Hvor længe kan Amazonas holde til at brænde?

Mens vi i Danmark nyder, at sommervarmen er kommet, er denne tid på året også starten på den årlige periode, hvor skovbrandene raser i Brasilien. De seneste år er det desværre kun gået én vej for skovene, med brande, der kun er blevet værre og mere ukontrollerbare. I april måned stod det klart, at i år ikke vil være en undtagelse, da der endnu engang blev slået rekord for skovrydning i Amazonas.

Amanda Veirum Høgsgaard

Hele 1000 kvadratkilometer skov blev fældet i april måned i Amazonskoven. Det er et område svarende til 140.000 fodboldbaner, og det er endnu en rekord for Brasilien. Det er en foruroligende udvikling sammenlignet med sidste års rekord, hvor 580 kvadratkilometer skov forsvandt i samme måned. Den nuværende acceleration af skovrydning i Brasilien fortsætter i en fart, som har store konsekvenser for både klimaet og naturen.

Amazonas bliver spist bid for bid, når store områder hvert år fældes, tørres og brændes for at give plads til nyt landbrug og flere kvæg i Brasilien. Dertil kommer det, at nye studier af skovkvaliteten viser, at skoven også er truet på andre og mere subtile måder, der alt i alt betyder, at Amazonas er presset til det yderste.

Amazonas bliver fortsat mere skrøbelig
Studierne viser, at den komplette skovrydning ikke er den største trussel for Amazonas, men at skoven i højere grad er afhængig af skovkvaliteten. Skovkvaliteten forværres, når store træer inde i skovene fældes og fjernes, så den samlede levende biomasse falder. Det er biomassen, der er afgørende for skovens evne til at optage CO2. Det har betydning i forhold til at stabilisere både det lokale og globale klima, der igen påvirker skovene negativt. En udfordring er også, at det er langt sværere at monitorere, kvantificere og måle skovkvalitetet sammenlignet med afskovning, hvor frodige skove bliver til golde marker fra den ene dag til den anden. Det på trods af, at det forekommer meget oftere.

Amazonas bliver skrøbeligere for hvert år. Klimaforandringerne betyder blandt andet, at Amazonas hele tiden bliver tørrere, hvilket er med til at sætte økosystemet ud af balance, så naturen får sværere ved at opretholde sig selv. Vi har allerede nu mistet 18-20 procent af Amazonas siden industrialiseringen, og ingen ved hvor grænsen er for, hvor meget skov Amazonas kan tåle at miste, før den ikke længere kan opretholde sig selv.

Hvis vi vil sørge for at bevare Amazonas, som vi kender den, kræver det øjeblikkelig handling fra nationale regeringer og mere ansvar fra den storforbrugende del af verdenssamfundet, der er med er med til at drive incitamentet for afskovningen. Udsigterne til, at det ansvar bliver grebet, ser dog meget lange ud.

Der vokser penge på træerne
Siden Bolsonaro overtog regeringen i Brasilien i 2018, har han gjort alt i sin magt for at afmontere de instanser, der beskytter naturen, til fordel for de højt økonomiserede institutioner som minedrift og landbrug. Han har blandt andet gjort det nemmere at rydde skovene og mindsket budgettet til miljøbeskyttelse, der alt sammen har bidraget til, at afskovningen i 2020 var på sit allerhøjeste i 12 år. Hvert år siden er afskovningen kun steget.

Bolsonaro lovede ellers sidste år at mindske afskovningen i Amazonas blandt andet ved at sætte ind mod ulovlig skovrydning. Et løfte der blegner, da regeringen nu tillader 16 procent mere afskovning, end da Bolsonaro overtog regeringsmagten i 2018. Samtidigt har han gjort alt, hvad han kan for at gøre skovrydning lovligt, blandt andet med en række bekymrende lovforslag, der alle udelukkende vil øge afskovning og have alvorlige konsekvenser for oprindelige folk. Lovpakken er blevet kaldt ødelæggelsespakken, som reference til hensigterne om blandt andet at legalisere jordtyveri på oprindelige folks områder, tillade mere skovfældning, også på beskyttede områder, og åbne op for minedrift. Lovpakken er endnu ikke stemt igennem, men er fortsat til forhandling i senatet og kongressen.

Det er dog ikke kun et brasiliansk ansvar at sørge for, at Amazonas bliver bevaret fremadrettet. I Europa importerer vi eksempelvis ufortrødent millioner af tons soja som foder til vores landbrugsdyr, samt oksekød og læder, der beviseligt er produceret på landbrugsområder, der med stor risiko engang var frodig skov.

Gang på gang ser vi, at gode initiativer for skovene bliver udvandet, helt droppet eller endda modarbejdet, blandt andet fordi skovene er en stor kilde til økonomisk vækst - både indenfor og udenfor Brasilien. Derfor kræver det også en indsats både indenfor og udenfor Brasilien, hvis Amazonas skal have en chance i fremtiden.

Et tyndt håb for Amazonas
Til oktober er der valg i Brasilien, hvor befolkningen skal tage stilling til, hvem de vil have til at lede landet de kommende fire år. På den ene side står den nuværende kontroversielle og klimaskeptiske præsident, Jair Bolsonaro, og på oppositionssiden står Luiz Inácio Lula da Silva, som var præsident i landet fra 2003-2010. Lula forventes at fremsætte et program med miljøet i højsædet, og han er kendt for netop at have modarbejdet skovrydning i sin præsidentperiode. Valget til efteråret er altså også i høj grad et valg om naturens fremtid i Brasilien og indgyder et lille håb for, at det også vil betyde nye tider for Amazonas.

Samtidig forhandles en ny lov i EU, der skal sikre, at europæisk eksport og import ikke har forårsaget skovrydning noget sted i verden. Lovforslaget blev fremsat i november 2021 og er på nuværende tidspunkt til forhandling i henholdsvis Rådet og Parlamentet. Med en vandtæt lov har EU også en unik og langsigtet mulighed for at forlænge Amazonas’ levetid.

Der er altså stadig håb for Amazonas. Dog er der brug for handling nu, for regnskoven forsvinder hastigt og bliver mere og mere skrøbelig, og den kan ikke holde til at blive ved med at brænde, som den gør nu.

Skriv under og kræv en stærk EU-lov mod afskovning
Du kan hjælpe med at kræve en stærk EU-lov mod afskovning ved at skrive under på vores kampagne her. Når du skriver under hjælper du med at lægge pres på vores EU-politikere for at sikre, at EU tager ansvar og stopper skovrydningen.