fortæller om Verdens Skoves arbejde i området:
”Her i området er der høje afskovningsrater. Her lever chiquitanoer, men også mestizer og oprindelige folk fra højlandet. Regeringen har givet dem skovarealer og det har afstedkommet massiv afskovning rundt om territoriet.”
Monte Verde ligger i det østlige Bolivia, hvor bjergene flader ud og bliver til en vidtstrakt slette, som er dækket af verdens største tilbageværende intakte tropiske tørskov, der strækker sig fra Bolivia ind i Brasilien og det nordlige Paraguay.
Kanstrup forklarer, at Verdens Skove arbejde i området handler om at udvikle en bæredygtig økonomi, som støtter de lokale i at bevare skoven og genskove arealer:
”Vi hjælper med at styrke skovsamfundets territorium og økonomi. Vi støtter udvikling af bæredygtig skovdrift og produktion af forskellige produkter fra skoven ud over tømmer. Det er især en virkelig god cusi-palmeolie og chiquitano-”mandler”. Især chiquitano-mandlerne er lækre. De smager som en mellemting mellem paranødder, cashew nødder og jordnødder. Når de rister dem, så kommer hele landsbyen for at få smagsprøver.”
Træer, buske og græs i CO2-tal
Kanstrups opgave har været at finde et system til at beregne tilvæksten i biomasse og dermed kulstofoptaget i deres skovlandbrugsområder. Dermed kan vi sige noget præcist om, hvilken forskel Verdens Skoves tilgang til skovbevaring skaber i forhold til klimaet.
”Formålet med rejsen var at lave et system til at beregne optaget af CO2 i skovlandbrugsområderne. Vi lavede et system, som er tilpasset området. Det går ud på, at vi vælger tilfældige mindre områder. Så laver vi en stor cirkel og tæller de store træer inden ford den; så små træer og buske i en mindre cirkel, og endelig urter og græs i den mindste cirkel. Så tæller vi løs og anslår biomasse ud fra diameter, højde for træer og buske og vægt for urter og græsser. Ud fra mængden af biomasse kan vi så regne på, hvor meget CO2 området lagrer.”
Jens Holm Kanstrup beskriver arbejdet som lidt bøvlet med fem forskellige områder, der skal opgøres i hver landsby med en metode, som det lokale personale ikke har prøvet før.
Trods udfordringerne beskriver Kanstrup sin rejse positivt:
”Det gik meget smertefrit. Det er mere med bearbejdningen af data, som kan være en udfordring.” Her gav nogle palmer problemer, som typisk ikke fældes når Chiquitanoerne gør klar til at dyrke deres afgrøder, så i nogle prøvefelter stod der flere store Cusi-palmer, der ikke passer ind i beregningsmodellen. Samtidigt er det et komplekst område, som partnerorganisationerne ikke har så meget erfaring med, så nogle begreber og beregninger har været svare at forklare og dermed få på plads.
Skov og klima hænger sammen
Kanstrup fortæller, at der ikke er ret mange konkrete redskaber til dette arbejde: ”Det er metodeudvikling og det er superspændende.”
Han forklarer, at det er vigtigt i forhold til viden og konsekvenser af genskovning:
”Vi mangler data på, hvor meget CO2 der bliver optaget hvor hurtigt i genskovning og skovlandbrugsmodeller. Det er vigtigt, fordi der er meget store områder som disse og det er vigtigt at vide i forhold til klimaet. Hvis vi kan sætte tal på, hvor meget CO2 der bliver optaget, så ved vi mere om i hvor høj grad de kan kompensere for det, der bliver fældet.”
Rydningen af skov påvirker klimaet i høj grad. 12 procent af de menneskeskabte udledninger af CO2 skyldes afskovning, primært i tropiske lande. En enkel måde at modvirke klimaforandringer er derfor at bevare skovene.
